Gymnasier med mange svage elever vil få flere penge. Men man har ingen løsning på hovedproblemet

Arkiv

Regeringen er på vej med et forslag til en ændring af taxametersystemet for ungdomsuddannelserne. Den vil indføre et såkaldt socialt taxameter, som skal give flere penge til de skoler, der har mange elever med dårlige karakterer ved folkeskolens afgangsprøver, og det er måske ikke nogen helt dårlig ide.

 

I hvert fald er det opløftende, at partier, der plejer at have et lidt anstrengt forhold til karakterer, nu er parate til at blåstemple karaktersystemet som en god indikator for elevernes situation ved afslutningen af folkeskolen.

 

Undervisningsministeren siger som begrundelse for forslaget, ”flere analyser har vist, at karakterer er den mest præcise måde at afspejle elevernes sociale baggrund”.

 

Man må gå ud fra, at ministeren så også er parat til at acceptere, at karakterer er den mest præcise måde at afspejle elevernes faglige niveau, hvilket er hovedformålet med karaktererne. For det kan vel ikke kun være sådan, at det kun er på områder, hvor det passer ministeren at bruge karakterer, at de anses for velegnede.

 

Udmærket idé – i hvert fald i teorien

Et socialt taxameter som det foreslåede, vil give flere penge til mange erhvervsskoler, men der er også gymnasier med mange elever fra hjem uden gymnasietradition, der vil have fordel af ændringen.

 

I dag har mange af disse skoler et relativt stort frafald, og det belaster dem økonomisk, fordi de mister finansieringen for de elever, der forlader skolen.

 

Dermed får de sværere ved at finansiere undervisningen af de elever, der bliver i uddannelsen. Det gælder for eksempel en del gymnasier på Københavns Vestegn, mens de store, populære gymnasier nord for byen svømmer i penge.

 

Der kan derfor være god ræson i at indføre et sådant socialt taxameter, i hvert fald i teorien.

 

Formanden for Danske Erhvervsskoler, Peter Amstrup, tvivler dog på, at et socialt taxameter i sig selv vil føre til lavere frafald, for, som han siger:

 

”Hvis flere penge til en skole alene førte til lavere frafald, hvorfor er det så ikke lykkedes på mange erhvervsuddannelser, som de seneste år har fået mange puljer til at bekæmpe frafaldet”. Det er ikke nok at ville det gode, hvis det ikke fører til noget.

Læs også
Nye tal viser, at jubelhistorierne om indvandrere i uddannelse og arbejde er falske – danske skatteydere betaler for fiaskoen

 

Tyrkertro på økonomiske incitamenter

Nok så væsentligt er det, at forslaget kun forsøger at løse ét af problemerne ved taxametersystemet, og ikke engang det vigtigste.

 

Politikere har en tyrkertro på, at økonomiske incitamenter er det bedst mulige styringsmiddel. Det gælder både de røde og de blå, og det er ikke så mærkeligt, for de fleste af dem har samme uddannelsesbaggrund, nemlig den samme som deres embedsmænd.

 

Til gengæld er de i betagelsen over at have fundet et nemt administrerbart styringsmiddel blinde for de bivirkninger, økonomiske incitamenter har. De ender nemlig ganske ofte med at blive perverse incitamenter, dvs. med det stik modsatte resultat.

 

For nemt at få høje karakterer

For almindelige mennesker har ulemperne ved taxametersystemet været åbenlyse fra første færd.

 

Der skal ikke en embedseksamen til at forudsige, hvordan skolerne reagerer med en taxameterordning, der straffer dem økonomisk, hvis de fastholder høje faglige krav, har en fast kurs over for fravær og manglende aflevering af opgaver og vejleder fejlplacerede elever over i andre uddannelser.

Læs også
Syrerne er de dårligst uddannede af alle flygtninge – ‘eksperter’ fortalte os ellers noget ganske andet

 

Ingen kan undre sig over, at gymnasielærere lader uegnede elever bestå, eller at lærerne føler sig presset af taxameteret og deres rektorer til at få så mange elever som muligt gennem gymnasiet, uanset deres faglige niveau.

 

Det er derfor blevet alt for nemt at få høje karakterer og alt for svært at få lave karakterer. På 7 år er der sket en tredobling af antallet af topkarakterer, mens der er meget få elever, der får dumpekarakterer.

 

Den samlede virkning er blevet et lavere fagligt niveau, upålidelige eksamensresultater, svækkede moralske standarder og spild af offentlige midler.

 

Behov for radikale ændringer

Derfor kan man undre sig over Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Peter Juel Jensens holdning. Han er modstander af det sociale taxameter og foreslår i stedet, at man giver taxameterpenge efter elevernes karakterer, når de forlader ungdomsuddannelserne.

 

Det vil være at sætte ræven til at vogte gæs. Det forslag ville gøre situationen endnu værre, end den er i dag, for det ville give skolerne endnu større økonomiske fordele ved at lade hvem som helst gennemføre uddannelsen med et flot resultat uanset deres faglige formåen

 

Læs også
Naser Khader: Jeg fortalte 50 arabiske kvinder om integration – men de ville kun vide, om jeg kunne hjælpe dem med at få flere penge ud af den danske stat

Det er slet ikke nok, at taxameteret bliver til et socialt taxameter. Der skal anderledes radikale ændringer til for at undgå de alvorlige bivirkninger.

 

Med taxameteret, som det ser ud i dag, har man forsøgt at bruge en simpel mekanisme til at styre noget, der er kompliceret, og det går ikke. Et hensigtsmæssigt fungerende taxameter må tage hensyn til virkelighedens mennesker og vil derfor blive kompliceret.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…