Mudar Zahran, der er palæstinensisk flygtning fra Jordan. Nu bosat i Storbritannien. Han har boet i Sverige og har talt med nogle af de muslimer, vi sjældent høre fra. Dem, der også er ofre for radikale islamister, som de frygter. Det har han skrevet denne artikel om for Gatestone Institute.
Sverige har gennem mange år tilladt en enorm indvandring. Men takken fra mange indvandrere med muslimsk baggrund er fjendtlighed, had og et forsøg på at islamisere landet.
Uppsala
I Uppsala frygtede selv det svenske politi at gå ind i områder med mange unge arabiske og muslimske mænd og drenge, som ofte angreb dem med sten. Selv myndigheder og andre offentligt ansatte var bange for at arbejde i disse områder i Uppsala.
En lokal politibetjent, som kun ville udtale sig anonymt sagde: ”Politibiler, som nærmer sig arabiske og muslimske områder bliver regelmæssigt angrebet med sten”.
”I øjeblikket ved de svenske myndigheder ikke, hvordan de skal yde sociale ydelser i de områder. Det er simpelthen for farligt at arbejde i så fjendtligt et miljø. Nogle få beboere i de arabisk-muslimske områder i Uppsala beskrrev deres nabolag som ”Sharia-områder, hvor Sveriges regering ikke er velkommen”.
En anden politibetjent sagde, ”Vi tænker på dem (muslimerne) som svenske, alle er lige for loven, det er sådan vi gør i Sverige. Vi ville aldrig dømme majoriteten ud fra det, som nogle få gjorde, der er mange gode muslimer, som vi omgås…. Men vi kan stadig ikke forstå, hvorfor så mange muslimer i denne by, hader os så meget? Vi har aldrig gjort dem noget ondt! ”
En lokal handlende i Uppsala sagde, ”Jeg bliver ked af de fornærmelser, som vi får fra mange arabere og muslimer her i byen. Vi betragter dem som svenskere; de betragter os som fjender. Vi passer vores arbejde, vi beskytter dem og vi vil aldrig svigte dem eller se ned på dem, hvorfor bliver vi så mødt med sådan en fjendtlighed? ”
Et ældre ægtepar fra kirken i Stockholm fortalte, hvordan de havde været nødt til at forlade deres hjem og finde et nyt sted at bo, efter at deres område var blevet domineret af muslimske immigranter. ”Det der gør mest ondt, ” sagde kvinden, ”er det, at de smiler falskt til mig. Vi hader ikke muslimer, men hvorfor hader muslimer os sådan? Vores datter har været forlovet med en muslim; som havde et arbejde og var dygtig, hvorfor kan hans muslimske brødre ikke være som ham? ”
Manden sagde, ”Jeg ved ikke hvor vi er på vej hen i dette land. Vi føler, at vi har mistet vores land til muslimerne for bestandigt. ”
Her kommer jo essensen af artiklen, som vi oversatte lidt friere til:
Hvad har vi muslimer i Sverige og Vesten gang i?
Men de næste 2 linjer bør vel være mere fremhævede?
Hvad signalerer vi arabere og muslimer i Vesten til verden med denne intolerance og arrogance?
Kan det undre, at nogle vesterlændinge frygter os, når vi svarer igen på deres velkomst og generøsitet, med fjendtlighed?
Malmö
Malmö, Sveriges tredje største by, hvor en fjerdedel af befolkningen er indvandrere med muslimsk baggrund, er en anden by, hvor brandvæsenet og andre myndigheder ofte ikke kan færdes i de indvandrertætte områder uden politibeskyttelse.
En palæstinenser, der bor i Malmö, flygtede fra den jordanske efterretningstjeneste for to årtier siden. Han sagde:
”Jeg er en ægte muslim, og min kone bærer hijab. Jeg sæter pris på dette land, og jeg ønsker bare at tjene til dagen og vejen. Men de sindssyge islamister vil ikke lade os være. De siger, at de støtter jihad, men de handler med stoffer, de drikker og jager kvinder. Og samtidig ser de ned på mig, fordi jeg har kristne svenske venner. De truede min ældste søn, de sagde, at hans venner er hvide ikke-muslimske svenskere. Jeg sværger ved Allah, at sommetider føler jeg, at jeg bor i Afghanistan og ikke i Sverige”.
