EU i en folkelig tillidskrise

Danmarkssamfundet

25. maj er der valg til EU-Parlamentet, og her i Danmark skal vi vælge 13 repræsentanter til dette omdiskuterede forum. Det sker i en periode, hvor der er voksende mistillid til meget af det, der foregår i EU – en folkelig skepsis, som er voksende ikke blot i Danmark, men også blandt de øvrige europæiske befolkninger.

 

Sund og naturlig demokratisk reaktion

Den aktuelle folkelige tillidskrise er en sund og naturlig demokratisk reaktion mod noget, der mere og mere ligner et politisk projekt skabt og fremelsket af en europæisk politisk korrekt overklasse, for hvem befolkningerne faktisk er en klods om benet.

 

Således viser alle undersøgelser, at et klart flertal i de europæiske befolkninger ønsker en strammere kontrol med den massive indvandring, der foregår.

 

Blev befolkningerne spurgt om den fælles valuta, euroen, så blev det også et rungende nej. Derfor spørger det politiske establishment i EU naturligvis ikke. Mange befolkninger i euro-landene er faktisk aldrig blevet spurgt.

 

Dyb tillidskrise mellem vælgerne og de valgte

Det er de danske vælgere til gengæld, fordi grundloven tilsiger det. To gange har et flertal takket nej, selv om et massivt flertal af partierne i Folketinget har anbefalet at sige ja. Det udstiller i sig selv en dyb splittelse mellem vælgerne og de valgte repræsentanter.

 

På baggrund heraf er der ingen tvivl om, at noget af det, kandidaterne til EU vil blive afkrævet et svar på, er, om EU skal være et handelsmæssigt økonomisk samarbejde mellem suveræne nationalstater, eller om EU skal være en føderal politisk union?

 

Der er ingen tvivl om, at de danske vælgere generelt er positivt indstillet over for et tæt og tillidsfuld europæisk samarbejde hen over grænserne. Et samarbejde vel at mærke som foregår på den afgørende præmis, at det bygger på respekten for nationalstaternes absolutte suverænitet på afgørende politiske områder. Sagt på almindeligt dansk: EU skal ikke blande sig i alt!

 

Sagen om børnechecken en øjenåbner

Sagen om børnechecken har været en øjenåbner, når det gælder, hvad de danske vælgere i hvert fald ikke vil acceptere. Ikke pengene, men derimod princippet tæller, når regeringen sætter en EU-forordning højere end den nationale lovgivning og lader hånt om en folketingsbeslutning indeholdende krav om en optjeningsperiode på to år, ligesom den blæser højt og flot på et massivt flertal blandt vælgerne.

 

Debatten om børnechecken er i virkeligheden en debat om, hvem der skal bestemme i Danmark. Er det EU-Kommissionen og EU-Domstolen, eller er det det nationale parlament? Her skiller vandene mellem føderalisterne og tilhængerne af det oprindelige EF (!).

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

 

At tvinge nationalstaterne i defensiven til fordel for en føderal europæisk union uden bred folkelig forankring er at bevæge sig ud på en politisk vej, som er meget farlig. Den bærer masser af konflikter og sin egen opløsning indbygget i sig. Har ingen af supereuropæerne kendskab til historien om forsøget på at bygge Babelstårnet?

 

I et demokrati er det altid en god idé ikke at distancere sig fra folkedybet. Det er en politisk korrekt overklasse ikke desto mindre i fuld gang med. Måske kommer straffen allerede d. 25. maj….

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…