Vold på asylcenter: Han fik en kniv i ryggen, da han forlod islam og blev kristen

Det er ikke kun i muslimske lande såsom Sudan, Ægypten og Syrien, kristne bliver forfulgte og terroriserede.

 

Kristenforfølgelserne finder også sted på de danske asylcentre, hvor mange af beboerne kommer fra muslimske lande. Forholdene er nogle steder så groteske, at kristne konvertitter er udstyret med en overfaldsalarm.

 

Således skrev Politiken i går om en 48-årig afghansk asylansøger, som på asylcentret Avnstrup på Sjælland har måttet sande, at det i Danmark er forbundet med livsfare at skifte religion fra islam til kristendom.

 

Torsdag den 6. marts blev han under fuld udrykning kørt på Holbæk Sygehus, efter at han var blevet overfaldet i asylcentrets køkken og snittet flere gange i ryggen, på armen og på venstre side af halsen.

 

”Skal der lig på bordet, før der sker noget?”

Ifølge Politiken var den 48-årige udstyret med en overfaldsalarm, men den virkede ikke, da tre tjetjenere overfaldt ham og ville straffe ham for at skifte religion.

 

Ingen af de tjetjenske overfaldsmænd er endnu ikke blevet identificeret, og ingen aner tilsyneladende, om de bor på asylcentret, eller blot var gæster.

 

Problemerne med kristne konvertitters sikkerhed i de danske asylcentre er velkendte. I april sidste år arrangerede Helsingør Stift en konference, hvor en række aktører på asylområdet var inviteret. De skulle drøfte forholdene for de kristne konvertitter, der chikaneres på de danske asylcentre. Baggrunden for konferencen og forløbet er beskrevet i Den Korte Avis 19.3 og 8.4.

 

Missionær Thomas Høyer fra Internationalt Kristent Center var en af deltagerne, og han siger til Politiken:

 

”Sagen gør denne diskussion aktuel igen. Men vi så det altså også før konferencen. Der skal nærmest lig på bordet, før der sker noget.”

 

Forbudt at forlade islam

Læs også
Forbyd muslimske bønnekald ved lov

 Tilværelsen for frafaldne muslimer er så farlig, at en større gruppe er gået sammen og har dannet en forening. De skriver som begrundelse, at det ifølge Koranen er forbudt at forlade islam, og at det kan i værste fald medføre dødsstraf.

 

Selvom de færreste nok vil drømme om at gennemføre det, er det altså et faktum, at rettroende muslimer kan betragte det som en forpligtelse at dræbe dem, der afsværger deres muslimske tro.

 

Således erklærede imam Abdul Wahid Pedersen under en offentlig diskussion i KB Hallen i 1998, at der er dødsstraf for at forlade islam.

 

I sommeren 2000 var imamen ved Jönköbings største moské, sheik Mahmoud, ude i offentligheden med en tilsvarende melding, hvor han krævede, at alle svenske muslimer, der forlader islam, skal dræbes.

 

Til det svenske kristelige dagblad Dagen siger han blandt andet den 4. juli 2000, at ”For os råder der ingen tvivl om, at det, som står i Allahs lov er det bästa. Enligt islam skal den person (som forlader islam, red.) dömas til döden. Om man en gång er blevat muslim, kan man inte lämna.”

 

Den svenske imam mente i øvrigt, at frafaldne muslimer skal halshugges. ”Halshuggning minskar lidandet,” siger han til Dagen.

 

Læs også
Asger Aamund fylder 80 år: Islam er i krig med os – det er på tide at se virkeligheden i øjnene

Med de ringe sikkerhedsforanstaltninger, der er på de danske asylcentre, hvor alle og enhver kan gå ud og ind, som det passer dem, kan ingen gardere sig imod en religiøs fundamentalist, der har lyttet til imam Pedersen, sheik Mahmoud eller deres ligesindede imamer, og det kan i værste fald betyde døden for en kristen konvertit, der har søgt beskyttelse i et dansk asylcenter.

 

To mænd stukket ihjel på Asylcenter Sandholm

Således har blandt andet de manglende sikkerhedsforanstaltninger på Asylcenter Sandholm indtil videre kostet to mænd livet, medens op til flere er blevet hårdt sårede under slagsmål, hvor der er blevet anvendt knive.

 

Det første drab fandt sted den 7. april 2010, hvor en 30-årig afghaner blev stukket ihjel, medens tre andre blev såret under et masseslagsmål, hvor politiet anholdt 12 personer. En 27-årig kosovoalbaner blev idømt 14 års fængsel og efterfølgende udvisning for drabet.

