En lærer ved en sønderjysk efterskole har ved en fejl givet en kopi af 10. klasses afgangsprøver i dansk, engelsk, matematik og tysk til seks elever på skolen.
180 elever kan have snydt
En menneskelig fejl, siger forstanderen.
Han oplyser dog ikke, hvorfor læreren gik rundt med et usb-stick med opgaverne til fire prøver.
Han oplyste heller ikke hvorfor efterskolen ikke selv opdagede, at det var sket.
Det hjælper ikke meget bagefter at medgive, at skolens sikkerhedssystem ikke har været godt nok. Noget kunne tyde på, at man slet ikke har et.
Eleverne nåede at sende de fire opgaver til elever på andre skoler over det ganske land. Så var der en elev, der ikke ville være med, og fortalte en lærer, hvad der skete. Hatten af for det.
Skolen gik til Undervisningsministeriet, som var i stand til at spore lækken tilbage til den sønderjyske efterskole, lige før den sidste af de fire prøver skulle afholdes.
Undervisningsministeriet satte en stor undersøgelse i gang og ministeriet mener, at 180 elever på syv forskellige skoler har haft kendskab til eksamensopgaverne før eksamen.
Sikker kan man ikke være, og spørgsmålet er, om det ikke er en kende naivt at tro, at man har fået fat i alle elever, der har snydt ved eksamen.
Forstanderen mener, at de seks elever har handlet i ”ungdommelig kådhed”.
”De har faktisk være meget ærlige og hjælpsomme med at få opklaret det her, og de har også været meget brødebetyngede,” siger han.
Det er lige før, han siger, det er synd for dem.
Det havde unægtelig været bedre, hvis eleverne havde været ærlige noget tidligere i stedet for at udnytte situationen til deres egen og deres venners fordel. Elevernes holdning har tilsyneladende været: ‘Går den, så går den’.
Ingen mærkbare konsekvenser
Mærkbare konsekvenser får det tilsyneladende heller ikke for eksamenssnyderne.
De er sendt hjem, men skolen vil nu vurdere, om det ”pædagogisk” giver mening, at de vender tilbage; hvis det er tilfældet kommer de tilbage, siger forstanderen. Hvad pædagogik har med eksamenssnyd at gøre fremgår ikke.
Ganske vist skal nogle elever op til en reeksamen i december, men det er uden reel betydning.
Det er nemlig op til en konkret vurdering, om eleverne kan begynde på gymnasiet i august alligevel. Og forstanderen kan slet ikke forestille sig, at de bliver frataget den mulighed.
Det bakkes op af en kontorchef i Undervisningsministeriet, der tilsyneladende er mere interesseret i, at tingene skal glide end at slå fast, at det er en meget alvorlig sag at snyde ved eksamen.
Det er ved eksamen, at alle skal være stillet lige, og at snyde er at tilegne sig fordele på andres bekostning.
Det er et helt forkert signal at sende, at det i det store og hele har været konsekvensløst at snyde ved denne prøve.
Det må selvfølgelig gøre indtryk på alle de elever, der har taget deres eksamen uden at snyde, og det er næppe udelukket, at deres syn på snyd vil blive påvirket af det.
Står ikke til ansvar
Formanden for Skole og Forældre slår alle rekorder i holdningsløshed.
Hun synes, at det må være forfærdeligt for den, der er kommet til at udlevere usb-sticket, for det kommer til at betyde, at der skal laves omprøve for eleverne, og det giver en masse bøvl.
– og så sætter hun trumf på: ”Det er jo helt naturligt, at når man får fat i sådan noget, der er helt fantastisk forud for en prøve, at man så får lyst til at dele det med sine kammerater. Det er forståeligt, at eleverne reagerer på den har måde”.
Ikke et ord om elevernes ansvar, ikke et ord om elevernes moral. Hvis det er forældrenes holdning, kan det ikke undre, at eleverne har ondt i moralen. Er det virkelig foreningen Skole og Forældres holdning?
Forældre “hjælper”
Det er ikke kun i grundskolen, at der er problemer med snyd ved eksamen og med forældrenes holdninger.
Det er der også i ungdomsuddannelserne, og det er et stigende problem.
I de gymnasiale uddannelser er problemet vokset betydeligt i årene efter gymnasiereformen i 2005 blandt andet på grund af nye eksamens- og prøveformer, som desuden har en social skævhed, fordi de favoriserer elever fra hjem med klaver.
”Forældreopgaven” kalder mange den såkaldte Studieretningsopgave, og der er ikke så få eksempler på forældre, der tager fri fra arbejde for at (hjælpe med) at skrive opgaven.
Der er naturligvis ikke noget galt i at diskutere en studieretningsopgave med sine forældre eller andre slægtninge, men enhver skole og gymnasielærer ved, at der afleveres opgaver, hvor elevbidraget har været særdeles beskedent.
Det er i mange tilfælde meget svært at bevise, at en elev ikke selv har skrevet en opgave. Det er lidt nemmere, når den skrives af fra internettet, men det er sværere, når den købes over nettet, eller når forældrene skriver broderparten. Det giver urimelige fordele for de elever, der har mulighed for at benytte sig af disse muligheder.
Mindst lige så bekymrende er det, at forældre, der skriver hele eller store dele af opgaven for deres børn, tilsyneladende ikke har problemer med at bidrage til eksamenssnyderiet – for det er jo det, det er.
Hvordan skal eleverne kunne blive ansvarlige borgere med en moralsk standard, hvis forældrene ved deres eksempel viser dem det modsatte, og de selv drager uretmæssig fordel af den manglende moral?
