Internettet – velsignelse eller forbandelse?

Både som mangeårig HF-underviser og som privatperson har jeg fået et stadig mere ambivalent forhold til internettet.

Privaten først: Det er herligt at kunne ordne sine bankforretninger i ro og mag hjemmefra og slippe for at stå i kø, at sende en hurtig hilsen pr. mail til USA i stedet for at skulle i gang med blok, konvolut og opdatering på portoens størrelse, lynhurtigt at kunne finde oplysninger om flytider, åbningstider, trafikstatus og billigste benzin og i løbet af 10 sekunder bestille, betale og modtage den ønskede eBog fra Amazon.

Det første, jeg gør om morgenen, er at tænde for min pc, tjekke nyhedsbrevene fra danske dagblade samt The New York Times, mine politiske yndlingsblogs og de mails, der måtte være kommet, siden jeg lukkede ned lige før sengetid. Og ingen dag uden at jeg har været X antal gange på min iPad for lige at skaffe en oplysning om dette eller hint. Selvfølgelig har jeg også en hjemmeside, en blog og en Facebook-profil.

Hele denne lange indledningssang for at dokumentere, at selv om jeg så langt fra tilhører avantgarden ud i IT, er jeg alt andet end maskinstormer. Ikke desto mindre er jeg i dag varm fortaler for, at informationsteknologi og internet skal fylde ikke mere i såvel privat- som arbejdsliv (læs: min undervisning), men mindre – med afsæt i en påstand om, at internettet gør folk både mere uvidende, mere overfladiske og uempatiske, og mere ensomme.

Hva’beha’r? Har vi ikke netop som internetbrugere fået adgang til mere viden end nogensinde før i verdenshistorien? Og kan vi ikke netop være langt bedre i kontakt med familie, venner og bekendte over lange afstande med mails og Skype?

Svarene er paradoksalt nok – mest nej. Hvad jeg igennem flere år har haft en intuitiv fornemmelse af, har jeg nu fået oceaner af dokumentation for i følgende fire bøger:

Nicholas Carr: ”The Shallows: What the Internet Is Doing to Our Brains” (2010), Sherry Turkle: “Alone Together – WHY WE EXPECT MORE from TECHNOLOGY and LESS from EACH OTHER” (2011), William Powers: “Hamlet’s Blackberry – A PRACTICAL PHILOSOPHY FOR BUILDING A GOOD LIFE IN THE DIGITAL AGE (2010) og Jaron Lanier: “you are not a gadget”(2010).

I det følgende vil jeg opliste en række af hovedpointerne i først og fremmest Carrs bog:

