Mange gymnasieelever laver ikke noget, men bliver alligevel nurset og består eksamen med glans

I gymnasiet er det kun 15 % af eleverne, der altid forbereder sig til timerne. Fire ud af ti elever laver kun lektier af og til, sjældent eller aldrig. Det viser er undersøgelse fra 29. april 2014 med titlen: ”Undervisningsorganisering, -former og –medier på langs og tværs af fag og gymnasiale uddannelser” fra Århus Universitet på baggrund af svar fra 1500 elever.

 

Slaphed i skolen

Også med de skriftlige afleveringer er der problemer. En tredjedel af eleverne afleverer ikke alle deres skriftlige opgaver, selv om det er et klart krav i gymnasiet.

 

Virkeligheden er formentlig endnu værre end elevernes egne angivelser. Det behøver man bare spørge lærerne om. Som en af dem siger: ”Når jeg går ind til en time – og sådan er vi mange, der har det – har jeg ingen forventning om, at de har lavet lektier”.

 

Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvor meget tid og energi lærerne spilder på elever, der ikke forbereder sig. Det er de timer, eleverne kommer til, men med til billedet hører, at mange elever har et meget afslappet forhold til overhovedet at komme til timerne.

 

Undervisningsministeren finder det alarmerende, og Venstres uddannelsesordfører finder tallene ”direkte chokerende”.

 

Lektierne er allerede afskaffet

I virkeligheden er det slet ikke så overraskende, når man ved, at en fjerdedel af landets folkeskoler allerede har afskaffet lektier og hjemmearbejde, og afsmitningen opad i uddannelsessystemet er for længst sat ind.

 

En københavnsk rektor foreslår, at man afskaffer mødepligten, for man må tilpasse sig de unge, som ikke er ”parate til at modtage undervisning klokken 8 og (ikke kan) håndtere, at hver eneste dag er planlagt for dem”. ”De har for meget at lave til, at den normale 8-16 planlægning passer til dem”. Andre gymnasier er i gang med at afskaffe lektier og hjemmeforberedelse.

 

De sædvanlige skoleforskere er begejstrede for skolernes initiativ. De hævder, at der ikke findes forskning, der viser, at lektier og hjemmearbejde har nogen virkning for elevernes indlæring. De tror fuldt og fast på, at pædagogiske teorier og elektronik kan opveje hårdt arbejde. De bilder sig selv og politikerne ind, at trivsel er forudsætningen for, at eleverne lærer noget. Det er lige omvendt. Det er gennem fagligheden og de faglige udfordringer, at man skaber god trivsel.

 

Uddannelsessystemet er i krise

Det alarmerende og chokerende er ikke, at undersøgelsen viser, at eleverne ikke laver noget. Det har vi vidst længe. Det virkeligt alarmerende er, at de består deres eksamen alligevel, oven i købet med stadigt bedre resultater.

Læs også
Elev truer lærerinde med pistol – ikke-vestlig indvandring bringer en voldskultur til skolerne, som er ude af kontrol

 

Billedet, der tegner sig, er af et uddannelsessystem i krise, fagligt og moralsk.

 

Eleverne har en forventning om, at gymnasiets lærere skal hoppe på tungen for at underholde dem, og at de ikke behøver lave ret meget selv. Lystfyldt læring, som de pædagogiske eksperter kalder det. Eleverne er fra folkeskolen blevet vænnet til at blive ”nurset”, og at der ikke stilles alt for store krav til dem, og at der ikke er  konsekvenser, hvis de ikke lever op til de krav, der er der på papiret.

 

En 2.g’er giver et skoleeksempel på, hvor galt det står til med en del elevers holdning til arbejde og lektier. Hun siger, ”Nogle lektier udvikler noget fedt i mit privatliv, så derfor interesserer jeg mig for dem. Så er der noget, som ikke påvirker mit privatliv, og derfor laver jeg det ikke”.

 

Disciplin og ansvar eller slaphed og tilpasning

Skolen har to måder at reagere på. Man kan insistere på noget så gammeldags, som at eleverne skal komme til timerne og til tiden, læse deres lektier og være aktive i timerne – altså tilegne sig forudsætningerne for at få et fagligt udbytte af undervisningen og en forberedelse til den ansvarlighed, der forventes af borgere i et demokratisk samfund og i erhvervslivet.

 

Det er ikke den løsning, særlig mange skoler har valgt, og det er der gode grunde til, for med markedsgørelsen af uddannelserne, der prioriterer kvantitet over kvalitet, koster det ikke bare kassen men også blod, sved og tårer at stå fast på et krav om ansvarlighed, arbejdsomhed, arbejdsdisciplin og koncentration.