”Min datter går ikke med hijab”, tilføjede han. ”Hun er blond og kunne nemt gå for at være svensk, og så snart hun forlader huset, begynder de lokale muslimske mænd at genere hende, idet de tror, at hun er indfødt svensker. De anser de svenske piger for at være nemme og prostituerede. Når jeg konfronterer disse mænd, der generer min datter, fortæller de mig ligeud, at de troede, at hun var svensker, og at de ikke ville have generet hende, hvis de havde vidst, at hun var muslim. Fortæl mig, hvad jeg nu skal gøre? Klippe min datters hår? Tvinge hende til at bære hijab? Nu ved jeg, hvordan svenskere har det med muslimer, som generer deres søstre og døtre. ”
En anden palæstinenser, en gymnasielærer, som bor i en lille by i Nordsverige, sagde, ” Jeg er religiøs, men jeg kan ikke acceptere det, som de muslimske fundamentalister har gjort ved dette land. Jeg har fået job tilbud med at undervise i større svenske byer, men i stedet for har jeg valgt at flytte til en afsides beliggende by, hvor der ikke er nogen fundamentalistiske immigranter. Vores folk leger med ilden. Svenskerne er meget høflige og tolerante af naturen, men jeg tvivler på, at de kan klare den islamiske provokation i dette land meget længere. Jeg ved ikke, hvad der vil ske, men det ville ikke forbavse mig, hvis Sverige en dag forbyder immigration fra alle arabiske og muslimske lande. ”
Hvorfor bor de, der ikke kan lide Vensten og dets værdier, i et vestligt land?
Som praktiserende muslim bosat i Europa måtte jeg spørge mig selv: ”Hvorfor provokerer vi muslimer – eller i hvert tilfælde et stort antal af os – de lande, der har åbnet sine døre for os? ”
Hvordan kan det være, at det lykkes os at skille os sådan ud fra de vestlige samfund, som vi bor i, hvad enten det er Sverige, Norge, Danmark, England, Frankrig, Canada eller USA?
De af os, der ikke ønsker at bo i det sekulære Vesten – hvorfor er de i det hele taget rejst derhen?
Hvis sekulære vestlige lande er onde og amoralske i muslimernes øjne, hvorfor forlader de, der føler sådan, ikke landet og bosætter sig i en islamisk stat såsom Iran eller Afghanistan?
Hvorfor tier dem, der er uenige med fundamentalisterne?
Jeg ville gerne tro, at de islamiske fundamentalister i Vesten, ikke udgjorde størstedelen af muslimerne. Men hvis det er tilfældet, hvor er så vores muslimske forargelse over disse vanvittige mennesker?
Et andet grundlæggende spørgsmål er: Hvorfor tier de muslimer, som er uenige med fundamentalisterne?
Er de ligeglade med det land de nu bor i?
Er de bare glade for de velfærdsydelser de får del i?
Eller tier nogle af dem, fordi de ikke er så uenige med islamisterne, når det kommer til stykket?
Muslimerne må beslutte sig
De muslimer, der bor i Sverige eller et andet vestligt land må vælge: Enten må de éntydigt at acceptere Vesten og respektere dens værdier. Eller de må forlade Vesten og rejse til et land, der allerede omfatter islamiske værdier.
Hvis de ikke vil rejse, skal de holde op med at klage over at blive slået i hartkorn med de islamister, som ønsker at ændre de vestlige lande til steder med terrorisme og islamisme.
Hvis vi muslimer virkelig er imod disse islamister, så må vi tage klar og utvetydig afstand fra det, de står for.
Mudar Zahran er palæstinensisk forfatter og akademiker fra Jordan. Han har fået politisk asyl i Storbritannien, hvor han arbejder for The Gatestone Institute http://www.gatestoneinstitute.org
Den originale artikel kan læses her: http://www.gatestoneinstitute.org/4339/sweden-muslims
