Hedder det ”skriftlig dansk” eller ”skriftligt dansk”? Svaret er ikke så ligetil

Sidste mandags bidrag om vende sig til og vænne sig til brugte i sin indledning udtrykket ”farvel skriftlig dansk”. Denne sprogbrug (som var overtaget fra et læserbrev) har forårsaget en del henvendelser fra læsere, som skriver: ”Det må være forkert, det hedder da skriftligt dansk på korrekt dansk!”

 

Så enkelt er det ikke. Man kan se, at sprogbrugerne først og fremmest skriver skriftlig dansk og mundtlig dansk (uden -t). En Google-søgning den 1.4.2014 gav 33.000 hits med skriftlig dansk mod kun 4.570 med skriftligt dansk. Men flertallet kan vel også lave fejl?

 

Forklaring

En forklaring på denne sprogbrug er måske, at sprogbrugerne ser og forstår sprogbetegnelser som dansk og tysk som ubøjelige substantiver, altså ikke et dansk, men kun dansk uden nogen form for artikel og køn.

 

Men den holder jo ikke, når man sammenligner med andre udtryk som fx tale gebrokkent dansk, hvor der er flest hits med -t. Og man skriver altid udtrykke sig på godt dansk, ikke på god dansk.

 

Forklaringen på brugen af skriftlig dansk, skriftlig engelsk osv. må være, at mange ser disse ordforbindelser som en ubøjelig enhed, som en slags navn på et skolefag.

 

Forvirrende besked i Retskrivningsordbogen

Vi ved derfor stadigvæk ikke, om skriftlig dansk er en grammatisk fejl. Hvad siger Dansk Sprognævn? Ja, det afhænger af, under hvilket opslagsord man slår op i Retskrivningsordbogen.

 

Når man slår op under substantivet dansk, står der, at ordet er intetkøn. Heraf må man slutte, at det SKAL hedde skriftligt dansk, og at skriftlig dansk er forkert.

 

Så kunne man stoppe. For en sikkerheds skyld slog jeg også op under adjektivet skriftlig. Og her står der den modsatte oplysning, idet der her anføres eksemplet ”prøven i skriftlig dansk”. Heraf må man udlede, at det er en direkte fejl at skrive prøven i skriftligt dansk.

 

Forvirret?

 

Læs også
Hvorfor taler vi dansk? Om reformationen og sproget

Ikke en fejl, men …

Lidt, men kun lidt mindre forvirret bliver man af oplysningerne i Den Danske Ordbog. Ifølge denne ordbog må man selv vælge: ”formerne skriftlig dansk og mundtlig dansk er almindelige og korrekte, ligesom formerne med t”.

 

I Den Danske Grammatik- og Staveordbog anses også begge varianter for korrekte, men her hjælpes brugeren dog i valg af variant, idet ordbogen anbefaler at bruge varianten med grammatisk kongruens. Det gøres med følgende begrundelse:

 

Mange sprogbrugere, ja et stort flertal af sprogbrugerne skriver skriftlig dansk. Det svarer også til, at der på mange eksamensbeviser står skriftlig dansk. Denne ordbog mener, at begge varianter er korrekte, men anbefaler at følge den grammatiske regel og skrive skriftligt dansk og tilsvarende med -t foran alle sprogangivelser som engelsk, fransk, spansk osv.

 

Som medforfatter af denne ordbog vil jeg ikke modsige dette citat, men tilføje: Det betyder også, at læreren eller korrekturlæseren ikke bør rette skriftlig dansk og sige, at det er en fejl. Men både læreren og korrekturlæseren kan foreslå at bruge formerne med -t foran sprogbetegnelser, dvs. skriftligt dansk og også gebrokkent dansk og letforståeligt dansk.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…