Selvfølgelig har jeg som mange andre læst bogen om Hvidsten-gruppen, hvor filmen var kulminationen på et stykke lokalt, men dyster historie under 2. Verdenskrig.
Det var historien om modige danskere, der også tog kampen op mod den tyske militærmagt i de fem forbandede år.
Det var derfor med ærefrygt, at man med hustruen og et fødselsdagsgavekort tog af sted til Hvidsten Kro.
Det oser af historie ude og inde
Det første vi mødte derude på landet ved Hvidsten og kroen var: En tækkemand på nabobygningen, hvor nye rør fra Polen skulle lægges op.
Fra stigen kunne denne Jan Berg fortælle, at han igen var i gang med, at bevare det gamle i det nye, i Fiil-familiens stadige eftermæle.
Således som man har gjort det i mange år. Derfor ser det også udad til, at stort set intet er ændret, siden den gamle kroejer Marius Fiil sad udenfor og røg på lange merskumspiber.
Indkørslen til Hvidsten Kro
12
Atmosfæren omkring og i kroen var til et tolvtal.
Det vrimler med besøgende og spisende gæster alle dage på Hvidsten Kro. De fleste tager en runde i mindeparken, og mange andre bygninger, der ligger i umiddelbar nærhed af kroen. Inden der spadseres ind i de gamle kro stuer.
Der er ingen reception, hvor der istedet inviteres ind omkring køkkenet, så der samtidigt kan ses nostalgi med gamle gryder og pander.
Stuerne
Stuerne
Livretter i alle mulige retninger
Der er ikke ændret på den overdådige menu igennem årene. Således kunne man lige nå en runde i alle de gamle kro stuer, inden silden og groft rugbrød stod på tallerkenen. (Noget af den bedste hvide sild, en gammel elsker af den slags har smagt.)
God tid til ægte nydelse, inden den verdensberømte æggekage med krydret flæsk kom ind på en jernpande.
Jeg skal da lige love for, at det også var et af de mange højdepunkter på dagens indtryk, hvor alle mulige Fiil-familieklenodier og billeder kiggede med.
Hvid sild i familien Fiils stue
Hvad øjet ikke lige ser
At personalet arbejder i det gamle køkken på, at det sidste i rækken af lækkerier, nu kan sættes på vores bord.
Det var vel 8 slags hjemmelavet pålæg med nænsom hånd skåret, pyntet og sat op, som det også kunne være sket 7. September i 1942, hvor Marius Fiil og hustruen Gudrun fejrede søvlbryllup i krigens skygge. Det hele fik jo en brat ende i marts 1944, hvor Hvidsten-gruppen blev arresteret af Gestapo.
Min kone på gårdspladsen
Menukortet var fyldt med oplevelser
Virkeligheden var ganske tæt på os, da vi kunne kæde bogen og filmen om Hvidsten-gruppen sammen med det, vi på få timer kunne sætte os ind i på kroen derude i et meget smukt landskab.
På nogen områder oplevedes tiden at stå helt stille og hurra for det.
Det kunne meget vel tænkes, at vi til foråret 2015 vil bestille tid til endnu et nostalgisk ophold derude i samklang med “osen” af en merskumspibe.
Det skal således være med natophold derude også, under stråtag med Jan Berg som de nye strås mester.
Ole C. P. Sørensen er lokal skribent fra Herning
