Så kom regeringens udspil til en ændring af gymnasiereformen af 2005. Det har været længe undervejs, og det er blevet til et omfattende katalog af forslag.
Desværre løser udspillet kun nogle af de problemer, som gymnasiereformen af 2005 skabte, og som har ført til et kraftigt fald i det faglige niveau.
Det er, som om regeringen ikke rigtigt har forstået, hvad det hele drejer sig om, nemlig at styrke fagligheden i gymnasiet. Statsministeren hævdede i sin præsentationstale, at det generelle faglige niveau i gymnasiet er fint. Det har hun ikke ret i.
Svækket faglighed og luftige forslag
Det svækkede faglige niveau i gymnasiet tryller man ikke væk ved at prøve at flytte fokus til uhåndgribelige begreber som samarbejde og formidling. Regeringen fremlægger et luftigt forslag om, at eleverne nu skal vurderes på deres evner til at få idéer, samarbejde og formidle.
Hvordan man vil gøre det og samtidig bevare et bare nogenlunde objektivt målesystem, meldes der ikke noget om.
Man kan ikke samarbejde eller formidle om ingenting. Innovation, som er et af de andre modeord, der skal redde nationen, får man ikke noget af, hvis ikke eleverne har en solid faglig viden, og den har været i frit fald siden 2005 på grund af sænkede krav, sænket dumpegrænse, beskæring af fagenes timetal, beskæring af det skriftlige arbejde m.v.
En række fag svigtes
Det er positivt, at regeringen vil give nogle af timerne tilbage til matematik og de naturvidenskabelige fag i 1.og 2.g. Men hvad med sprogfagene, hvad med dansk og historie, hvad med de kreative fag, som også blev hårdt beskåret ved reformen i 2005?
Dengang skulle de afgive plads til, at eleverne skulle have en række grundforløb, almen studieforberedelse, tvungent tværfagligt samarbejde mellem undertiden helt ubeslægtede fag samt et introduktionssemester, der ikke gav et rimeligt fagligt udbytte.
Det er værd at huske på, at det var fremmedsprogene, bortset fra engelsk, der betalte den højeste pris, da gymnasiereformen blev gennemført i 2005. Før reformen var der 41 procent, der havde tre sprogfag, nu er der 3 procent, og der er betydeligt færre elever, der vælger de enkelte sprogfag.
Karakterkrav kan ikke bruges til noget
Regeringen foreslår, at der stilles krav om en karakter på mindst 2 i fagene i dansk og matematik for at blive optaget i gymnasiet. Det er svært at tage alvorligt. I så fald ville det være bedre slet ikke at have et karakterkrav, for det sender det helt forkerte signal til folkeskolen og til de elever, der vil i gymnasiet.
Hvis man vil have elever i gymnasiet, der er egnede og motiverede for en boglig uddannelse, nytter det ikke noget at lukke elever ind, der kun lige kan krybe op over dumpegrænsen ved folkeskolens afgangsprøver.
Et krav på 2 vil ingen indflydelse have på søgningen til ungdomsuddannelserne. Det vil der ikke komme en eneste erhvervsskoleelev mere ud af, og det faglige niveau i gymnasiet vil stadig være lavt, fordi alt for mange uegnede elever fortsat optages.
De får nemlig lov til at gennemføre, og de får deres studentereksamen uanset deres faglige niveau, og det smitter naturligvis også af på de videregående uddannelser.
Studieretninger
Eleverne skal ifølge udspillet i fremtiden have 2 fag på A-niveau, og der skal være sammenhæng mellem disse to A-niveau fag. Det er et godt forslag. Et af problemerne med de hidtidige studieretninger har netop været, at fagene, der indgik, somme tider var uden naturligt slægtskab.
Regeringen vil desuden begrænse antallet af studieretninger i gymnasiet, som i dag ligger på over 200, hvilket i sig selv viser, hvor forfejlet 2005-gymnasiereformen var. Det skal nu begrænses til 90 retninger, som skal oprettes inden for 12 overordnede studieretningslinjer.
Det er naturligvis et forslag, der går i den rigtige retning, og det kan undre, at der skulle gå 9 år, før der blev gjort noget ved det. Regeringens forslag er bare ikke godt nok, for 90 er stadig for mange.
Hertil kommer, at hvis målet var at styrke sprogfagene og de naturvidenskabelige fag – og det var jo det, man ville med gymnasiereformen – bliver man nødt til at sikre, at eleverne faktisk har studieretninger med disse fag. Det opnår man ikke ved at give frit valg på hylderne.
Der er kun én vej: Gymnasiets elever skal stilles over for et klart valg mellem enten et naturvidenskabeligt fag eller deres fortsættersprog på A-niveau ved indgangen til gymnasiet. Sprogene og de naturvidenskabelige fag er blevet svigtet til trods for de smukke ord ved gymnasiereformens start. Det må og skal der rettes op på.
Matematik
Regeringen foreslår, at stort set alle elever skal have matematik på B-niveau. Det gør man ikke af faglige grunde, men af økonomiske grunde, nemlig for at begrænse behovet for supplering i matematik efter studentereksamen.
Det tog man allerede hul på for et par år siden, da man tillod elever, der havde matematik på B-niveau at droppe et naturvidenskabeligt fag. Det skulle man ikke have gjort, for det førte til et kraftigt fald i antallet af elever med naturfaglige fag.
Nu går man så videre og skaber derved yderligere problemer, herunder også for undervisningen i matematik, fordi alle elever skal igennem samme mølle, også de elever der ikke har synderligt anlæg for matematik – og de findes, uanset at man gerne vil drømme dem væk.
Sidste år dumpede cirka en fjerdedel af eleverne ved eksamen i matematik på B-niveau. Det bliver værre med regeringens forslag.
Problemer, som regeringen ignorerer
Der er en række andre væsentlige problemer, som regeringen ikke forholder sig til i forslaget, og som er uomgængelige, hvis gymnasiet skal rettes op og genvinde det høje faglige niveau. Det drejer sig blandt andet om:
- Taxameterordningen motiverer fortsat skolerne til at optage uegnede elever og lade alle gennemføre og bestå, uanset fagligt niveau og deltagelse i undervisningen. Det ændrer forslaget om et såkaldt socialt taxameter ikke på.
- Den ny karakterskala skaber karakterinflation og dermed upålidelige eksamensresultater. Der er i dag tre gange så mange topkarakterer i forhold til den gamle 13-skala.
- Eleverne vil fortsat spilde tiden med Almen Studieforberedelse, det såkaldte AT, som populært oversættes Alment Tidsspilde.
- De tværfaglige aktiviteter tager fortsat alt for meget tid fra de enkelte fag, hvis faglige niveau derfor også af denne grund er reduceret.
Dårligere uddannet end tidligere generationer
Regeringen gentog ved udspillets forelæggelse sit mantra om, at den vil skabe Danmarks bedst uddannede generation. Det bliver ikke med dette forslag til ændring af gymnasiet.
Tværtimod er vi godt på vej til at skabe en generation, der for første gang i Danmarkshistorien er dårligere uddannet end tidligere generationer.
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/GYMudspil/141201_Gymnasier_til_fremtiden.pdf
