På søndag er det 4. maj: Har Danmark lært noget af besættelsen?

Under 2. Verdenskrig var der længe tvivl, om Danmark var på De Allieredes side, eller vi var en lydstat af Nazi-Tyskland.

 

De danske krigssejlere bliver nu anerkendt som allieret

Men da især de danske krigssejlere, både fiskere og søfolk,  som kæmpede på De Allieredes side under invasionen af Normandiet på den såkaldte D-Dag den 6. juni 1944, var med til sammen med modstandsbevægelsen at sikre i sidste øjeblik, at Danmark blev anerkendt som allieret.

 

Det er første gang – og med næsten 70 års forsinkelse – at de danske krigssejlere nu får fuld anerkendelse af deres indsats, som de har ønsket siden krigens afslutning i 1945.

 

I løbet af Anden Verdenskrig døde 1.072 af de cirka 6.000 danske søfolk, der sejlede i De Allieredes tjeneste – og over 100 af dem var ikke fyldt 17 år. Det var altså mere end hver sjette og dermed en tabsprocent, der kun er overgået af U.S. Marines.

 

Søfolkene var den danske befolkningsgruppe, der led de største tab, og først nu får den den anerkendelse, de har ventet på i 70 år.

 

Men har danskerne lært af historien?

Danmark stod rent militært – på grund af den førte forsvarspolitik – i en dårlig udgangsstilling efter 2. Verdenskrig, fordi et dansk forsvar reelt var ikke-eksisterende, og det derfor var en meget stor opgave at opbygge et fungerende forsvar.

 

Vi blev medlem af NATO i 1949, som siden har udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor alle medlemmerne forpligter sig til at komme hinanden til hjælp i tilfælde af angreb. Artiklen blev populært kaldt ”Musketer-eden”.

 

Imidlertid forblev Danmark igennem hele Den Kolde Krig et af de lande i alliancen, der målt pr. indbygger brugte færrest penge på forsvaret. Den Kolde Krig var en tid, som viste, at en stor del af befolkningen ikke rigtig havde forstået, at Danmark var en frontlinestat, samtidigt med at Danmark ydede et beskedent økonomiskbidrag til forsvaret – absolut og relativt – og ved til tider at føre en politik, der lå på kanten af USA og NATOs ønsker Det var også en tid, hvor befolkningen havde mange fordomme om forsvaret og hjemmeværnet.

 

Årene 1969 -1989 var et tidsrum, hvor såvel vore egne som vores allieredes evne og vilje til forsvar af Danmark nærmest var ikke-eksisterende. Den Kolde Krig sluttede med Berlinmurens fald den 9. november 1989 og endelig med Sovjetunionens sammenbrud i 1991.

 

Læs også
EU-budgettet og 20 mia. euro til EU-forsvarssamarbejde

Forsvaret i dag

Siden murens fald er det danske forsvars-materiel skåret ned til under en tredjedel.

 

I alt har Danmark nu 88 kampfly, 457 kampvogne, 23 patruljeskibe og 5 ubåde færre end i 1989, da Berlinmuren faldt. Og mobiliseringsforsvaret – som i år 2000 udgjorde cirka 65.000 mand er i dag helt nedlagt.

 

NATOs mål er ellers, at alle medlemslande bruger 2 procent af bruttonationalproduktet på militæret, men Danmark bruger kun 1,3 procent, Europa bruger 1,6 procent og USA bruger 4,1 procent.

 

Hvordan skal forsvaret se ud fremover?

Resultatet af mange års nedskæringer på forsvaret er ikke til at tage fejl af. Beskyttelse af Danmarks territorium ligger nu i NATOs hænder – alene kan vi intet stille op, uanset om det er her eller i Grønland.

 

Vi kan bare ikke blive ved med at skære ned på forsvaret. Danske politikere kommer ikke udenom at ændre på dansk forsvars- og sikkerhedspolitik i kølvandet på Krim-krisen. Situationen kan hurtig blive usikker – både set med europæisk, men bestemt også med danske briller. Derfor er der behov for, at vi herhjemme reagerer med rettidig omhu og hurtigst muligt får justeret vores forsvar til flere og mere risikofyldte og tunge opgaver.

 

Læs også
Danmarks befrielse 4. maj 1945 mindes i morgen over hele landet

Vi har i dag – både til vand, til lands og i luften – en alt for snæver kapacitet til at løfte de opgaver, der ligger specielt ved Grønland. Opgaver, der omhandler suverænitetshævdelse, søredning, fiskeriinspektion, landbaseret overvågning samt løfte- og hjælpekapacitet i luften.

 

På lang sigt kan det vise sig, at det kan blive endnu værre, og historien kan gentage sig. Men på grund af nedskæringerne på forsvaret vil Danmark ikke kunne føre en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, selvom eksempelvis Krim-krisen har vist, at vi lever i en verden, som kan ændre sig på meget kort tid!

 

Danskerne har altid gerne villet have forsikringen (NATO), men aldrig villet betale præmien.

 

Kurt Terkelsen er Formand for Frederikssund Marineforening

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…