Hvordan motiverer man elever til at lære? Psykologisk forsøg giver et fantastisk vigtigt svar

 

 

For tiden bliver der talt meget om at give såkaldt talentfulde unge flere muligheder, både indenfor idrætsverdenen og i uddannelsessystemet. Men hvad skaber det bedste resultat: fokus på talent eller det at gøre sig umage?

 

Eini Carina Grønvold, der som barn selv var det, vi i dag ville kalde et talent, beskriver sin skolegang således:

 

”Jeg behøvede ikke at lære… og derfor udviklede jeg en slags storhedsvanvid” (Information 31.01). Problemet var, skriver Eini Carina Grønvold, at hvis man ikke i en tidlig alder lærer vigtigheden af, respekten for og glæden ved selve det at lære, udvikler man ikke en livsnødvendig modstandskraft til at tackle udfordringer i det hele taget.

 

Generation af patologisk dovne unge?

Grønvold skriver, at den manglende fokus på selve processen ved at lære og nødvendigheden af at gøre sig umage, har skabt en generation ”med noget, der ligner patologisk dovenskab.” Som gymnasielærer har jeg lagt mærke til samme voksende tendens.

 

Nogle elever bliver vrede, når der måske for første gang bliver stillet krav til dem. Det opleves som en trussel mod ens selvbillede, hvis man skal arbejde hårdt på at lære noget, for så bliver man jo ikke bekræftet i at være ufejlbarligt dygtig, som man ellers troede.

 

Andre elever udviser såkaldt indlært hjælpeløshed. De giver op med det samme, eller fralægger sig alt ansvar for egen uddannelse.

 

Udfordring eller trussel

Men mange elever tager nu heldigvis udfordringerne i gymnasiet i stiv arm, så hvorfor denne forskel? Hvorfor opleves læring for nogle elever som en positiv udfordring, medens andre oplever det som en trussel?

 

Et opsigtsvækkende forsøg

I 1990´erne udførte psykologen Carol Dweck fra Standford Universitet en række eksperimenter, hvor hun ville undersøge sammenhængen mellem måden at rose børn på og deres motivation til læring.

Læs også
Video: Hunden vil sidde ned, så hvorfor ikke sætte sig på en dejlig blød baby …

 

I første del af forsøget blev eleverne rost enten for noget ved deres personlighed (for eksempel du har talent) eller for deres arbejdsindsats (for eksempel du har arbejdet hårdt).

 

I anden del af forsøget fik hver gruppe af elever valget mellem en nem eller en svær opgave. Det viste sig, at de personroste elever valgte den nemme opgave, hvorimod de arbejdsprocesroste elever valgte den svære opgave med stort gåpåmod.

 

Umage-effekten

Hvorfor nu denne forskel? Dweck tolkede resultaterne på den måde, at personrettet ros kan skabe angst for at fejle, fordi selve elevens person er på spil: Hvis jeg ikke klarer opgaven, må jeg være talentløs. Medens procesrettet ros skaber glæde og motivation hos eleven, for hvis man fejler, kan man jo blot arbejde bedre næste gang.

 

Dweck kalder det the effort effect: Jo mere fokus på selve arbejdsprocessen og dét at gøre sig umage, jo mere tør man lære også af sine fejl. For meget fokus på talent, derimod, kan risikere at ødelægge elevens motivation og arbejdsglæde. Præcis som det skete for Eini Carina Grønvold.

 

Se Carol Dwecks forsøg her (3 min):

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…