Langt over halvdelen af indvandrerbørnene taler dårligt dansk – det kan de takke de politisk korrekte for

Privat

I Aarhus bor der mange børn, der taler og skriver dårligt dansk. Ja faktisk har de ikke dansk som modersmål, selv om de er født i Danmark – måske i anden eller sågar tredje generation.

 

Det bliver kaldt, at de har dansk som andetsprog.

 

Det at så mange børn har et andet sprog end dansk som modersmål er et udtryk for, at de ofte er dårligt integrerede. Og det er i sig selv en hæmsko for integration.

 

Derfor har man i årevis brugt store summer på at lære børnene dansk i daginstitutionerne – inden de begynder i skolen.

 

Og når de er nået så langt, bliver dem, der er dårlige til dansk spredt ud over alle skoler.

 

For at se om det virker har man nu i otte år testet de nye elever i folkeskolen, der er tosprogede.

 

Formålet er at vurdere om sprogindsatsen i daginstitutionerne virker.

 

Desuden bliver resultatet brugt i forhold til anvisning af skoletilbud, når eleverne har dansk som andetsprog.

 

Otte år stort set uden udvikling

Hidtil har man ikke kunne registrere nogen opsigtsvækkende positiv udvikling af det danske sprog blandt indvandrerbørnene. Men i år er der måske tegn på, at der sker lidt ud over det sædvanlige.

 

Årets test viste nemlig en positiv forbedring på 6,7 % i forhold til 2013.

Læs også
DR og TV2 fortier en af de vigtigste afsløringer i lang tid: Integrationen af indvandrere fungerer overhovedet ikke

 

I 2014 er det således 37 % af indvandrerbørnene som ikke skal henvises til et særligt skoletilbud.

 

Men der er altså fortsat 63 % som ikke har et aldersvarende dansk og derfor ikke har frit skolevalg.

 

I Aarhus er man dog både glade og stolte over resultatet. Det er en rigtig “solstrålehistorie”  som der blev skrevet på Weekendavisen.

 

 

Den omvendte verden

Det er naturligvis glædeligt at flere børn bliver bedre til dansk så de kan følge med i skolen.

 

Læs også
Det skændige mord på Nedim Yasar udstiller, hvor forrykt den politiske korrekthed er

Imidlertid er det  stadig utroligt mange børn, i år langt over halvdelen, som ikke har de sproglige forudsætninger som skal til, for at starte i en normal skoleklasse.

 

Stort set alle børnene er født i Danmark, og oftest af forældre hvoraf mindst en er født og opvokset her. Børnene er oftest hvad man kalder 3. eller 4. generation, men alligevel har langt over halvdelen et så dårligt dansk, at de skal henvises til et særligt tilbud.

 

Det kan undre, hvorfor det er flertallet som har brug for særlig støtte. Hvorfor er det ikke et (lille) mindretal det drejer sig om?

 

Man satser på tosprogethed

I Aarhus har man i årtier ment, at alle børn har ret til modersmål, uanset familien har boet i Danmark i årtier, måske generationer. Derfor har det også været god kutyme, at opfordre forældrene til at tale modersmål i hjemmet, mens det er pædagogernes opgave at introducere/lære børnene dansk, når de kommer i vuggestue og børnehave.

 

Det er godt og flot, hvis et barn formår at udvikle sig sprogligt alderssvarende på to sprog. Og det er også forståeligt, at man som fremmedsproget forældre nærer ønske om, at børnene stifter bekendtskab med forældrenes modersmål.

 

Desværre er der ikke meget som tyder på, at flertallet profiterer af ønskerne og de gode intentioner. Det er ikke de fleste som evner at udvikle to sprog godt, fra start af.

Læs også
De politisk korrekte er præget af angst og irrationelle holdninger – derfor siger befolkningerne fra

 

På bekostning af dansk

Selvom der nu er fremgang i Aarhus, som resultat af omfattende sprogstøtte i daginstitutionerne, må man sige, at det går alt alt for langsomt. Desværre er tempoet slet ikke relevant for Aarhus, hvor man år efter år ikke kan få armene ned over selv den mindste progression.

 

Og hvis et års resultat har været særligt dårligt, har man introduceret en såkaldt ´forventnings-faktor´, hvor man godtgør, at børnene, fra de blev testet som treårige og til testen ved skolestart, er sket en progression – ud over det forventelige.

 

Det siger sig selv at man kan forvente progression, når børnene modtager særlig sprogstøtte i børnehaven, i forhold til hvis de var blevet i hjemmet!

 

Indvandrernes børn udviklere modersmål på bekostning af dansk.

 

Konsekvensen er, at børnene på forhånd er ringere stillet end andre børn, når de står på tærsklen til skole og uddannelse. Men det bekymrer tilsyneladende ikke de ansvarlige, som stædigt holder fast i, at modersmål er utroligt vigtigt, om ikke det vigtigste og en forudsætning for tilegnelsen af andre sprog, fx dansk!

 

Læs også
Politisk korrekte studerende stiller skandaløse krav – og universitets ledelse bøjer sig for dem

Der er brug for debat

Er det vigtigst at børnene er bedst til at tale sproget fra et ofte fjernt hjemland, eller er det dansk som er vigtigst?

 

Skal man klare sig godt i Danmark er dansk naturligvis 1. prioritet, derfor er det også mærkeligt, at man bliver ved med at opfordre familierne til ligefrem at dyrke modersmålet frem for dansk. Spørgsmålet er også om man overhovedet kan tale om modersmål som andet end dansk, når familien er født og/eller opvokset i landet.

 

I mine øjne er det en skandale, at man kan stille sig tilfreds med, at knap 2/3 af indvandrernes børn ikke har tilstrækkelige dansk-kundskaber til at starte i en normalklasse.

 

Der er ingen tvivl om at indsatsen i daginstitutionerne virker, imidlertid viser tørre tal, at pædagogernes indsats kun kan løfte børnene til et vis niveau, resten skal komme fra hjemmet og familiens omgangskreds og netværk.

 

Man skal kort sagt drøfte med forældrene, at gode dansk-kundskaber er alfa og emega for en god fremtid i Danmark.

 

Hvad siger forskning

Læs også
Helena er præst: Da hun forsvarede kristendommen og kritiserede islamister, blev hun kaldt racist og nazist

Forskning i emnet er i sin vorden og ingen ved tilsyneladende hvad der skal til for at vende udviklingen. Syddansk Universitet undersøgte i 2013 hvorvidt modermålsbaseret undervisning fremmer elevernes  indlæring. Man konkluderer følgende:

 

“Det er vores konklusion at der muligvis er positive effekter af tosproget undervisning, men at denne effekt kan være afledt af andre faktorer som ledsager tosproget undervisning, særligt set i lyset af den fraværende effekt i studier med lodtrækning. Skulle der være en positiv effekt af tosproget undervisning, så er den dog mindre end de effekter der ses af forskellige pædagogisk-didaktiske tiltag.”

 

I et fagligt perspektiv er modersmåls-undervisning altså ikke en vigtig faktor i sig selv. Så når myndighederne opfordrer familierne til at tale modersmål med de små børn, må det formodes at være, fordi man gerne vil vise en slags anerkendelse af familierne – deres kultur og rødder. Det er naturligvis meget godt at være positiv,  men hvis det sker på bekostning af børnenes dansk-tilegnelse, så burde man nok finde en anden måde at anerkende på.

 

Blot i Aarhus koster det iøvrigt 13 mill. kroner om året at transportere indvandrerbørnene rundt, de penge kunne helt sikkert bruges langt bedre.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…