Skizofren holdning til prøver og eksaminer i den danske uddannelsessektor

To begivenheder i uddannelsessektoren har blotlagt den danske lidt skizofrene holdning til prøver og eksaminer, en fra folkeskolen og en fra læreruddannelsen.

 

Landets skoleelever har aldrig følt sig mere presset, oplyste Kristeligt Dagblad for nylig: Elever helt ned til 3.-4. klasse lider af eksamensangst.

 

Det skyldes, at unge i dag stiller meget høje krav til sig selv, mener Skoleelevernes forening. Vi har fået en præstationskultur, forklarer Skolepsykologerne, og formanden for Pædagogiske Psykologer er dybt foruroliget, som det nu er normalt i den branche.

 

Den nemme vej

Formanden for Skole og Forældre mener, at det vigtigt, at børnene ikke hele tiden måler sig med andre, og at vi skal ”huske at sætte pris på dem, der bare deltager og har det sjovt med det”. Hun mener åbenbart, at en skoleklasse er ligesom et lilleputfodboldhold, og overser, at det drejer sig om de unges forberedelse til samfundslivet og erhvervslivet, og det kommer man nu engang ikke legende til.

 

Alle har de tilsyneladende glemt, at danske elever klarer sig dårligt i de internationale sammenligninger, og at hen ved en femtedel af de unge ikke kan læse, skrive og regne efter 9. år i folkeskolen og derfor netop er meget dårligt stillede sammenlignet med deres klassekammerater.

 

Udtalelsen viser derimod udmærket, hvorfor det er gået så galt med danske elevers faglige niveau. Vi har gennem flere  årtier valgt de nemme løsninger, som ikke gør særlig ondt hverken på elever eller forældre, og ladet lystprincippet styre opdragelsen og den pædagogiske praksis.

 

Børnene mangler krav og konsekvenser

Danske børn er ikke dummere end andre landes børn, men de mangler i påfaldende grad vedholdenhed og forståelse for nødvendigheden af en stor arbejdsindsats. Det har de ikke lært hjemmefra, skolen har ikke haft mod og mandshjerte til at insistere på det og politikerne har ikke givet skolerne sanktionsmidler over for elever, der ikke deltager i undervisningen.

 

Hvis det virkelig er rigtigt, at eleverne har eksamensangst for en beskeden test, skyldes det, at forældre og skoler ikke har forberedt dem godt nok på livets realiteter.

 

Der er ikke noget galt med retorikken. Vi skal have en skole, der er i verdensklasse, hedder det fra både rød og blå blok, men det får vi aldrig, så længe det er lystprincippet og lighedsdogmet, der styrer uddannelserne. Så fortsætter mådelighedens skole uændret. Vi har fuld forståelse for, at Caroline Wozniacki, Nikolaj Znaider og andre verdensstjerner har måttet arbejde hårdt for at nå så langt,  som de er nået, men vi har meget svært ved at oversætte denne indsigt til skolen.

 

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

Eleverne skal presses, og de skal testes med jævnlige mellemrum, så de får samlet op på deres viden og indsigt, og så skolen og forældrene får mulighed for at se, hvor der skal sættes ind i det videre skoleforløb. Det er kun en fordel for elevernes indsats og præstationer, at de har en smule eksamensangst. Lidt mindre klynk ville også hjælpe.

 

“Kvantitative prøver” på læreruddannelsen

I den anden ende af uddannelsesforløbet, nemlig læreruddannelsen, har man også valgt de nemme løsninger, men der lider man ikke af eksamensangst, for der er ikke noget at være angst for.

 

Læreruddannelsen ligger ikke længere på seminarier men på Professionshøjskoler eller University Colleges, en benævnelse der lyder af mere, end det holder. Her er der med den ny læreruddannelseslov blevet indført skriftlige modulprøver i fagene seks gange om året. Det politiske ønske var at forbedre de kommende læreres faglige niveau gennem en skriftlig aflevering eller en fremlæggelse.

 

Nu viser det sig, at disse prøver de fleste steder overhovedet ikke bliver bedømt, og at de studerende heller ikke får en tilbagemelding om kvaliteten af deres arbejde. Ord er taknemlige på læreruddannelsen. Man har fundet et fint ord for den slags prøver, som er en formalitet uden indhold. De kaldes for kvantitative prøver, hvor den studerende alene skal sikre sig, at opgaven har den nødvendige længde for at prøven anses for bestået. Indholdet er helt ligegyldigt. Det kan være en afskrift af Koranen eller De Små Synger, bare det er langt nok.

 

Eksamen er ikke vigtig

Man skulle tro, at læreruddannelsens ansvarlige ville skamme sig lidt over at blive afsløret i at have benyttet et smuthul i loven, men det er slet ikke tilfældet. Dekanen for professionshøjskolen UCC mener, at modulprøveformen er god, og at den er et udtryk for en modernisering af læreruddannelsen, og siger: ”Eksamen er én ting, men der er også andre faktorer, f.eks. at man bliver en dygtig lærer”. Det gør ikke udtalelsen mindre alarmerende, at dekanen også er leder af styregruppen for den nye læreruddannelse, men det må da få nogen til at tænke sig om.

 

Læs også
Lektor om Tommy Ahlers spørgeskema: Han lefler for de studerende og svigter det danske samfund

Dekanen mener tilsyneladende, at det ikke er så vigtigt at aflægge en eksamen, der både giver de studerende en lejlighed til at opsummere og fæstne det indlærte, vise dem, hvor langt de er nået i forhold til målet for uddannelsen og give dem og deres lærere mulighed for at lægge en plan for det videre arbejde. Det er åbenbart vigtigere for læreruddannelsen at kunne hakke bokse af i indberetningen end at give de studerende en kvalitetsuddannelse. Det signal, læreruddannelsen sender til de studerende, er, at det er ligegyldigt, om de ved noget eller ej. Det er svært at forestille sig, at denne uddannelsespraksis skulle kunne resultere i bedre lærere til folkeskolen.

 

Man må i hvert fald håbe, at det ikke er alle de lærerstuderende, der tager disse uvaner fra læreruddannelsen med sig videre til folkeskolen. Det er der et vist håb om, for formanden for de Lærerstuderendes Landskreds mener, at det er en underlig prøveform, læreruddannelsen har valgt. ”De her prøver siger ikke noget som helst. Vi studerende skal have feedback på det, vi laver. Det er sådan, vi bliver klogere”, siger hun, og viser dermed betydelig større indsigt og sund fornuft end sine lærere.

 

Hele sagen rejser atter spørgsmålet, om læreruddannelsen ikke er for vigtig til at den kan overlades til Professionshøjskolerne. Der er ingen tvivl om, at en overflytning til universiteterne vil kunne give de lærerstuderende det faglige løft, de i dag ikke får på Professionshøjskolerne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…