Ekspert: Den ‘reform’ af gymnasiet, som statsministeren bebudede, vil ikke afhjælpe de enorme problemer

Collage

Statsministeren har i sin åbningstale annonceret en reform af gymnasiet, og det er der meget gode grunde til.

 

Men det, regeringen forslår, er slet ikke nok til at rette op på de ulykker, gymnasiereformen af 2005 har forårsaget.

 

Regeringen vil gøre gymnasiet enklere og mere studierettet, lyder det. Man vil gøre det lettere for eleverne at vælge den rigtige studieretning og gøre strukturen mere overskuelig ved at beskære antallet af studieretninger, så eleverne kommer til at stå med de rette fag og niveauer, når de skal bruge deres eksamen til at læse videre.

 

Beskæring af studieretning er godt – men Thorning vil gøre det på den forkerte måde

Det er en rigtig tanke, at der må foretages en kraftig begrænsning af de over 200 forskellige studieretninger, som gymnasierne har fundet på for at skaffe sig flere nye elever bl.a. på bekostning af erhvervsskolerne. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan man beskærer studieretningerne.

 

Med 2005-reformen forsvandt de to linier, den sproglige og den matematiske, og det har ført til en svækkelse af sprogfagene og af de naturvidenskabelige fag. Her er der hårdt brug for en genopretning.

 

Men i stedet forestiller statsministeren, der jo er cand. scient. pol., sig, at hendes fiktive elev Sofie skal læse samfundsfag. Samfundsfag er det fag, som er kommet til at dominere gymnasiet. Men hvad skal man egentlig med alle de elever med samfundsfag på A-niveau? Der er ingen, eller stort set ingen, videregående uddannelser, der stiller krav om samfundsfag.

 

Det er de lette studieretninger med samfundsfag, der skal skæres væk, og de fagligt krævende naturvidenskabelige og sproglige, der skal opprioriteres, gerne med en retablering af de to gymnasielinier.

 

Styrke det faglige niveau – men det skal være reelt

Regeringen vil styrke det faglige niveau, siger statsministeren, men kommer ikke nærmere ind på, hvordan det skal ske bortset fra at sige, at matematik på B-niveau skal være ”obligatorisk for flere”.

 

Det er en forsigtig men klog formulering, for det faglige niveau i matematik vil falde yderligere, hvis alle skal have B-niveau. Det er ikke tilfældigt, at en fjerdedel allerede i dag får dumpekarakter i matematik-B.

 

Læs også
Lars Løkke tegner et misvisende billede af, hvor meget vælgerne bakker hans forslag om en SV-regering op

Det var  måske også værd at tænke på, hvad der skete, da man ændrede reglerne sidste år, så elever kunne droppe et naturvidenskabeligt fag, hvis de valgte matematik-B. Det betød i år 1400 flere med matematik-B, men 6700 færre elever med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau.

 

Naturgeografi blev halveret, fysik gik tilbage med 39%, kemi med 34% og biologi med 33%. Det er næppe sådan, man styrker de naturvidenskabelig fag, som var et af 2005-reformens mål.

 

Men matematik i sig selv styrker jo ikke det faglige niveau i gymnasiet, som har været i frit fald siden 2005-reformen. Statsministeren kan naturligvis ikke gå i detaljer med alle de problemer, som reformen har skabt, men det undrer, at hun ikke med ét ord nævnede behovet for en begrænsning af adgangen til gymnasiet.

 

Ingen har indtil nu gjort noget som helst for at forhindre gymnasierne i at optage stort set en hvilken som helst folkeskoleelev uanset dennes faglige niveau og motivation. Det har været en vigtig medvirkende årsag både til det lavere faglige niveau i gymnasiet og til den svigtende søgning af erhvervsskolerne. Når 74% af en årgang nu vælger gymnasiet og kun 19% vil på erhvervsskolerne, er det åbenlyst, at der er behov for et politisk indgreb – og vel at mærke et der virker.

 

Meget lavt adgangskrav

Regeringen har tidligere varslet, at man vil have samme adgangskrav til gymnasiet som til erhvervsskolerne, nemlig mindst 2 i dansk og matematik. Det er et forslag, som det er meget svært at tro, den kan mene alvorligt, i hvert fald hvis regeringen virkelig har et ønske om at hæve det faglige niveau og ændre på søgningsmønstret til ungdomsuddannelserne.

 

Regeringens forslag vil nemlig ikke ændre en tøddel på noget som helst. Og ærlig talt, hvordan kan man seriøst mene, at det er nok til en boglig uddannelse, der forbereder til videregående studier, at kræve, at en elev lige netop er kravlet op over dumpegrænsen i dansk og matematik i folkeskolen.

Læs også
Kristian Jensen stak piben ind – men krigen i Venstre kan brage løs igen, fordi Løkke vil gøre op med arven fra Fogh

 

Venstres krav eller heller ikke ambitiøse nok

Venstre har netop bebudet, at man ønsker mindst 4 i dansk og matematik for optagelse i gymnasiet. Det er naturligvis bedre, men det vil heller ikke føre til væsentlige ændringer.

 

I øjeblikket er det sådan, at ca 10% af de elever, der optages, har under 4, men mange af dem vil blive optaget i gymnasiet alligevel, hvis der kom et adgangskrav på 4, hvortil kommer, at et krav om karakterer i dansk og matematik alene vil skævvride elevernes faglige arbejde og det faglige niveau i folkeskolens øvrige fag.

 

Hvorfor skal man ikke også tage hensyn til elevernes karakterer i fremmedsprog, fysik, historie, geografi og de øvrige boglige fag? Hvis et adgangskrav skal tages alvorligt og have reel virkning, skal det ligge betydeligt højere end 4 og det skal være et gennemsnit af folkeskolens boglige fag. Et adgangskrav på 7 vil betyde, at ca en tredjedel af gymnasiets elever kommer til at søge andre ungdomsuddannelser, og er det ikke lige det, vi har brug for?

 

”Regeringen tager også et ansvar. Vi har sat det mål, at vores børn og unge skal være Danmarkshistoriens bedst uddannede generation”, siger statsministeren. Det er ren ønsketænkning med de initiativer, regeringen har forestillet sig. Tværtimod er vi godt på vej til at skabe en generation, der for første gang i Danmarkshistorien er dårligere uddannet end tidligere generationer.   Indtil nu er det kun de borgerlige partier, der har erkendt, at 2005-reformen var en fejltagelse med alvorlige konsekvenser for gymnasiet og de videregående uddannelser. Hvis regeringen ikke vil se det i øjnene, er der kun en udvej: en opsigelse af gymnasieforliget og gennemgribende ændringer efter næste folketingsvalg.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…