Den folkelige protest mod regeringens DONG-aftale med Goldman Sachs er vokset til en flodbølge, der skaber stor ravage i dansk politik.
I samtlige partiers vælgerskarer er der et massivt vælgerflertal mod aftalen. Ledelserne i de partier, der står bag aftalen, har været helt ude af stand til at standse bølgen.
Hårdest ramt er SF, der i forvejen var i krise. DONG-aftalen truer med at sende partiet ned under spærregrænsen.
Derfor har SF-ledelsen måttet indkalde til et fællesmøde i aften mellem folketingsgruppen og partiets landsledelse for at drøfte den dramatiske situation.
Fra dele af folketingsgruppen og folk i partorganisationen rejses der nu krav om, at SF skal stemme nej til DONG-aftalen. I så fald må SF forlade regeringen.
Det er måske ikke det sandsynligste udfald af mødet. Men det er et tænkeligt udfald. Det siger noget om, hvor voldsomt denne sag har udviklet sig.
Flodbølgen af protester kan sprænge regeringen.
Modstanden mod Goldman Sachs
Den danske befolkning vil ganske åbenbart ikke vide af Goldman Sachs. Den store amerikanske investeringsbank står som symbolet på rå globale kapitalkræfter, der bruger alle midler i jagten på hurtig profit, og for hvem samfundshensyn er en by i Rusland.
Mistænksomheden over for Goldman Sachs og vreden over for aftalen bliver forstærket af det arrangement, som de danske partier bag aftalen har accepteret: Goldman Sachs’ andel af DONG skal efter planen ejes af skuffeselskaber i skattely.
Rent driftsøkonomisk kan finansminister Bjarne Corydon pege på fordele for DONG ved aftalen. Men dette handler ikke kun om driftsøkonomi. Det handler også om bredere vurderinger, holdninger og følelser.
Man frygter, at Goldman Sachs vil sætte egne, snævre interesser over Danmarks energipolitiske behov. Man reagerer mod skatteunddragelsen. Og man spørger sig, om investeringsbankens profitønsker ikke vil skrue de i forvejen tårnhøje danske energipriser endnu højere op.
Staten beholder dog en klar aktiemajoritet, og ikke alle mistankerne er nødvendigvis rigtige. Men de er der, og de er stærke nok til, at befolkningen forkaster arrangementet med et brag.
Alle ja-partier ramt
Tallene taler deres meget tydelige sprog.
En meningsmåling i dag viser, at 80 procent af vælgerne er uenige i aktiesalget til Goldman Sachs, og kun 7 procent er overvejende enige! (Gallup/Berlingske).
Blandt SF-vælgerne er mønsteret helt ekstremt: 83 procent imod – 4 (fire) procent for.
Men alle partierne bag aftalen må se i øjnene, at de slet ikke har deres vælgere med sig. Hos Socialdemokraterne er 76 procent imod, mens 10 procent er for. Hos Venstre er78 procent imod, mens 13 procent er for.
Hos De Radikale rumler det også i baglandet, hvor flere røster ønsker en udskydelse af beslutningen om salget, så man får en tænkepause. Partiets vælgere er da mildt sagt heller ikke venligt stemt over for aftalen: 76 procent imod – 9 procent for.
SF og regeringsansvaret
Hvis SF på mødet i aften holder fast i aftalen, vil den blive vedtaget på Finansudvalgets møde torsdag. Så er den formelle side af sagen afgjort.
Når dette udfald trods alt nok stadig er det mest sandsynlige, er det, fordi alternativet vil være, at SF må forlade regeringen. Man kan ikke blive siddende, hvis man løber fra en så afgørende aftale.
Det vil være et frygteligt nederlag for SF, der har kæmpet så hårdt og accepteret så mange ofre for at vise, at man er et regeringsdueligt parti.
Ryger partiet ud nu, kan det have særdeles lange udsigter med at få regeringsindflydelse igen.
Kritikernes frygt
Men når et SF-nej alligevel kan tænkes, er det, fordi aftalen i værste fald kan sende partiet helt ud af Folketinget.
Dette er frygten blandt kritikerne anført af den meget aktive nye suppleant i folketingsgruppen, Karsten Hønge. Sagen har da også potentialet til at skabe et regulært politisk jordskred, som kan rive SF om kuld.
Selv hvis det ender med, at SF stemmer for, vil opgøret i SF fortsætte. Kritikken af Annette Vilhelmsen som leder vokser kraftigt, og nærmer partiet sig spærregrænsen, vil hendes lederrolle blive åbent anfægtet.
De andre partier
Men det folkelige oprør vil også komme til at præge de andre partier frem mod valget.
Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan komme til at hente mange stemmer på sagen. Socialdemokraterne står til en øretæve som hovedansvarlig for aftalen.
Mere usikkert er det, hvad oprøret betyder for De Radikale og Venstre. Begge står bag aftalen, men de holder ret lav profil. Og Venstre kan måske høste på, at vreden primært er rettet mod regeringen.
Regeringen har flertal for aftalen, selv hvis SF bakker ud – med stemmerne fra Venstre, De Konservative og Liberal Alliance.
Der kan nå at ske meget endnu
Man kan ikke helt udelukke, at en desperat SF-ledelse vil appellere til, at man venter lidt med beslutningen, så der bliver mere tid til debat. De to andre regeringspartier vil dog være ekstremt modvillige, fordi det kan få det hele til at smuldre.
Men situationen er så dramatisk og kaotisk, at man ikke engang kan vide, hvad der når at ske, inden SF overhovedet får holdt sit møde i aften. Flodbølgen brager videre.
