I denne uge er det skoleelevernes efterårsferie. en del forældre holder også ferie og mange bliver i Danmark. Mange tager på udflugter, og der er mange steder at besøge.
Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse for en familie på for eksempel fire – far, mor og to børn.
Men her er hjælp at hente.
PriceRunner, der er Danmarks største pris og forbrugertjeneste, har lavet et pristjek af landets største forlystelses- og dyreparker.
Hvad koster det for far, mor og 2 børn at komme i for eksempel Tivoli eller Knuthenborg?
Der kan være 700 kroner forskel på prisen på forlystelser
Pristjekket viser, at der er faktisk er en god sum penge at spare for den prisbevidste familie, hvis de tjekker priserne, inden de beslutter sig for, hvor de vil tage hen på efterårsferiens fornøjelsestur. (TV2 Øst)
PriceRunner har tjekket priserne på 7 forlystelsesparker og 7 dyreparker via attraktionernes hjemmesider for at finde prisen for 2 voksne og 2 børn.
Og der er stor forskel på billigste og dyreste attraktioner.
Størst prisforskel er der hos forlystelsesparkerne – her er der 716 kroner i forskel mellem dyreste og billigste forlystelsespark. I kategorien Zoologiske haver er forskellen på 180 kroner.
Bon Bon Land billigst
For dem, der gerne vil have en sjov tur med masser af forlystelser, er en tur i Bon Bon Land ved Holme Olstrup på Sydsjælland den billigste tur, og også Lalandia i Rødby kan hamle op med de billigste tilbud.
Dyrest er Tivoli i København.
Vil familien hellere opleve vilde dyr, er Knuthenborg Safaripark på Lolland efterårsferiens billigste familieattraktion. Safariparken giver hele efterårsferien børn gratis adgang, og det gør besøget ekstra billigt. Dyrest blandt de undersøgte dyreparker er Givskud ZOO i Jylland.
“Der er en god mulighed for at spare yderligere penge, hvis man som forbruger tjekker om man kan købe entrebilletter online, siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner. (TV2 Øst)
Her kan du se oversigten over priserne (priserne er for 2 voksne og 2 børn):
Forlystelsesparker:
- Tivoli 1192 kroner
- Djurs Sommerland 1020 kroner
- Legoland 999 kroner
- Fårup Sommerland 960 kroner
- Lalandia 700 kroner
- Randers Regnskov 540 kroner
- Bon Bon Land 476 kroner
Zoo og dyreparker:
- Givskud Zoo 540 kroner
- Zoo København 510 kroner
- Aalborg Zoo 480 kroner
- Den Blå Planet 458 kroner
- Odense Zoo 420 kroner
- Ree Park 405 kroner
- Knuthenborg Safaripark 360 kroner
Sådan gjorde PriceRunner:
- Priserne er fundet online på entre og adgang til forlystelser for 2 voksne og 2 børn.
- PriceRunners pristjek blev foretaget online i uge 41.
- Hvis der er penge at spare ved at købe billetten online er det gjort.
- I Tivoli er der indkøbt 4 turpas.
- I Tivoli er børn under 8 år gratis.
- I Knuthenborg er der gratis adgang for børn op til 11 år i hele efterårsferien.
- I Djurs sommerland, Legoland, Fårup Sommerland, Lalandia, Randers Regnskov, Givskud ZOO, Københavns ZOO, Aalborg ZOO, Den Blå Planet, Odense ZOO og Ree Park har børn mellem 0 og 2 år gratis adgang.
- Børn under 90 centimeter har gratis adgang til Bon Bon Land.
- Der er ikke medregnet udgifter til transport eller mad og drikke under besøget. (TV2 Øst)
Læs mere på Pricerunner.dk