Eleverne går ind og ud af facebook, mens de forsøger at følge med i undervisningen – nu må læreren tage styringen

Arkiv

Dorte Ågård, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet, har netop færdiggjort sin ph.d., hvor hun har undersøgt betydningen af klasserumsledelse for elevers motivation og vedholdenhed i ungdomsuddannelserne.

 

Hun konkluderer i sin ph.d.-afhandling, at der kan være et stort potentiale for elevernes læring, hvis lærerne bliver bedre rustet til klasserumsledelse, især i forhold til elevers brug af digitale medier.

 

De digitalt indfødte

At de såkaldt digitalt indfødte elever har brug for hjælp med netop deres digitale dannelse er et paradoks, som også Søren Schultz Hansen konstaterer efter seks års indsamling af empiri om den første generation af digitale indfødte blandt skoleelever, studerende, unge ansatte og deres ledere. Han er forfatter til bogen ”Årgang 2012” og konstaterer, at ”eleverne har brug for grænserne, og de er selv klar over det” (Gymnasieskolen 22. maj).

 

Synlig ledelse

Med andre ord er det på høje tid at tage en nuanceret diskussion om, hvordan computere, tablets og smartphones kan bruges fornuftigt i uddannelsessystemet:

 

”Det kræver først og fremmest synlige ledere. Det gælder i erhvervslivet, men så sandelig også i undervisningen i gymnasiet. De digitalt indfødte kalder på at få nogle klare rammer for, hvad de skal,” siger Søren Schultz Hansen.

 

Nye vilkår i klasselokalerne

Da Dorte Ågård, som er tidligere gymnasielærer, vendte tilbage til klasselokalerne i forbindelse med sin forskning i 2010, opdagede hun hurtigt, at der var noget helt nyt i gære:

 

“I de år jeg var væk, flyttede de bærbare computere med trådløs opkobling til internettet ind i klasseværelserne […] Der er rigtig mange elever, som gerne vil holde opmærksomheden på det faglige stof, men de har svært ved det. Der er kommet en rastløs måde at arbejde på, hvor mange kun kan holde opmærksomheden fanget i få minutter. Først arbejder de på matematikopgaven, og så zapper de ud til Facebook og så tilbage igen.” (Kristeligt Dagblad 30. maj).

 

Det har sin pris

Hun konkluderer på baggrund af sine kvalitative observationer og interviews, at når de unge i løbet af dagen får en ”konstant strøm af skiftende impulser fra en computer eller en smartphone, kan det skabe kognitiv overstimulering […] Det er ikke gratis for hjernen at være online i så mange timer, som dagens ungdomsgeneration er.”

 

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

Flere føler sig stressede

I dag er der en stigende grad af gymnasieelever, der føler sig stressede, og netop de unges kognitive overbelastning kan være en del af forklaringen. Flere og flere hjerneforskere taler også om de negative konsekvenser ved de unges massive medieforbrug.

 

De unge skal hjælpes

For at hjælpe de unge anbefaler Dorte Ågård et større fokus på netop klasserumsledelse i ungdomsuddannelserne. Lærerne kan øge elevernes læringsudbytte gennem bevidst at arbejde med at give eleverne bedre betingelser for at koncentrere sig:

 

”Tag styringen. Det er læreren, der ved, hvad computeren skal bruges til i undervisningen, og bestemmer, hvornår den skal bruges.”

 

For at løfte den opgave kræver det dog, at der er opbakning til lærerens klasserumsledelse, både på skolerne og i samfundet generelt. Lad os nu få den debat om, hvordan vi bedst muligt hjælper de digitalt indfødte med deres digitale dannelse.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…