Da Udlændingestyrelsen offentliggjorde de såkaldte Kommunekvoter for 2014, det vil sige hvor mange asylansøgere med opholdstilladelse, hver kommune skal tage imod, lød det samlede antal for hele landet i første omgang på i alt 3.000.
Det antal blev i senere justeret til 4.400 og er nu senest per 29. september atter blevet opjusteret til nu masimalt 6.000 flygtninge, som landets kommuner skal tage imod.
Kaotiske tilstande i kommunerne
Det har nu medført kaotiske tilstande rundt omkring i en række af landets kommuner, som ikke har ansat mere personale for at klare det uventede store flygtningepres, fremgår det af en opgørelse, som analysebureauet LG Insight har foretaget for Ugebrevet A4.
Når en asylansøger efter at have fået opholdstilladelse overgår til landets kommuner, har kommunerne ifølge integrationsloven en række opgaver, som de skal leve op til, men det er et flertal af landet kommuner ikke mere i stand til, viser undersøgelsen.
Således kan 56 procent af kommunerne ikke tilbyde nyankomne flygtninge en integrationsplan inden for de tre måneder, som loven foreskriver. Ligeledes kan 54 procent af kommunerne heller ikke tilbyde en helbredsvurderings hos en læge inden for den fastsatte frist på tre måneder.
Der er også problemer med at tilbyde danskundervisning. Her lever hver tiende kommune ikke op til kravene, medens fire ud af ti kommuner ikke har ansat ekstra medarbejdere til at forestå modtagelsen og integrationen af de mange ekstra flygtninge, der nu kommer som et resultat af regeringens asylpolitik.
Disse kommuner skal modtage flest flygtninge
Blandt Danmarks fem regioner er det Region Midtjylland, som med den seneste tildeling på 1.615 flygtninge mod 746 i Udlændingestyrelsens første prognose skal trække det største læs.
Her er det Randers Kommune, som med 145 flygtninge mod oprindeligt tildelt 76 skal modtage de fleste. Herefter følger Viborg Kommune med 140 flygtninge mod oprindelig planlagt 72. Færrest flygtninge skal de modtage på Samsø, som har fået tildelt ni mod oprindeligt planlagt fem.
Det bliver Region Syddanmark, der med antal på 1.495 skal modtage næstflest flygtninge. Oprindeligt var denne region tildelt 746 flygtninge.
Her er det Esbjerg Kommune, som med en tildeling på 148 flygtninge mod oprindeligt 77 skal modtage flest, medens Odense Kommune skal modtage 142 mod tidligere beregnet 62. Fanø Kommune slipper med fem flygtninge i stedet for de tre, kommunen oprindeligt var fastsat til at tage imod.
Ind på tredjepladsen kommer Region Sjælland, der er beregnet til at modtage 1.098 flygtninge, hvilket er præcis det dobbelte af de 549 flygtninge, regionen oprindeligt var tiltænkt.
I denne region er det Roskilde Kommune, som med en tildeling på 106 flygtninge mod oprindeligt 55 skal trækker det største læs sammen med Guldborgsund Kommune, der skal modtage 105 flygtninge mod tidligere beregnet 56.
Herefter følger Region Hovedstaden, som er sat til at huse 908 flygtninge mod oprindeligt planlagt 441.
Blandt kommunerne her er det Frederikssund Kommune, som med et antal på 77 mod oprindeligt 42 har fået tildelt flest flygtninge, medens Bornholm med et antal på 74 mod tidligere beregnet 39 skal modtage næstflest flygtninge.
Her i regionen slipper både Københavns Kommune, Brøndby Kommune, Albertslund Kommune, Høje-Taastrup Kommune og Ishøj Kommune for at modtage flygtninge.
I lighed med Region Hovedstaden skal også Region Nordjylland modtage 908 flygtninge mod de 446, regionen oprindeligt var tildelt.
Blandt kommunerne her er det Frederikshavn Kommune, som en tildeling på 145 flygtninge mod tidligere beregnet 80 skal modtage flest, medens Hjørring på andenpladsen skal huse 134 flygtninge mod tidligere beregnet 66.
Disse krav skal kommunerne opfylde
Udover at landets kommuner bliver pålagt at modtage det antal flygtninge, Udlændingestyrelsen tildeler dem, er der i den forbindelse også en række lovgivningsmæssige krav til kommunerne.
Således påhviler det kommunerne at tilbyde flygtningene og deres familier en permanent bolig, ligesom kommunen også skal tilbyde en helbredsvurdering hos en praktiserende læge. Dertil kommer, at der skal lægge en integrationsplan for hver flygtning, som skal have et 37 timers ugentligt integrationsprogram, der skal køre over tre år.
Ligeledes er der en række krav vedrørende tilbud til flygtningenes børn.
Nej til penge og længere tidsfrister
På de fleste af de krav, kommunerne skal opfylde vedrørende modtagelse og integration af flygtninge er der sat tidsfrister, og Kommunernes Landsforening har ved flere lejligheder og senest i går udtrykt ønske om at få tidsfristerne forlænget samt penge fra staten til både boliger og integrationsarbejdet.
Men kommunerne kan godt skyde en hvid pind efter både flere penge og længere tidsfrister, fastslår integrationsminister Manu Sareen.(RV)
”Løsningen er ikke at skrue op for pengene. Grundlæggende handler det om, at kommunerne skal løfte de opgaver, som de har ansvaret for i forhold til nyankomne flygtninge,” siger Manu Sareen (RV) til Ugebrevet A4 og understreger:
”Det er vigtigt ikke at slække på tidsfristerne. Det er rigtig vigtigt at flygtningene kommer i gang med dansk og integration så hurtigt som muligt. Mit bud vil helt klart være, at kommunerne skal prioritere den her indsats. Hvis der slækkes på danskundervisningen, går det ud over integrationen, og det er jeg uforstående over for.”
Tilbage står, at regeringens asylpolitik måske også er lidt uforståelig for de kommuner, der i sidste ende bliver dem, der kommer til at lide under en politik, som de i modsætning til Manu Sareen ingen indflydelse har på.
KL’s forman Martin Damm (Foto: KL)