• I det lange løb betyder et medies indhold mindre end mediets indflydelse på den måde, som vi tænker og handler. Medier er ikke bare informationskanaler. De forsyner os med tankegods, men de skaber også tankeprocessen. (Marshall McLuhan, filosof og kommunikationsteoretiker).
• Nettet lader til skridt for skridt at slå skår af vores evne til at koncentrere og fordybe os.  Jo mere vi bruger nettet, jo større problemer har vi med at fokusere i forhold til længere tekster.
• Vi tror, at teknologien blot er et redskab, som vi behersker. I virkeligheden omformer og forandrer teknologien vores hjerner og psyke. Dyreforsøg er meget overbevisende.
• Tidligere troede de fleste biologer og neurologer, at den voksne hjernes struktur ikke ændrede sig. Det passer ikke – hjernestrukturen er i konstant bevægelse (neuroplasticitet), og synapser (synapse: kontaktfladen mellem to nerveceller) kan undergå store og varige forandringer efter kort tids træning / påvirkning. Vores hjerner og deres kredsløb ændrer sig konstant som reaktion på vores erfaringer og adfærd. ”Evolution has given us a brain that can literally change its mind – over and over again.”
• Vi bliver neurologisk, hvad vi tænker. De væsentlige baner (paths) i vores hjerner bliver de baner, hvor der er mindst modstand. Det er de ”stier”, de fleste af os vil gå det meste af tiden, og jo mere vi benytter dem, jo mere vanskeligt bliver det at vende om. Gennem det vi gør, og hvordan vi gør det – fra øjeblik til øjeblik, fra dag til dag, bevidst eller ubevidst – ændrer vi på de kemiske strømme i vores synapser og forandrer dermed vores hjerner.
• Civilisationen har antaget sin nuværende form som et resultat af de teknologier, som folk i almindelighed har brugt. Lad os foretage et historisk tilbageblik til den periode, hvor skriftsproget bryder med den mundtlige tradition: At læse en lang bog i stilhed krævede en evne til at koncentrere sig intenst i et længere tidsrum, at fortabe sig i bogsiderne. Det helt specielle ved boglæsning var, at den dybe koncentration var forbundet med en yderst aktiv og effektiv afkodning af teksten og tolkning af betydningen. De tidligste læsere erkendte den bemærkelsesværdige forandring i deres bevidsthed, når de fordybede sig i en bog. Med Gutenberg (1400-1468) og hans bogtrykkerkunst var vejen banet for, at ikke kun videnskabsmænd og munke kunne sidde og læse. Bøgernes udbredelse tillod læserne at sammenligne deres tanker og erfaringer – ikke bare med religiøse forskrifter, men med andre læseres.
• En skærmverden er et helt andet sted end en sideverden, hvilket udvirker en omrokering af vores hjernebaner.
• De fleste amerikanere tilbringer mindst 8½ time om dagen med at se på tv, computerskærm eller mobilskærm. Ofte bruger de 2 eller alle 3 teknologier samtidigt.
• Gennemsnitsamerikaneren over 14 år bruger nu kun 143 minutter om ugen på at læse trykte tekster.
• Hver gang vi tænder vores pc, bliver vi slynget ind i et økosystem af afbrydelses-teknologier fremkaldt af hyperlinks …. så er vi et sted, så et andet, så ud af et tredje link. Internettet ændrer ikke vores intellektuelle vaner mod vores vilje, men ændre vanerne gør nettet. Selv erfaringer og oplevelser i den virkelige verden bliver medieret af nettet. Den dominerende lyd på et moderne bibliotek er i dag ikke sider, der bliver vendt, men klapren på et tastatur.
• Nettet kan bedst forstås som det seneste værktøj i en række af opfindelser (fx landkortet og uret), som har bidraget til at forme den menneskelige bevidsthed. Når vi går online, træder vi ind i et rum, som fremmer overfladisk læsning, forhastet og distraheret tænkning og overfladisk indlæring. Sat på spidsen gør nettet os til forsøgsrotter. Nettet griber vores opmærksomhed alene for at sprede den. De hyppige afbrydelser spreder vores tanker, svækker vores hukommelse og gør os anspændte og ængstelige.
• ”How do users read on the web? (…) They don’t” (s.136) Skiftet fra at læse til at ‘power-browse’ sker meget hurtigt. Skimning bliver den dominerende læsemåde.
• Når vi multitasker, lærer vi på et overfladisk niveau (”To be everywhere is to be nowhere”).
• Sand oplysning kommer kun via fordybelse og introspektion.
• Jo flere gange en erfaring bliver gentaget, desto længere varer mindet om erfaringen. Hvis vi ’outsorcer’ hukommelsen til en ekstern harddisk, visner kulturen – på grund af dens overfladiske, historieløse individer. Vi nedbryder vores civilisation, hvis kulturen ikke så at sige bliver ”fornyet” i bevidstheden hos medlemmerne i hver ny generation

Så vidt Carr.

Tankevækkende er også denne iagttagelse fra ”Hamlet’s BlackBerry”: Ny teknologi skaber hyppigt mere arbejde frem for at reducere det. Jeg kunne ikke være mere enig. Helt konkret: Jeg har aldrig nogen sinde i mit liv brugt så meget tid på at administrere i forbindelse med min undervisning. Hvorfor? Fordi IT giver muligheden.

Læs også

Tilbagegang i eksporten af grøn energiteknologi

Er internettet en velsignelse eller en forbandelse?

På baggrund af ikke mindst de fire amerikanske bøger suppleret med egne erfaringer er mit svar: Mere og mere en forbandelse. Men jeg ved også, at nettet er kommet for at blive, og derfor gælder det om, at vi alle ruster os til at blive dygtigere til ’at lukke ned’ til fordel for en (sam)væren med ro og refleksion.

IT og de digitale medier er et eksistensvilkår her i det 21. århundrede. Men hvordan IT skal håndteres og indgå i fx undervisningen, ikke mindst i hvilket omfang, er i allerhøjeste grad til diskussion.  En diskussion, der desværre er stort set fraværende inden for den pædagogiske verden.