Gellerup-familie forsøger at være smart: Kræver store penge for at flytte fra boligblok, der skal rives ned

I forbindelse med en gennemgribende sanering af den berygtede Aarhus-ghetto, Gellerupparken, skal tre boligblokke rives ned for at give plads til en bygade og en kommunal administrationsbygning.

 

Nedrivningen skulle have været påbegyndt den 1. juni i år, og 189 familier er allerede flyttet frivilligt, skriver Århus Stiftstidende.

 

Nu tyder meget imidlertid på, at nedrivningen kan trække i langdrag.

 

Indvandrer kræver respekt og 2,5 millioner kroner

Af de 189 familier, der nu er flyttet har omkring 50 efter eget ønske fået en bolig inde i byen, medens de resterende har ønsket at blive boende i Gellerupparken, hvor de har fået stillet en gennemrenoveret lejlighed til rådighed samt alle flytteomkostninger betalt.

 

Tilbage er der tre familier, som nægter at flytte, og det betyder, at Brabrand Boligforening nu må gå rettens vej for at få dem sat ud.

 

Dog er overhovedet i en af de tre familier villig til at forhandle med boligforeningen om en fraflytningsordning, men det kommer til at koste.

 

Han hedder Rabah Hamad og er far til fire børn. Han mener ikke, at myndighederne og boligforeningen har behandlet ham og de øvrige lejere med respekt.

 

”Jeg synes ikke, flytteaftalen er god nok og vil have en ordentlig kompensation for at flytte. Jeg mener, vi bør have 2,5 millioner kroner,” siger han til Århus Stiftstidende.

 

Har indbragt sagen for retten – i værste fald kan der gå et år

Det kan Rabah Hamad dog imidlertid godt glemme alt om, lyder det fra Brabrand Boligforening, som i stedet for de 2,5 millioner kroner tilbyder ham fogeden med en udsætningskendelse.

 

Læs også
Jeg har oplevet Gellerup og Vollsmose indefra – nu kan jeg se, at muslimske samfund spreder sig til mindre byer

Retssagen mod de tre familier, der nægter at flytte, er berammet til den 12. maj ved retten i Aarhus, men selvom Brabrand Boligforening uden tvivl her vil få grønt lys for at sende de tre familier fogeden på halsen til en udsætningsforretning, er det dog langt fra sikkert, at nedrivningen som planlagt vil kunne påbegynde den 1. juni.

 

De tre familiers advokat er Bjarne Overmark. Han er byrådsmedlem i Randers for den venstreorienterede ”Beboerlisten” og har fået bøder på henholdsvis 10.000 kroner i 2008 og 20.000 kroner i 2013 for tilsidesættelse af god advokatskik.

 

Bjarne Overmark udelukker ikke, at byrettens afgørelse vil blive anket.

 

”Jeg har ikke drøftet anke med mine klienter, hvis dommen skulle gå os imod, men jeg kan ikke udelukke, at de så vil have sagen prøvet i landsretten,” siger han til JP Aarhus.

 

Hos lejernes LO i Aarhus oplyser driftsleder Jørgen Dyrholm Jensen ifølge JP Aarhus, at en boligsag kan versere meget længe, også selvom der er store samfundsmæssige interesser på spil.

 

Dyrholm Jensen forklarer således, at det er helt normalt, at der går et år fra en byretsafgørelse til en landsretsafgørelse i samme sag.

 

Læs også
Video: Han har lige været involveret i et skyderi ved Gellerup, nu hilser han frækt til det videokamera, der optager ham – ved du noget om ham

Det kan betyde at hele det store og meget dyre  projekt bliver endnu dyrere.

 

Enhedslisten skaffede beboerne Bjarne Overmark som advokat

Da planerne om nedrivningen af de tre boligblokke blev offentliggjort i juni 2009, opstod der en protestbevægelse, der blev støtte af Enhedslisten, som ifølge Politiken skaffede beboerne juridisk bistand i form af advokat Bjarne Nørmark.

 

”Det bliver en tung gang for både Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune at rive blokkene ned om ørerne på folk,” sagde han dengang til JP Århus.

 

Nu er protestbevægelsen så imellem tiden blevet indskrænket til tre familier, der skal have tre tomme boligblokke revet ned om ørerne, og hvoraf den ene familie oven i købet er villig til at flytte, hvis Brabrand Boligforening ellers vil slippe 2,5 millioner kroner.

 

Hvis det står til Bjarne Overmark kan han spænde ben for hele projektet i et år ved at råde de tre familier til at anke byrettens forudsigelige afgørelse til landsretten.

 

I det år kan de tre familier så blive boende i tre tomme boligblokke, der langsomt vil forfalde om ørerne på dem, efterhånden som hærværk med smadrede ruder og hærværk i opgange og tomme lejligheder bliver mere og mere udtalt.

Læs også
Video: Et dansk boligområde – Bønnekald på arabisk gjalder ud over tusinde muslimer forsamlet til Eid i Gellerup

 

 

Brabrand Boligforening sætter selvfølgelig ikke nye lejere ind for blot et år, ligesom boligforeningen heller ingen interesse har i at vedligeholde tre næsten helt tomme boligblokke, der alligevel skal rives ned.

 

 

Kun en tredjedel skal være alment boligbyggeri

For Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er de langsigtede planer med Gellerupparken, at andelen af almene boliger senest i 2030 skal være nedbragt fra de nuværende 90 procent til 30 procent, hvorefter resten skal bestå ejerlejligheder, erhverv, institutioner med videre.

 

Første trin i renoveringen af området og kernen i selve projektet er nedrivningen af de tre omtalte boligblokke. Projektet er budgetteret til 400 millioner kroner, der finansieres af Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening i fællesskab.

 

Næsten 80 procent er indvandrere fra ikke-vestlige lande

Som Gellerupparken ser ud i dag, boede der ifølge boligministeriets ghettoliste per 1. februar i år i alt 7.034 mennesker i bebyggelsen per 1. januar 2013. Af dem var 78,5 procent indvandrere fra ikke-vestlige lande.

Læs også
Indvandrere nægtede af efterkomme politiets ordre: Myndighederne er ved at miste kontrollen i Gellerup

 

Kriminaliteten er den højeste blandt landets i alt 33 ghettoer med 4,57 procent af samtlige beboere over 18 år dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, altså narko.

 

Til sammenligning ligger ghettoen Sebbersundvej i Aalborg på andenpladsen med 3,98 procent dømte, medens den berygtede Odense-ghetto Vollsmose kommer ind på en tredjeplads med 3,69 procent dømte.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…