 

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

Så er det meget nemmere at vælge den anden løsning: at tilpasse sig, og dermed blive en del af den stiltiende sammensværgelse mellem forældre, elever, lærere og skoleledere om den mindst mulige indsats for det bedst mulige resultat. Hele uddannelsessystemet er gennemsyret af lave forventninger og lave krav til børn og unge. Eleverne er naturligvis ikke anderledes indrettet end resten af menneskeheden. De gør ikke mere end det, der forventes af dem, og det er ikke ret meget, for ingen vil have mere bøvl end højst nødvendigt. Der mangler rygrad i uddannelsessystemet.

 

Faglighedens deroute

Konsekvensen er et demoraliseret lærerkorps og elever, der ikke har lært betydningen af seriøst arbejde og ansvarlighed over for en opgave, og som derfor er dårligt rustet både til videregående studier og til erhvervslivet. Det er ikke underligt, at der er erhvervsskoleelever, der har svært ved at tilpasse sig en praktikplads` vilkår.

 

Konsekvensen er også, at fagligheden i uddannelsessystemet lider af svindsot. Det så vi i DR’s udsendelser med en dansk og en kinesisk 9. klasse, der konkurrerede om, hvem der klarede sig bedst i en række fag og emner. Af gode grunde var danskerne bedst til ét fag, nemlig engelsk, men i alle andre fag og discipliner kom den danske klasse sørgeligt til kort, også der hvor vi hævder, at vi har vores force: kreativitet og ansvarlighed. Med til historien hører, at klassen naturligvis klarede sig meget fint ved 9.klasse eksamen.

 

I gymnasiet har fagligheden været i frit fald siden gymnasiereformen i 2005 på grund af sænkede faglige krav, tværgående fag med et overfladisk forhold til faglighed, undervisningsformer der ikke levner grundig og systematisk indlæring plads og eksamensformer der understøtter, at man ikke behøver at lave noget i timerne og skjuler, at elevernes faglige viden er styrtdykket i forhold til tidligere. Derfor kan det ikke undre, at elevernes karakterer ved afslutningen af gymnasiet stiger på trods af den faglige deroute.

 

Skolen er i krise

Og hvad bliver der så gjort ved det. Ikke ret meget, om overhovedet noget!

Undervisningsministeren siger, ”Noget kan tyde på, at der er elever, der ikke får udfordringer nok, hvis de kan gennemføre gymnasiet uden systematisk lektielæsning”, og hun vil opfordre skolerne til at tage de skriftlige afleveringer meget alvorligt.

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

 

Jamen, Herre Jemini. Det er ikke hændervriden, der er brug for, men snarere den vækkelse, som Venstres uddannelsespolitiske ordfører taler  om. ”Danske unge er tvunget til at tage skeen i den anden hånd”, siger han, men afslører ikke, hvad han forestiller sig, der skal gøres for at få det til at ske.

 

Stort set alle Folketingets partier har bidraget til at underminere gymnasiet som uddannelsesinstitution med fokus på faglighed og indhold. Det er sket med gymnasiereformen af 2005, markedsgørelsen af skolerne, hvor fokus er flyttet til organisation og økonomi, og hvor skolerne er blevet gjort til små virksomheder samt taxameterfinansieringen af skolerne, der straffer skoler, der fastholder faglige standarder.

 

Dette er sket samtidig med, at Undervisningsministeriet har spillet sig de redskaber af hænde, der tidligere kunne sikre faglighed og kvalitet på skolerne. Det centrale pædagogiske tilsyn og kvalitetskontrollen er blevet reduceret til en ligegyldig skygge af sig selv, som ingen tager alvorligt.

 

Det hjælper ikke noget at tro, at skolerne alene kan løse problemerne med lektielæsning og ansvarligt fagligt arbejde. Det vil også kræve en målbevidst indsats fra Undervisningsministeren og Folketinget.

 

Skolen er midt i en autoritetskrise og savner redskaberne til at gennemtvinge en holdningsændring hos eleverne. Uden klare sanktionsmuligheder over for elever, der ikke kommer til timerne, ikke forbereder sig og ikke vil deltage aktivt i timerne, sker der ikke noget. Uden et aktivt tilsyn med, at skolerne også faktisk bruger sanktionerne, sker der ikke noget. Og uden en ændret finansieringsform, der belønner skolerne for elevernes fremmøde, aktive deltagelse og uddannelsens faglige kvalitet, sker der ikke noget.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…