Der skal flere mandlige pædagoger i daginstutionerne, siger regeringen og ligestillingsminister Manu Sareen. Samtidig vil ministeren ikke indskærpe overfor kommunerne, at særregler på baggrund af køn er ulovlige.
Ministeren svigter hermed sit ansvar, og hver tiende mandlige pædagog overvejer at forlade faget på grund af diskriminerende særregler. Mange søger slet ikke faget af samme grund!
Regler skal stoppe pædofili
Særreglerne er opstået i en angst for pædofilisager. Mange steder er reglerne uskrevne, fordi man godt ved, at nedskrevne regler af den slags ikke går.
Reglerne kan eksempelvis være, at mænd ikke skifter ble eller hjælper børnene på toilettet. Nogle steder må de godt, så længe de har en kvindelig hjælper med eller lader døren stå åben.
I mange institutioner må mændene slet ikke være alene med børnene i det hele taget. Det vil sige, at de ikke må åbne og lukke institutionen alene. Andre steder gælder reglen kun lokaler, hvor man kan lukke døren eller afsides rum som kældre eller lignende.
Mange steder beder man også de mandlige pædagoger være tilbageholdene fysisk. For eksempel må de ikke være alt for kærlige eller smøre solcreme på børnene. Der er også mange eksempler på børnehaver, som enten forbyder mændene at have børn på skødet, eller har specielle regler for, hvor på skødet et barn må sidde.
Hermed ikke alene kønsdiskriminerer man, man svigter også børnene ved manglende omsorg.
Børn i 0-6 års alderen har behov for kærlige arme og et trøstende knus, det bliver dem nu nægtet og det er et svigt.
Forebyggende regler skaber mistillid
Men hvordan kan det være, at det er kommet så vidt at mindst 100 institutioner har særlige regler for mandlige pædagoger og at mange flere, 6 ud af 10 institutioner, har regler som skal forebygge anklager om pædofili?
I Danmark kar vi ca. 4.500 0-6 års institutioner, og ifølge BUPL indberettes der årligt mellem 5-10 sager, men i løbet af fem år er der kun fældet dom mod én pædagog for overgreb i en institution.
Seksuelle overgreb mod børn begået af betroede professionelle omsorgsgivere er særlig slemt, imidlertid må man sige at med én dom på fem år, så forekommer de mange forebyggende tiltag, og ikke mindst de særlige regler for mænd hysteriske, og hvad værre er – reglerne er med til at skabe en atmosfære af mistillid og mangel på faglig identitet og stolthed. Forskerne bag ”Retningslinje-undersøgelsen” formulerer det således:
”Ved at indføre en vidnefunktion eller en fysisk afstand til børnene, understøtter pædagogerne selv en fortløbende association til seksuelle overgreb på børn. Det gør de, fordi de symbolsk opfører sig som mistænkte eller skyldige, der skal overvåges. At tage et barn på skødet er kun forkert, hvis man har bagtanker med det. Ved ikke at gøre det risikerer man derfor paradoksalt nok at signalere, at man er skyldig. Og en profession, hvis aktører er nødt til at overvåge hinanden, som selv mener, at der er handlinger, de ikke skal udføre, og som derved ikke udstråler tillid til sig selv, risikerer at holde sig selv fast i mistænkeliggørelse og mistillid.”
Ligestilling af forældrene i hjemmet, men ikke i institutionen
Mediers eksponering af konkrete sager har formodentlig bidraget til mange af de nye retningslinjer imidlertid må man formode at der også er andre faktorer som kan have betydning for udviklingen, fx at mange institutioner modtager børn som kommer fra hjem med anderledes kulturnormer.
I Danmark er det efterhånden lige naturligt for begge forældre at pusle om børnene, men man skal ikke langt fra Skandinavien for at dette ikke er tilfældet, og i muslimske lande er det nærmest utænkeligt. I visse muslimske kredse vil det faktisk være dybt problematisk at lade sine døtre blive hjulpet på wc af en mandlig pædagog, og sker det er der ikke ret langt til en anklage om pædofili.
Desværre har en del institutioner erfaret, at der kun skal lidt til at udløse den alvorlige anklage, hvorfor man har valgt helt at fritage mændene fra en del af jobbet. Fx er det noget den multikulturelle børnehave Sana på Nørrebro reklamerer med på deres hjemmeside.
Det er meget forkert og ulovligt, men der er næppe tvivl om, at nogle indvandreres kulturnormer har været og er med til at forstærke de mange uhensigtsmæssige tiltag og regler.
I ”Retningslinjeundersøgelsen 2012”, som er unik og tilnærmelsesvis enestående i verden, kan man blandt andet læse:
”Flere nævner tosprogede familier som grunden til retningslinjer. Man skal kunne navigere, især som mandlig pædagog, i en flerkulturel baggrund, hvor der hyppigere sker misforståelser.”
”Nogle institutioner vælger at informere forældrene om denne holdning. Der er også eksempler på institutioner med etniske minoriteter, hvor institutionen vælger at fortælle forældrene fra starten, at her er der mænd ansat, og de skifter altså ble.”
”Det nævnes en del steder, at årsagen til, at man ikke må være nøgen er, at der er muslimske forældre, der ikke bryder sig om det.”
Tabu
Noget kunne altså tyde på, at der kan være en sammenhæng mellem de forebyggende, og ofte kønsdiskriminerende regler og den voksende tilstedeværelse af muslimske indvandrere i Danmark.
Når man på denne måde laver underlige regler, er det dels et udtryk for berøringsangst med et stærkt tabubelagt emne, og dels at institutionernes ledelser vil dække sig ind, fordi de dybest set ikke har føling med, hvad der foregår på gulvet blandt børn og pædagoger.
Hvad vil daginstitutionerne i øvrigt stille op, hvis en kvindelig pædagog er pædofil?
Så har deres egne regler beskyttet kvinden, der har friere rammer end mændene, og det vil være både ministerens og daginstitutionernes skyld, fordi de ikke har taget fat om selve kernen, men i stedet indført ulovlige regler for at undgå emnet.
Sjovt nok måtte hotel Bella Sky ikke have en etage for kvinder alene, men man ignorerer altså, at mænd rundt om i landets daginstitutioner udsættes for stærkt diskriminerende regler, som samtidigt er med til at gøre børnene utrygge og give dem et helt forkert billede af nutidens kønsroller.
Læs Retningslinjeundersøgelsen 2012 her:
http://pure.au.dk//portal/files/54563814/Rapport_Retningslinjeunders_gelsen_2012_AU_09062013.pdf
