Sådan får du en sund sommer

Foto: Colourbox

Sommerferien står for døren, og sol og afslapning venter forude.

 

Det samme gør gedigne grillaftener med alkohol, og sommerens varme kan let friste os til at spise mere is og måske også flere chips. Det er derfor ikke ualmindeligt, at ferie betyder et par ekstra kilo på sidebenene.

 

Men du kan være på forkant med dette fænomen. Og du kan sagtens nyde en sund sommer, hvor du forkæler din krop og sjæl med ro, sol og sunde mad- og kostvaner.

 

Sunde sommervaner

Sommerferien er nemlig et godt tidspunkt, hvis du ønsker at introducere nye sunde vaner i din hverdag. Det kunne for eksempel være at starte dagen med et sundt og nærende morgenmåltid.

 

”En god morgenmad kan bestå af eksempelvis friskpresset grøntsagsjuice, men må også gerne indeholde proteiner.

 

Prøv for eksempel

 

Eggs Benedict.

 

Surmælk med hjemmelavet mysli og bær.

 

Smoothie med hampeprotein.

 

Eller fuldkornsbrød og en bærkompot.

Læs også
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke veganerkost til småbørn, men det er forældrebestyrelsen der bestemmer om børnehaven ‘går vegansk’

 

Det foreslår Anette Harbech Olesen, der er madskribent og blogger om sund mad på madforlivet.com og fortsætter

 

”Til frokost kunne I måske overraske hinanden med lækre salater eksempelvis

 

frisk fennikel /tomatsalat

 

vandmelonsalat

 

eller sommersalat med friskbælgede ærter.

 

Husk krydderurter og en dejlig dressing af ekstra jomfruolivenolie, hindbæreddike, lidt honning og citron og salt og peber.”

Læs også
Kvinder sætter fokus på cannabis som medicin

 

Fem råd til sommerferien

Her er Anette Harbech Olesens fem bedste råd til en sund sommer:

 

1. Drik masser af vand, friskpressede grøntsagssafter og skønne smoothies med nymodne bær.

 

De sunde friskpressede juicer og safter kan samtidig have en let udrensende effekt, så du stille og roligt hjælper din krop til større balance og sundhed henover sommeren

 

2. Nyd sæsonens lækre salater, ærter, spæde gulerøder, asparges og bønner, der alle er super sunde grøntsager.

 

Spis mindst 500 g økologisk grønt hver dag. På den måde får du helt naturligt masser af sunde næringsstoffer og fibre.

 

Læs også
Holdningskorrigerende tøj har til hensigt at afhjælpe smerter i ryggen

3. Få rørt dig i mindst 30 minutter hver dag.

 

Vælg det, du allerbedst kan lide, og om det er en travetur, cykeltur eller svømmetur er underordnet, bare det gør dig glad og giver dig sol  og det vigtige D-vitamin på næsen.

 

4. Prøv også at undgå sukker både fast og flydende, og øv dig i at søde maden med frisk frugt, bær og tørret frugt i stedet.

 

Husk også, at hvidt raffineret hvedemel virker som sukker i kroppen

 

5. Ønsker du ekstra vitaliserende og udrensende effekt, kan du prøve med daglige hvedegræsshots med citron og god olie.

 

Eller du kan supplere den daglige vitaminpille med en dosis olivenbladsekstrakt.

 

Læs også
Fitnesscenteret er for alle

Husk, at hvis du ønsker en let udrensende effekt, så er det en god ide samtidig at lade være med at drikke alkohol, kaffe, sort te og ryge tobak. Det er nemlig nødvendigt ikke at belaste kroppen yderligere, hvis du gerne vil opnå effekt.

 

Redaktionen ønsker god sommer!

 

Læs mere om sundhed på Anette Harbech Olesens blog: Mad for livet

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…