Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har leveret et stærkt argument for en betydelig begrænsning af adgangen til det almene gymnasium. Det har givetvis ikke været hensigten, men det er den konklusion, man må at drage af den undersøgelse, DGS har gennemført blandt eleverne om deres syn på fagligheden i gymnasiet.
For meget teori og metode
Undersøgelsen viser, at 40-45% af eleverne ønsker et praktikophold, og at det tværfaglige fag, Almen Studieforberedelse, bliver omdannet til en konkret opgave for en virksomhed.
Der er nemlig i gymnasiet, som formanden for DGS udtrykker det: ”.. alt for meget teori og metode og for lidt virkelighed, og det betyder, at for mange mister motivationen”. Han vil have et nyt dannelsesideal og trækker de gamle cirkusheste ud af stalden, når gymnasiet bliver kritiseret, nemlig at man vil af med undervisningen om den klassiske oldtid og de franske filosoffer og erstatte dem med undervisning om det kommunale selvstyre.
DGS synes slet ikke at være opmærksom på, at der faktisk findes glimrende uddannelser, der svarer til deres ønsker, nemlig erhvervsuddannelserne.
Her kan de få al den erhvervsorientering, de vil have, så de kan få al den motivation tilbage, som de hævder at miste i gymnasiet, hvis de da havde sådan en til at begynde med. Det er unge med en erhvervsuddannelse, der bliver brug for i fremtiden, og her vil mange unge finde sig meget bedre til rette end i gymnasiet.
Værdien af viden
Det er ikke mangel på virkelighed, der præger gymnasiet, som det er kommet til at se ud efter gymnasiereformen af 2005 og den voldsomme vækst i antallet af elever. Der er snarere al for megen virkelighed i gymnasiet. Den presser sig massivt ind i skolen gennem de sociale medier, de elektroniske apparater og det sociale liv, der for en del elever betyder, at selve uddannelsen og arbejdet med den ender lavt på prioriteringslisten. Her ligger en væsentlig grund til gymnasiets forfald.
Det almene gymnasium er for ”unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod videregående uddannelse”. Det er altså ikke, og har aldrig været, hensigten, at det almene gymnasium skal være erhvervsorienteret. Det har man andre uddannelser til.
Selvfølgelig skal eleverne have indsigt i samfundsforhold, herunder det kommunale selvstyre, men hvis man ikke kan indse værdien af at få viden og indsigt i sprog, historie, matematik, naturvidenskab, filosofi og i den klassiske oldtids gennemgribende betydning for udviklingen af de vestlige samfund og den vestlige kultur, er det ikke i gymnasiet, man hører hjemme. Al vestlig filosofi er ret beset fodnoter til Platon.
Mangler motiverede elever
Det er ikke et nyt dannelsesideal, der er brug for i gymnasiet.
Det er elever, der er egnede til og motiverede for at gå i gymnasiet, vi skal have.
I dag er det 74% af de unge, der vælger at gå i gymnasiet. Det er blevet en selvforstærkende bevægelse. Fagligt svage og umotiverede gymnasieelever har ført til et fald i det faglige niveau med konsekvenser for de videregående uddannelser, ikke mindst de naturvidenskabelige uddannelser. Mange af eleverne fravælger nemlig de svære fag og hutler sig igennem til en studentereksamen med de lettest mulige fagkombinationer, og de består eksamen, fordi det faglige niveau bevidst er blevet sænket, og fordi det koster skolen tusinder af kroner, hvis man ikke lader dem bestå.
Det er ikke tilfældigt, at andelen af unge, der vælger fysik, kemi, matematik og biologi er faldet siden Gymnasiereformen af 2005. Mens 8,6% af eleverne i det almene gymnasium før reformen havde Kemi på A-niveau, er det nu kun 4,7. For Fysik på A-niveau er tallene for samme periode 10,6% og 7,5%, og Matematik på A-niveau er faldet fra 45,4% til 38,7%. Det er åbenlyst, at denne udvikling underminerer de naturvidenskabelige uddannelser og ingeniøruddannelserne, som samfundet har og vil have brug for.
Gymnasiereformen skal ændres
Det vi har brug for en ændring af gymnasiereformen, så man kan få styrket det faglige niveau i de enkelte fag samt sikre, at eleverne får mere sprog og mere naturvidenskab. En afgørende forudsætning for det er en begrænsning af tilgangen.
Et karakterkrav på 7 i gennemsnit for optagelse i det gymnasiet vil betyde, at man i langt højere grad undgår at optage de uegnede og umotiverede unge, der i dag strømmer ind i gennem den åbne ladeport til gymnasiet. Det er ca. 40% af de elever, der optages, der ikke har 7 i gennemsnit, interessant nok samme andel af eleverne i DGS’s undersøgelse, der ønsker, at gymnasiet bliver mere praktisk orienteret.
