Den 5. november kunne Den Korte Avis berette om useriøs prøvetagning i forbindelse med de årlige undersøgelser af nedsivningen af pesticider til grundvandet.
Myndighederne har kun medregnet de analyseresultater, der indeholder pesticider eller spor heraf – mens de resultater, der ikke viste pesticider, røg ud. Disse oplysninger, som blev præsenteret i Maskinbladet, var baseret på biolog og tidligere ansat i Miljøministeriet, cand. scient. i biologi, Claus Hansen, der gennem 31 år har arbejdet med sagsbehandling i Miljøministeriet.
Maskinbladet har også beskrevet, at myndighederne ikke kun har lavet stærkt tendentiøs og misvisende prøveudtagning. De har også defineret det grundvand, som prøverne udtages i, helt forkert, hvorved samtlige prøver bliver af tvivlsom værdi. Begge fejl er stærkt diskvalificerende og bør få alvorlige konsekvenser i Miljøministeriet.
Inkompetence eller korrumpering
Vi står over for en skandale, der har påført samfundet skader i multi-milliardklassen! Og det mest uhyggelige er, at fejlene synes at være lavet bevidst. Miljøministeriet har nemlig ifølge Claus Hansen i årevis nægtet at rette fejlene, selv om ministeriet blev gjort opmærksom på dem.
Når et ministerium nægter at rette så alvorlige og skæbnesvangre fejl, er der i praksis kun to mulige årsager:
1) Enten er der tale om massiv inkompetence.
2) Eller også er der tale om så korrumperede forhold, at de involverede bruger falske data i bestræbelserne på at øge dramatikken omkring grundvandets beskaffenhed for derved at tiltrække større forskningsbevillinger mv. Denne mekanisme beskrev tidligere miljøminister, Per Stig Møller, i øvrigt ganske præcist i en bog lige efter sin ministertid: ”Der er miljøfolk, som lever af offentlighedens bidrag, og som derfor har brug for katastrofer for at få penge i kassen. Der er miljøfolk, som ikke giver særlig meget for det frie marked og demokratiet, og som bruger miljøsagen til at få den magt over samfundet, socialismen alligevel ikke gav dem. … Når man står over for et miljøproblem, er det altid klogt at spørge: Hvem tjener det? Hvem tjener på det?”
Og hvem kan vel bedre vurdere denne sag end en fhv. miljøminister?
“Grundvand”
Hele miseren kommer af, at Miljøministeriet har lavet en forkert definition af grundvand.
Den fagligt korrekte definition siger, at ”grundvand” er det vand, der befinder sig i de dybere jordlag, hvor jorden er vandmættet (uden ilt), altså under grundvandsspejlet. Sådan er det også beskrevet i Vandrammedirektivets originale franske tekst. Men i den danske oversættelse har myndighederne enten fejlet eller fiflet, så begrebet ”grundvand” defineres som alt vand under jordoverfladen.
I det følgende dokumenteres fejlen ved at sammenholde originalteksten i den oprindelige franske version med den ”officielle”, men fejlbehæftede udgave, som danske myndigheder arbejder efter.
Den franske originaltekst af Vandrammedirektivets artikel 2, nr. 2:
2) “eaux souterraines”: toutes les eaux se trouvant sous la surface du sol dans la zone de saturation et en contact direct avec le sol ou le sous-sol;
Den korrekte danske oversættelse heraf:
2) “Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i den mættede zone og i direkte kontakt med jorden eller undergrunden.
Den officielle (men ukorrekte) danske oversættelse:
2) “Grundvand”: alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.
Tilsvarende sammenligning med den engelske eller tyske version, giver samme resultat.
Kæmpe konsekvenser af fejloversættelsen
Den officielle oversættelse er uklar og misvisende: ”Umættede zoner” (flertal) og ”direkte kontakt med jordoverfladen” giver ingen mening, men derimod forkerte associationer.
Når Danmark mere eller mindre definerer alt vand under jordoverfladen som grundvand – altså også vand i den ikke-vandmættede zone med luft (ilt) i porerne – fås et helt forvrænget billede af de reelle forhold.
Vand i denne ikke-vandmættede zone over grundvandsspejlet har nemlig intet med grundvand at gøre.
Over grundvandsspejlet foregår ingen eller kun begrænset denitrifikation, da denne proces kræver iltfrie forhold. Derfor vil der ofte findes en del nitrat, som er fuldstændigt problemfrit, men i øvrigt denitrificeres (dvs. ”forsvinder” op i atmosfæren), når det rammer det virkelige (iltfrie) grundvand.
Endvidere vil der i den ikke-vandmættede zone over grundvandsspejlet kunne spores flere pesticidrester, end tilfældet er i det virkelige grundvand.
Når grundvandet defineres forkert, bliver statistikken over ”grundvandets” indhold naturligvis også forkert. Disse fejl har resulteret i forkerte restriktioner for pesticider, forkerte N-normer, forkerte regler for miljøgodkendelser osv. Hele beslutningsgrundlaget er forfejlet.
Alt i alt har Miljøministeriet ansvaret for en stærkt forvrænget/forfalsket statistik vedrørende grundvandets beskaffenhed og kvalitet. Resultat: Misinformation af regering og folketing, der har lovgivet på et forkert grundlag med milliardomkostninger for samfundet til følge.
Såfremt Folketinget vil påberåbe sig at drive et retssamfund, må hele denne sag undersøges. Og det bør få betydelige konsekvenser for eventuelt ansvarlige.
Poul Vejby-Sørensen, cand. agro.
