Aarhus Universitetshospital har i flere år haft en fast praksis med at skrive personfølsomme oplysninger om mødres fødselsdepressioner i børnenes patientjournaler, uden at oplyse mødrene om det. Det risikerer at skræmme kvinder væk fra overhovedet at blive behandlet.
En dengang 28-årig kvinde fik i 2010 en fødselsdepression i umiddelbar forlængelse af hendes barns fødsel. Hun kom hurtigt i behandling hos en psykolog ved ungdomspsykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH) med et forløb med flere samtaler, som også ifølge kvinden førte til markante forbedringer.
Det som AUH blot glemte at oplyse kvinden om var, at det er deres faste praksis at oprette barnet som patient i deres system, hvorfor alt hvad der var blevet snakket om under behandlingsforløbet blev skrevet ind i barnets elektroniske patientjournal.
Det var kvinden naturligvis meget fortørnet over, da oplysningerne ikke kommer hendes barn ved, ligesom der kan være risiko for, at det kan påvirke barnet senere i livet, hvis barnet bliver bekendt med moderens problemer.
Aarhus Universitetshospital afviser klage, Patientombuddet har ikke svaret
Kvinden klagede i første omgang til AUH over dette og krævede at oplysningerne blev flyttet til hendes egen patientjournal. Det nægtede AUH imidlertid med henvisning til, at lovgivningen forbyder dem at slette oplysninger i journalen. Kvinden fastholdt, at der ikke var tale om en sletning men en flytning af oplysningerne, men AUH ville ikke give sig.
Kvinden har efterfølgende klaget til Patientombuddet som her over 1½ år efter klagen blev indgivet, endnu ikke er vendt tilbage med en afgørelse i sagen.
Historien gentager sig
Kvinden som nu er gravid med sit andet barn, er fortsat i risikogruppen for at få en ny fødselsdepression, og hun har allerede besluttet sig for, at hvis ikke reglerne er lavet om inden hun føder, så vil hun nægte at blive behandlet for en eventuel ny fødselsdepression for at undgå risikoen for, at også hendes andet barns patientjournal vil komme til at indeholde oplysninger om hende selv.
En fødselsdepresion kan have mange konsekvenser
En ubehandlet fødselsdepression vil ofte vare ½-1 år og kan i værste fald blive kronisk til skade for kvinden, barnet, familie og omgivelserne og en økonomisk byrde for samfundet i form af sygedagpenge og i værste fald førtidspension. Det er derfor vigtigt at gribe ind overfor tegn på fødselsdepression, men det er derfor også desto mere vigtigt, at reglerne i sundhedssystemet støtter kvinden og ikke modarbejder behandling.
Som kvinden skriver i sin klage til Patientombuddet, er det ikke muligt for hende at komme videre med hendes liv, før oplysningerne er blevet flyttet, da hun går i konstant frygt for den dag, hvor hendes barn bliver gammel nok til at forstå, hvad der står i barnets patientjournal, og konfronterer sin mor med oplysningerne.
Praksis er i strid med persondataloven
En advokat Den Korte Avis har haft til at kigge på sagen vurderer, at AUHs praksis er i strid med persondataloven, ligesom hospitalet overtræder sin tavshedspligt ved at give oplysninger om én patient til en uvedkommende person, i dette tilfælde patientens barn.
AUH har oplyst, at de kigger på at ændre deres procedurer, så de for fremtiden registrerer moderen som patient i stedet for barnet, men AUH fastholder, at de ikke kan flytte oplysningerne i den konkrete sag.
