Presset på kommunerne vokser: Nu bliver asylansøgere indkvarteret i nyt dyrt arkitekttegnet byggeri

I Nordjylland er behovet for boliger til de mange asylansøgere nu så stort, at Brovst Asylcenter har lejet sig ind i Hjørrings fremmeste almennyttige boligbyggeri ”Bispegården”.

 

Et skulpturelt arkitekttegnet nybyggeri, midt i byen. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

 

Asylcentret har lejet 10-15 boliger,og det er hensigten, at boligerne i Bispegården skal fungere som udslusningscenter til dem, der allerede har fået opholdstilladelse. Planen er, at de skal bo der, mens de modtager undervisning på EUC Nord, herefter skal et nyt hold rykke ind.

 

Det første 40-50 asylansøgere bor allerede ind i de nye lejligheder til 7.500 kr. om måneden eksklusiv forbrug.

 

Der har været en del tomme lejligheder i det nye boligkompleks, så det glæder boligdirektør Jens Ole Jørgensen, at de nu er lejet ud.

 

“Det er jo til fordel for de øvrige lejeres økonomi, så vi har vurderet at der er flere fordele end ulemper”, siger boligdirektøren. (Nordjyske Stiftstidende)

 

Bispegården byder på fine forhold, men flygtningene i Nordjylland har også haft en del kritikpunkter i forhold til den indkvartering,de hidtil er blevet budt.

 

Kritikken er især kommet fra dem, der er blevet huset i såkaldte nødboliger. Det er primært enlige mænd.

 

Shakil Ahmed, der oprindeligt kommer fra Bangladesh, er en af dem der er indkvarteret i campinghytter på Nordstrand Camping i Frederikshavn. Han mener, det er helt uacceptabelt, at en hytte på 25 kvadratmeter skal huse op til 4 mand.

 

Han frygter også, at opholdet i hytterne kommer til at vare vinteren over. Han er også utilfreds med, at der ikke er noget at lave.

 

Læs også
Syrisk mand ville have en lægeerklæring – da lægen sagde nej, blev han slået ned

“Det er ikke godt og det vil med tiden føre til konflikter og ballade, og især når vi bor så tæt sammen”, siger Shakil Ahmed. (Kanal Frederikshavn)

 

Shakil Ahmad taler udmærket dansk. Han har opholdt sig i Danmark i 10 år og været dansk gift.

 

Nordstrand Camping-hytter

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…