I Danmark har man længe talt om Helle Thornings mulighed for at få en toppost i EU. Men denne snak har fuldstændig ændret karakter undervejs.
Oprindelig udsprang den af Thornings krise som statsminister. Hun lignede en politiker, som ville tabe næste valg med et brag, og som dermed ville være færdig i dansk politik.
Debatten gik så på, om en EU-post kunne være en flugtvej for Thorning ud af den indenrigspolitiske elendighed.
De færreste regnede med, at hun havde en chance for en af de større poster. Det vil sige den vigtigste post som formand for EU-Kommissionen eller den næst vigtigste som formand for Det Europæiske Råd, hvor EU-lederne forsamles.
Opfattelsen var, at Thorning nok højst kunne blive leder af EU’s udenrigspolitiske arbejde.
Men i dag har denne debat en helt anden karakter. Thorning er nu favorit til at få posten som formand for Det Europæiske Råd og dermed sikre Danmark en ny, central international stilling.
Andre kandidater kan stadig blive bragt i spil på topmødet i dag og i morgen. Og da det er en temmelig kompliceret kabale, der skal gå op, kan der ske uforudsigelige ting.
Men meget tyder på, at de tungeste kræfter i EU – med Tysklands forbundskansler Angela Merkel i spidsen – lægger an til, at det skal være Thorning.
Om det bliver på dette topmøde, at der træffes beslutning, eller først senere, får vise sig. Men i hvert fald må man regne med, at topmødet giver en stærk strømpil for, hvad vej det bærer.
Fra fiasko til favorit
Hvor heldig kan man være?
Thorning er et slående eksempel på, at vejen fra succes til fiasko og omvendt kan være meget kort i politik. Hun havde retning mod afgrunden, og nu kan hun få et nærmest mirakuløst comeback.
Hun har oven i købet fået chancen for at forlade dansk politik, uden at der står taber i panden på hende. Det kan hun takke Lars Løkke og hans bilagssag for.
I EU har flere særlige faktorer betydet, at hun pludselig ligner den skikkelse, man står og mangler for at få magtens kabale til at gå op.
Under andre omstændigheder ville Thorning nok ikke være det oplagte valg. Men det synes hun mere og mere at være blevet.
Når Thorning står som favorit til topposten som formand for Det Europæiske Råd, er det først og fremmest takket være en kvinde og to mænd.
Thorning har holdt sig til Merkel
Kvinden er EU’s uden sammenligning mest magtfulde politiker, forbundskansler Angela Merkel.
Thorning har, siden hun blev statsminister, holdt sig tæt på Merkel i EU. I både bogstavelig og overført forstand.
På fotos fra topmøderne vil man ofte se hende stå i nærheden af Merkel. Men nok så væsentligt: Thorning har omhyggeligt undgået at udfordre Merkel på noget væsentligt punkt. Hun har således lagt sig tæt op ad Merkel-linjen i den økonomiske politik.
Der er to grunde til Thornings Merkel-orienterede adfærd:
Den ene er, at det bidrager til den økonomiske troværdighed, som regeringen har bestræbt sig på at opnå. Hvis man opleves som tæt forbundet med Merkel, giver man et solidt indtryk.
Den anden grund er, at Merkel er magtens centrum i EU. Hvis man som dansk statsminister vil opnå noget for sit land eller for sig selv, er hun den absolut vigtigste allierede. Det har Thorning holdt sig til, og det ser nu ud til at give pote for hende.
Men selv Merkels gunst ville næppe have været nok for Thorning under normale omstændigheder.
To herrer, som hader hinanden
Hun har i høj grad fået hjælp fra to herrer, som hader hinanden af et godt hjerte: Jean-Claude Juncker, EU-veteran og tidligere ministerpræsident i Luxembourg, og den britiske premierminister David Cameron.
Med Merkels hjælp ser det nu ud til, at Juncker får langt den vigtigste post som formand for EU-kommissionen. Cameron kæmper imod som en rasende, men han vil efter al sandsynlighed tabe.
Juncker er et kontroversielt valg, fordi han med rette anses som repræsentant for det EU, som vælgerne mere og mere har vendt ryggen. Han er EU-centralist eller EU-føderalist, som hele tiden søger at give EU mere magt.
Særlig kontroversiel er Juncker i forhold til Storbritannien. Cameron har lovet vælgerne en folkeafstemning om medlemskabet af EU i 2017. Og i det spil vil en mand som Juncker passe lige så godt som en boksehandske til et blåt øje.
Der har derfor været et særligt behov for at finde en person til den anden toppost som formand for Det Europæiske Råd, der kan opleves som en modvægt til Juncker.
Brug for Thorning
Her har Thorning været gunstigt placeret. Hun er ikke bare socialdemokrat og kvinde. Hun kommer fra Danmark, som har ry for at være varsomt med at give EU magt. Samtidig står Danmark uden for euroen.
Hidtil har man regnet med, at det var umuligt at få en sådan toppost, hvis man kom fra et land uden for euroen. Men under de aktuelle omstændigheder er det nærmest en fordel for Thorning.
Man skal nu ikke tro, at briterne lader sig spise af med at få Thorning som formand for Det Europæiske Råd. Men en vigtig pointe ved at placere hende dér er i hvert fald at dæmpe spændingerne i EU lidt.
Og sådan går det til, at Thorning pludselig står som favorit til en toppost i EU.
Hvor heldig kan man være?