Kære Esbjerg jobcenter og kommune
Jeg beklager på det dybeste, at jeg tog mig den uforskammethed at få kræft, og jeg beklager endnu mere, at jeg ikke kan komme mig over følgerne af kræften, operationen, kemoterapien, antistofbehandlingen og alle infektionerne som bl.a. stafylokokker i blodet.
Det var virkelig ikke med vilje, at jeg takkede ja til operationen og kræftbehandlingen. Det var heller ikke med vilje, at jeg tillod mig at kæmpe mig igennem det rene helvede for at blive kræften kvit og så alligevel ende som endnu mere syg og handicappet og være afhængig af hjemmehjælp og div. hjælpemidler, pga. nye diagnoser som Fibromyalgi og Postviral Træthedssyndrom (ME), og være plaget af stærke smerter i alle led og muskler og være ubeskrivelig træt og meget hurtig bliver udtrættet og tvunget til at sove/hvile 16-20 timer i døgnet.
Og jeg undskylder også mange gange, fordi jeg bruger min energi på at komme ud af min seng, vaske mig, få tøj på, spise, lave mad, toiletbesøg, bad, børste tænder og handle. Det er bestemt ikke med vilje, og det undskylder jeg mange gange, når nu jobcenteret er så flink, at de har givet mig et udviklingsforløb.
Tusind tak for det, her skal jeg jo, uden problemer, udvikle mig, for man kan kun udvikle sig i et udviklingsforløb og ikke blive mere syg og handicappet. Det har jobcenteret sørget for. De er jo så flinke, så de presser mig mere og mere, så jeg bliver fastholdt i udviklingsforløbet og ikke falder ud af udviklingsforløbet, så kommunen derved mister sin gode refusion fra staten. Det går virkelig ikke.
Jeg kan slet ikke undskylde nok for min uforskammethed, så jeg vil nu stå i evig gæld til dig, kære Esbjerg kommune, fordi jeg har været så uforskammet. Ja, og min læge og speciallæge har også været så uforskammet at skrive, at jeg ikke kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, at jeg burde tilbydes en pension.
Jeg undskylder mange, mange gange for, at de har skrevet sådan, når nu der er sørget for, at jeg sagtens kan klare et udviklingsforløb helt uden problemer og blive selvforsørgende om ca. 50 år. Ihh, hvor jeg glæder mig til min 100 års fødselsdag. Til den tid vil jeg også have råd til at flytte og få en overskuelig bolig. Skøøønt.
Ja, kære Esbjerg jobcenter og kommune, jeg lover, at jeg aldrig mere vil være så uforskammet at takke ja til at blive behandlet for kræft og gennemgå et sådan mareridt igen, hvis kræften skulle gå hen og vende tilbage. Det er der jo en stor risiko for, at den gør, siger onkologerne, men jeg skal nok holde, hvad jeg lover, og ikke lade mig behandle næste gang, hvis jeg får kræft igen.
De venligste hilsner
Susanne Jensen