Miljøministeren vil lade fattige husejere slippe for afgift – men gæt, hvem der skal betale?

lyttilborgerne.com

Kære Miljøminister Kirsten Brosbøl

 

Jeg ser i medierne, at du er gået i gang med et lovforslag for at hjælpe de mest trængte husejere, der på grund af miljølovgivningen skal kloakere.  Det er umiddelbart en god idé at gøre noget for de mindrebemidlede husejere, der ikke kan betale de ca. 30.000 kr.,  det koster at blive tilsluttet. Så vidt, så godt.

 

Men de 30.000 kroner er jo kun den såkaldte tilslutningsafgiften.

 

Og den er  sådan set et mindre problem sammenlignet med betalingen for selve etableringen af kloak på egen grund efter påbud fra kommunerne.

 

Det kan nemt løbe op i 80.000 kroner for den enkelte husejer.

 

Jeg regner med, at du ved, hvordan det forholder sig ude på landet og i den virkelige verden.

 

Det er altid og uden undtagelse, arbejdet på egen grund – og ikke tilslutningsafgiften – der har givet historier om kommuner, der truer med at sætte borgere, som ikke kan betale, i ”kloakfængsel”. Det er nemlig kun kommuner, der kan give påbud, og det er kun ved at nægte at følge et påbud, man eventuelt kan komme i fængsel.

 

Men selvom du måske har fået lidt forkert fat i, hvad problemet er, så er det da positivt, at du vil gøre noget. Men hvad med at gøre det ordentligt.

 

Når vi ser på dit løsningsforslag, så er det desværre igen, som om det ikke rigtigt er trængt ind gennem de tykke mure på Christiansborg, at forsyningsselskaber, som Holbæk Forsyning A/S, faktisk er aktieselskaber. Vi er rigtig nok ejet af kommunen, men lovgivningen er i den her sammenhæng faktisk ligeglad med, hvem der er ejere.

 

Så når du nu vil til at foreslå, at kunderne skal have en ret til at låne penge af aktieselskaberne – altså forsyningsselskaberne – så er der ikke tale om en kommunal omfordeling eller noget i den retning.

 

Der er simpelthen tale om, at du vil tvinge alle vores andre kunder til at låne penge til en lille gruppe, der rigtig nok har brug for hjælp.

 

I sidste ende betyder det, at taksterne vil blive hævet.

 

Den løsning tror jeg umiddelbart vi får rigtigt svært ved at forklare vores kunder. Jeg tror også, vi får svært ved at overbevise omverdenen om vores stærke kompetencer med hensyn til kreditvurdering og bankjura. Men det er måske lige meget, for hvis loven giver kunderne en ret til at få et lån, så skal der måske ikke kreditvurderes?

 

I så fald er der stor fare for at lånet bliver en direkte gave. Jeg er også nødt til at sige, at hvis man på nogen måde har en vision om, at forsyningsselskaberne skal fungere som selskaber, så er det altså ikke den type DJØF-detailstyring af likviditeten i selskaberne, der er brug for.

 

Det er – som man siger – en ommer. Jeg vil kraftigt anbefale dig at bruge bare ti minutter på at overveje, om der ikke er brug for en mere langsigtet løsning. Det kunne for eksempel være en fond, hvor man kan samle de rigtige, bankmæssige kompetencer, og hvor engagementet ikke direkte går ind og påvirker likviditeten i et selskab, der står for drift og udvikling af noget ret vigtig infrastruktur.

 

Sådan en fond ville måske også have muskler nok (og vi taler ikke nødvendigvis om så mange penge), til at hjælpe med lån til arbejdet på egen grund, som er det egentlige problem. På den måde får du gjort noget ved det rigtige problem. Du undgår at skabe en række nye udfordringer for forsyningsselskaberne, og du får et redskab, der faktisk vil være en hjælp ude i landet, hvor problemerne er. 3 gode forslag, som jeg vil anbefale, at du overvejer at arbejde videre med inden et lovforslag bliver behandlet.

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsesformand John Harpøth

Holbæk Forsyning A/S

 

De

Del på Facebook