Indvandrerne siger nej tak til tilbud, der skal gøre deres børn danske

På Sommervej ligger børnehaven Blomsten. Her er der tomme pladser. Der er ellers mangel på børnehavepladser i Aarhus. Men de tomme pladser står og venter på nogle helt særlige børn. Men disse børn kommer ikke.

 

De børn, der ikke kommer, er børn af indvandrerforældre. Det er børn der ikke taler særlig godt dansk og hvor risikoen for, at de aldrig bliver integreret, er overhængende. Derfor er der lavet nogle helt særlige pladser til dem på flere forskellige vuggestuer og børnehaver. Men overalt er billedet det samme. De tosprogede børn møder ikke op.

 

Sprogpladser

Politikere, embedsmænd og andre ved det godt: Hvis børn af indvandrere skal vokse op og være en del af det danske samfund, så skal de også være sammen med danske børn. Ellers lærer de ikke, hvad der er gængs adfærd og de lærer ikke det danske sprog.

 

Men de kan også se, at det ikke går særlig godt. Indvandrere bor sammen med andre indvandrere. Og mange har kun ret lidt kontakt med danskere. Det har de gang på gang forsøgt at gøre noget ved. De har opfundet det ene projekt efter det andet.

 

Et af de nyeste initiativer er såkaldte ”sprogpladser” i vuggestuer og børnehaver. ”Sprogpladser” skal gøre det muligt for børn med indvandrerbaggrund at blive bedre til dansk, fordi de leger og er sammen med danske børn.

 

Sprogpladser betyder at forældre, især fra ikke-vestlige lande, får tilbudt en plads i udvalgte institutioner med mange danske børn. De får så at sige lov ti,l at springe køen over og hoppe lige ind i en plads der er reserveret til børn, der har behov for at lære dansk .

Men ak.

 

En fiasko

Ordningen har været en fiasko. I København står halvdelen af pladserne  tomme. Og i Aarhus, hvor ordningen har kørt siden januar, har 12 ud af 13 valgt af sige nej tak, når de er blevet spurgt, om de vil springe ventelisten over.

 

I Aarhus har ordningen også været tilrettelagt med særlig vægt på at tilbyde etnisk danske forældre at hoppe køen over i institutioner med mange indvandrerbørn.

 

Men hverken indvandrere eller etniske danskere ønsker tilsyneladende at blande sig med hinanden.

Læs også
Syrer dræber mand med sværd på åben gade – Tyskland i chok over drabsbølge med indvandrere som gerningsmænd

 

En lektor og en forsker giver et bud på hvad årsagen kan være:

 

”De vil ikke særbehandling”

Lektor ved Professionshøjskolen UCC Üzeyir Tireli er blevet bedt om et bud på hvorfor  indvandrerne takker nej til de ´hvide´ institutioner.

 

Han svarer, at tosprogede forældre vælger tilbuddene fra, fordi de ikke oplever, at deres børn behøver særbehandling. (Information)

 

”Ved at lave særlige pladser til tosprogede børn fastholder man dem i en problemidentitet, imens de hvide middelklassebørn bliver gode eksempler på, hvordan man skal opføre sig.”

 

”De vil ikke være danske”

Lektor på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet Mehmet Ümit Necef er mere nøgtern:

Læs også
Chok i Holland: Mange politifolk med indvandrerbaggrund er stærkt involveret i kriminel aktivitet

 

”Blandt visse indvandrerfamilier hersker der en frygt for at blive alt for danske. Derfor ser vi, at ordninger, hvor man forsøger at blande danske og nydanske børn, tilsyneladende ikke virker. ” (Information)

 

Man må sige det kan undre, at der ikke er flere forældre med indvandrerbaggrund som er blevet begejstrede for det generøse tilbud om fortrinsret, især fordi det vil give børnene et tiltrængt sprogligt løft at gå blandt danske børn.

 

Samtidigt vil et ja tak give forældrene en unik mulighed for at stifte bekendtskab med danske familier, deres traditioner og værdier. Det kan hævdes at transport af barnet frem til de institutionen, som selvsagt må ligge et stykke fra ghettoen, kan være både besværlig, tidskrævende og dyr.

 

Men dette til trods, er tilbuddet jo en gavekurv af muligheder, for at nærme sig det samfund, man har valgt at tage varigt ophold i, det nye hjemland.

 

Kommunerne har formodentlig også allerede løsninger for praktiske problemer. Faktisk er man mange steder gået planken ud og tilbudt familier fuld økonomisk støtte, hvis de vil flytte ud af de indvandrertunge ghettoer og blande sig med danskerne. Desværre er dét heller aldrig slået an blandt indvandrerne.

 

Udgangspunktet er forkert

Læs også
En gruppe ’unge’ terroriserer friluftsbad, men det skjules, hvem disse ’unge’ er – så pludselig kommer der en afsløring  

Hvorfor mon? Meget tyder på at Mehmet Ümit Necef kan have ret: Mange ønsker simpelthen ikke at blive ´integreret´ med danskerne og tage danske værdier til sig.

 

Kultur er en stærk faktor, det gælder ikke mindst den kultur mange indvandrere har med fra ikke-vestlige muslimske lande. Her er de gennem generationer vokset op med et sammenhængende sæt regler for alle livets forhold. Et sæt regler som tilmed ofte ses som et alternativ til vestlige normer og adfærd, som tilmed ofte lægges for had.

 

Forestillingen om, at børnene vil blive danske og integrerede bare de kommer i kontakt med det danske, er ganske enkelt forkert. Hvis man ikke forstår dette udgangspunkt for integration, så kan man lave nok så mange gode tilbud – de kommer aldrig til at virke.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…