Før det sker, at hjemvendte hellige krigere retter deres næste angreb imod en jødisk skole eller en synagoge, sprænger passagererne i luften på Nørreport Station eller Hovedbanegården, bortfører eller dræber en dansk soldat i uniform på åben eller gade – før vi vågner op en morgen og finder ud af, at en eller flere af disse rædsomme muligheder er blevet til virkelighed, må Danmark afsøge alle redskaber i sit forsvars-arsenal.
Selv EU skal have en chance for at vise, at dens apparat duer til andet end at ensrette og opdrage europæerne til grænseløs tolerance, men også kan forsvare dem imod vor tids barbarer, islams fanatikere.
Schengenaftalen giver hellige krigere fri adgang
I dag, hvor denne kronik går i trykken i ”Den Korte”, mødes EU’s justitsministre i Luxembourg. Foran sig har de et seks siders oplæg til diskussion fra det italienske formandskab.
De vil diskutere, hvad der skal gøres for at lappe på de store og utallige huller og mangler, som Schengenaftalen og utopien om et Europa uden grænser har skabt i vores sikkerhed.
For ét er, at fanatiske muslimer forlader de europæiske velfærdsstater for at fylkes under Islamisk Stats sorte banner; værre er det, hvis de overlever og vender tilbage med deres had. For det kan de desværre gøre uhindret. Når de bliver mætte af blodbad og bortførte barnebrude og vil tilbage til bistandshjælp, børnepenge, boligsikring og badekar i FSB, vil deres danske pas sikre dem indrejse og fri rundrejse i EU.
Ifølge oplægget, som britiske The Daily Telegraph har fået fat på, og som er præget af tvivlrådige spørgsmål og usikkerhed, skal vi tage truslen fra Islamisk Stat alvorligt. Men vil ministrene handle for alvor?
”Det er vigtigt at afsløre folk, der kommer tilbage til Europa efter at have kæmpet i Syrien, Irak eller enhver anden konfliktzone,” står der i papiret. Men hvad hjælper det, at PET har holdt øje og øre med en jihad-veteran, hvis ikke hans EU-pas bliver kontrolleret, når han indrejser til det første EU-land, og derefter fredet af Schengenaftalen rejser videre, som det passer ham? Hvordan skal han stoppes, når EU-parlamentet blokerer for, at der bliver taget passageroplysninger på, hvem der flyver til, fra eller inde i Europa?
Midlertidig grænsekontrol er ikke nok
Det lader til, at Danmark, Belgien, Frankrig, Tyskland, Polen, Spanien, Holland og Storbritannien er enige om, at afgørende dele af Schengenreglerne må vige til fordel for kontrol ved EU’s ydre grænser.
Schengenaftalen giver da også medlemslandene selv mulighed for at indføre en kortvarig, forbigående grænsekontrol, men de få gange, det er sket, har Kommissionens vagthunde altid stukket i en advarende hylen.
Derfor vrider ministrene sig i dag nede i Luxembourg; de forudser ganske rigtigt, at Kommissionen og landenes værste EU-fanatikere vil stritte imod at lempe på Schengen-reglernes grænseløse friheder, uanset hvor ansvarsløse de efterhånden er. For en ægte EU-fanatiker vejer en luftig fælleseuropæisk vision tungere end nødvendige skridt for at forsvare borgerne her og nu.
Frihed er det bedste guld, siger vi, og det er sandt. Men vi er i krig, og selv om det er tungt at indrømme, at truslen kræver øget årvågenhed, overvågning og begrænsning af tilvante frihedsrettigheder – alt sammen ubehagelige tiltag, som også rummer fare for fejltagelser – så er der ingen vej udenom; de, der truer og angriber os, udefra såvel som indefra, har for længst afvist at spille efter Vestens og Europas rundhåndede regler.
Jeg tvivler dog på, at EU kender sin besøgelsestid. Og så har Danmark og andre lande, som vil beskytte sig, intet andet valg end at skubbe Kommissionen og Parlamentets kværulanter til side og igen begynde at vise, at her går grænsen.
Morten Messerschmidt er medlem af Europa-parlamentet for Dansk Folkeparti
