Den ny regeringsrokade er Thorning-regeringens sjette på mindre end to et halvt år. Fire af de foregående rokader har været påtvungne, og det samme gælder den, der finder sted i dag.
Alle har de haft baggrund i små og store dramaer i regeringen: formandsopgør i SF, ministre, der måtte gå af, og nu altså SF’s udtræden.
Det afspejler en regering, der har været i vanskeligheder hele vejen igennem.
Helle Thorning og MargretheVestager forsøger at skabe en stemning af forandring og optimisme omkring dagens rokade ved at lancere den omformede regering som en helt ny regering.
Mod sædvane er det således hele regeringen og ikke kun de nye ministre, der præsenteres for offentligheden på Amalienborg Slotsplads.
Dette lille fif kan dog ikke skjule den kendsgerning, at Helle Thorning har måttet lave en regeringsrokade, fordi den gamle regering brød sammen. Og det bliver en stor rokade alene af den grund, at der er forsvundet hele seks SF-ministre.
Thorning havde ellers erklæret, at der ikke kom flere rokader i denne valgperiode, men nu må hun altså til det igen.
De Radikale vinder
Af de to tilbageblevne partier har De Radikale fået mest ud af rokaden. Blandt de ministerier, som SF har efterladt, har de alt i alt fået de mest markante: Udenrigsministeriet, Skatteministeriet og Socialministeriet. De to sidstnævnte ministerier er normalt socialdemokratiske kerneområder.
Socialdemokraternes bedste bytte er Sundhedsministeriet, der nu får Nick Hækkerup som minister. Sundhedspolitikken står til at få en fremtrædende plads i den socialdemokratiske strategi frem mod næste valg.
Men generelt er rokaden en sejr for Vestager. Dermed er den også en sejr for de dele af befolkningen, som De Radikale så udpræget henvender sig til: de snakkende klasser.
Arbejdervælgerne
For de mange arbejdervælgere, som har forladt Socialdemokraterne, ser resultatet nok mindre attraktivt ud.
Rokaden vil ikke ændre stort på regeringens politik. Men Vestagers sejr i fordelingen af posterne trækker mest i retning af en højredrejet økonomisk politik og en politisk korrekt værdipolitik, med den ny radikale socialminister Manu Sareen som ansvarlig for integration.
Næppe det bedste signal for Thorning i kampen for at generobre arbejdervælgerne
Thorning prøver at stive sig af
Også på anden vis demonstrerer rokaden, at MargretheVestager står stærkere som leder end Helle Thorning.
Vestager bruger rokaden til at få placeret partiets kommende folk i mere centrale positioner:
Morten Østergaard som skatteminister, Martin Lidegaard som udenrigsminister, Sofie Carsten Nielsen som uddannelsesminister, Rasmus Helveg som klima- og energiminister.
Thornings del af rokaden er klart mere defensiv. Den må mest af alt ses som et forsøg på at stabilisere hendes egen usikre position som leder.
Loyale støtter som Magnus Heunicke og Mogens Jensen kommer med. Samtidig hives Nick Hækkerup igen ind i varmen efter en periode i unåde. Thorning har brug for venner.
Derimod er det småt med det fremtidsorienterede i den socialdemokratiske del af rokaden. Kirsten Brosbøl som miljøminister er vel den eneste undtagelse.
Goldman Sachs
Den nydannede regering var aldrig blevet til noget, hvis det ikke var for Goldman Sachs. Det var DONG-aftalen med Goldmann Sachs, der fik SF til at trække sig ud.
Og Goldman Sachs vil fortsat hænge som en skygge over regeringen. Faktisk har aftalen med den amerikanske investeringsbank ramt Socialdemokraterne endnu hårdere end SF hos vælgerne.
Socialdemokraterne blev således sendt på en ordentlig gulvtur i en meningsmåling. Partiet er igen helt nede på 18,8 procent af stemmerne og bliver på ny overhalet af Dansk Folkeparti. (Megafon/TV2 og Politiken)
Symbolet på Thornings problemer
Goldman Sachs rammer Socialdemokraterne lige præcis på de to punkter, der har fået både venstreorienterede vælgere og midtervælgere til at flygte fra partiet – mange af dem arbejdere.
De venstreorienterede forsvinder, fordi Socialdemokraterne ikke lever op til, hvad de forventede. De udstedte røde løfter, men fører blå økonomisk politik. Samarbejdet med Goldman Sachs er for disse vælgere kulminationen på Thorning og Corydons løftebrud.
Midtervælgerne forsvinder, fordi de foretrækker de blå partier, når der nu alligevel skal føres blå politik.
De ser Goldman Sachs-sagen som et levende bevis på, at de røde havner i problemer, når de forsøger at føre blå politik. Resultatet bliver en farlig ballade i egne rækker med sprængning af regeringen, en vaklende statsminister og politisk usikkerhed.
Borgerlige brølere
Goldman Sachs-forbandelsen vil formentlig blive hængende over Thorning-regeringen frem til valget, uanset rokaden.
Ikke på den måde, at DONG-aftalen bliver et stort tema. Men Goldman Sachs er kommet til at symbolisere en regering, der er for blå til de røde, og som har for lidt styr på tingene efter midtervælgernes smag.
Lars Løkke, Kristian Thulesen Dahl og de andre borgerlige skal begå ganske alvorlige brølere, hvis den ny regering skal have en chance for at vinde næste valg.