 

 

Ifølge Roskilde Avis deltog op mod 100 asylansøgere i slagsmålet, hvor Nordsjællands Politi måtte have assistance fra Københavns Politi for at få optøjerne under kontrol og sikre evakueringen af asylcentrets personale.

 

Centerledelsen forklarede dengang, at slagsmål i et års tid havde hørt til dagens orden på asylcentret.

 

Læs også
To bøger, der giver indsigt i muslimsk værdier og dannelsesidealer

Afghansk homo-drab og drabsforsøg

Det andet drab plus et drabsforsøg i Asylcenter Sandholm fandt sted om aftenen den 28. oktober 2011, hvor fire afghanske asylansøgere var involverede i knivslagsmål.

 

Knivoverfaldet kostede en 24-årig mand livet, medens en anden blev hårdt såret. En 21-årig mand blev efterfølgende i juli 2012 ved retten i Hillerød kendt skyldig i drab og drabsforsøg og dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital på ubestemt tid og derefter udvisning i tilfælde af løsladelse.

 

Motivet til drabet og drabsforsøget skulle være, at den 24-årige nu dræbte havde givet den 21-åriges fætter sovemedicin og derefter misbrugt ham seksuelt, ligesom den 24-årige havde tilbudt flere mænd, at de mod betaling kunne have sex med den 21-åriges fætter.

 

Mand forsøgte at voldtage mand på asylcenter i Hanstholm

Der var også kniv i brug, da en 27-årig marokkansk mand natten til den 4. marts i år forsøgte at voldtage en 19-årig mand fra Libyen.

 

De er begge asylansøgere på asylcentret i Hanstholm i det nordvestligste Jylland.

 

Læs også
Islamisk skilsmisselov skaber ulykke i Danmark

I forsøget på at tiltvinge sig sex med den 19-årige havde den 27-årige marokkaner brugt en kniv. Under opgøret fik den 19-årige mand flere snitsår i underarmen, ligesom han blev slået flere gange i ansigtet under sexoverfaldet.

 

Ved retten i Holstebro blev den 27-årige marokkaner den 5. marts varetægtsfængslet i 14 dage. Han nægter sig skyldig og har anket varetægtsfængslingen til Vestre Landsret. (TV2/Nord)

 

Syrisk asylansøger fængslet for overfald på personale

Det er dog ikke kun asylansøgerne indbyrdes, der lever livet farligt på grund af manglende sikkerhedsforanstaltninger på landets asylcentre.

 

Også asylcentres personale befinder sig ofte i farlige situationer, hvis ikke de lader asylansøgerne få deres vilje.

 

En 30-årig asylansøger fra Syrien blev således i december sidste år ved retten i Hjørring idømt 40 dages ubetinget fængsel for overfald på personalet i asylcenter Brovst, hvor han også havde truet to medarbejdere på livet.

 

Den syriske asylansøger var ifølge nordjyske.dk utilfreds med opholdet i den vendsysselske by og havde under trusler og overfald forlangt at blive flyttet til asylcenter Jelling ved Vejle

Læs også
Mission impossible? – et moderat syn på islam ud fra religiøse kilder

 

Således havde han truende holdt en knyttet næve op under ansigtet på den ene medarbejder og erklæret, at han ville slå ham ihjel, hvis han ikke inden 24 timer var blevet overflyttet til asylcenter Jelling.

 

En anden medarbejder havde fået lignende trusler og blandt fået kastet en stol mod skinnebenet.

 

Udover de 40 dages fængsel blev han desuden udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år, men det er kun rent proforma.

 

På grund af forholdene i Syrien bliver udvisningen af asylansøgeren ikke effektueret, oplyser anklageren, advokaturchef Torben Kaufmann, til nordjyske.dk

 

 

Seks tilfælde af vold mod personalet på et enkelt år

Under et borgermøde i Svendborg den 16. januar 2013 om en eventuel placering af et asylcenter i byen, fortalte daværende chef for politiet i Svendborg, vicepolitiinspektør Claus Arboe, om erfaringerne fra asylcenter Holmegaard på Langeland.

 

Han oplyste i den forbindelse, at der i perioden 1. januar til den 9. december 2012 havde været 16 tilfælde af uro og uorden, hvor politiet havde måttet rykke ud.

 

Desuden havde der været i alt seks tilfælde af vold mod personalet, men kun é tilfælde af vold mellem beboerne. Af hærværkssager var der blevet anmeldt fem til politiet.

 

I øvrigt besluttede Svendborg Byråd på sit møde tirsdag den 2. april sidste år, at byen ikke skulle have et asylcenter.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…