Socialpolitik og asylpolitik hænger uløseligt sammen, og det er årtiers fejlslagne asylpolitik, der nu for alvor kan mærkes på de kommunale socialbudgetter blandt andet på grund af, at ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er overrepræsenterede.
Det kan mærkes på andre områder i de kommunale budgetter, hvor der selvsagt er færre penge til andre sociale områder som børn og ældre.
Blandt alle 16-64 årige ikke-vestlige indvandrere var ikke færre end 44 procent ifølge Danmarks Statistik på fuld offentlig forsørgelse i 2013. De tilsvarende andele var 31 procent blandt danskere og 18 procent blandt vestlige indvandrere. Andelene omfatter også SU-modtagere.
Næsten 100.000 på fuld offentlig forsørgelse
Det svarer ifølge Danmarks Statistik til, at i alt 98.837 ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i alderen 16-64 år sidste år var på fuld offentlig forsørgelse, hvilket svarer til 12 procent af samtlige på overførselsindkomster på trods af, at deres andel af befolkningen i denne aldersgruppe kun ud gør syv procent.
Alt i alt var 814.300 personer på fuld offentlig forsørgelse i 2013. Heraf var de 690.022 eller 85 procent danskere, medens de resterende 25.441 var indvandrere fra vestlige lande og deres efterkommere, hvilket svarer til tre procent.
Over 31.000 på førtidspension
Det er især på kontanthjælpsområdet, ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er overrepræsenterede.
Medens de som nævnt kun udgør syv procent af befolkningen, var 22 procent af dem, eller i alt 6.506 på varig kontanthjælp i 2013, hvor i alt 30.257 personer modtog denne ydelse. Af dem var de 22.011 danskere, medens de restende 1.740 var vestlige indvandrere og deres efterkommere.
Også når det gælder førtidspension topper ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i statistikkerne.
Således modtog ikke færre end 31.354 ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere førtidspension i 2013, hvilket svarer til 13 procent af samtlige 232.399 førtidspensionsmodtagere, og hvoraf danskerne udgjorde 195.788 og vestlige indvandrere og deres efterkommere 5.257 personer.
Der er dog ét område, hvor ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere er stærkt underrepræsenterede, og det gælder efterløn, der som bekendt forudsætter et arbejdsliv. Blandt de i alt 97.733 personer, der i 2013 modtog efterløn udgjorde ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere kun 1,4 procent eller i alt 1.337 personer.
Somaliske mænd topper med sociale ydelser
I sin publikation ”Indvandrere i Danmark 2014” bringer Danmarks Statistik også en fortegnelse over antallet af fuldtidsforsørgede blandt de forskellige indvandrenationaliteter, og her ligger somaliske mænd i toppen i aldersgruppen 30-59 årige.
Af de 3.021 somaliske mænd i denne aldersgruppe var de 68 procent eller i alt 2.045 på fuld offentlig forsørgelse i 2013, men heller ikke libanesere, primært statsløse palæstinensere, ligger på den lade side, når det gælder et sugerør i de offentlige kasser.
Blandt de libanesiske mænd, var således 66 procent, eller i alt 3.206 ud af 4.887 på fuld offentlig forsørgelse i 2013. Det samme gælder irakiske mænd. Her var 65 procent på fuld offentlig forsørgelse, hvilket svarer til 4.267 ud af 6.529.
Generelt gælder det for mændene fra de asylproducerende lande, der nævnes i oversigten, at de alle ligger fra 40 procent og opefter som modtagere af fuldtids offentlig støtte.
Over 16 milliarder kroner alene i år
Den økonomiske belastning, som årtiers fejlslagne asylpolitik med næsten 100.000 ikke-vestlig indvandrere på fuld offentlig forsørgelse, nu påfører det danske samfund, er af en betragtelig størrelse. Rockwool Fondens Forskningsenhed har tidligere opgjort beløbet til 16,6 milliarder kroner.
Det er penge, der primært kommunerne skal finde på deres budgetter. Og det betyder, at der er færre penge til andre områder som ældre med behov for hjælp, skoler og andre ansvarsområder.
Og udgiftsspiralen til ikke-vestlige indvandrere vil som følge af den nuværende asylpolitik blive endnu værre for landets kommuner.
Under Folketingets førstebehandling den 20. november af regerings lovforslag om en asylstramning, som justitsminister Mette Frederiksen havde svært ved at forklare ville betyde noget, gav Alex Ahrendtsen (DF), som også er medlem af Odense Byråd, følgende sigende eksempel:
”I Odense Kommune modtager vi i 2015 cirka 144 syriske flygtninge som følge af regeringens politik. Det koster sammenlagt 62 millioner kroner for stat og kommune. Det er 430.000 kroner per flygtning.”
