En asylansøger er en person, der har råd til at betale en menneskesmugler

TaxaNord kører fast for Center Sandholm (privat)

Mange mennesker lider voldsomt under borgerkrigen i Syrien. Nogle er i livsfare, andre kæmper mod alvorlig nød.

 

Krigen sender mange mennesker fra Syrien til blandt andet Danmark for at søge asyl.

 

Problemet er, at de mennesker, der når frem til Danmark og søger asyl, i vidt omfang ikke er dem, der er hårdest ramt af borgerkrigen.

 

Mange af de tilrejsende har mærket krigen, men en hel del har ikke ligefrem været personligt forfulgt eller været udsat for akut livsfare.

 

De når frem til at søge asyl i Danmark, fordi de har penge til at betale en menneskesmugler, der arrangerer rejsen og sørger for at finde et godt modtagerland, hvor der er store chancer for at få asyl. Den slags koster adskillige tusind kroner pr. person.

 

For asylansøgere fra Syrien er det store problem at komme herop. Er de her først, får de stort set alle asyl. Dog foreslår regeringen nu, at de i første omgang kun får det for et år, men det får næppe den store praktiske betydning.

 

Hvis man sætter sagen lidt på spidsen, kan man derfor sige:

 

En asylansøger fra et land som Syrien er en person, der har råd til at betale en menneskesmugler.

 

Brokkede sig over asylcenteret

Forleden bragte TV2 et indslag om et nyt asylcenter i Hjørring.

 

Man kæmpede stadig med at få gjort centeret helt færdigt. Men det havde under alle omstændigheder en tårnhøj kvalitet – betalt af danske skatteydere – i forhold til, hvad asylansøgere oplever i andre lande.

Læs også
Tyskerne er blevet mere kritiske over for asylansøgere – de stoler ikke på dem

 

Og det er den vildeste luksus sammenlignet med, hvad de syrere, der er fanget i borgerkrigens rædsler, er udsat for.

 

Alligevel var der en velklædt, selvbevidst herre ved navn Ramda Hussein, der stillede sig op på tv-skærmen og brokkede sig over, at forholdene ikke var familievenlige nok. Som om han havde indlogeret sig på et hotel.

”De skulle have taget hensyn til, at der skulle være familier – før de flyttede familier herind.”

 

Der har nok siddet en og anden derude ved tv-skærmene, som har udbrudt et ”Vorherre bevares!” i den forbindelse.

 

Eksemplet Ramda Hussein antyder, at der kommer en del mennesker hertil fra Syrien, som ikke udpræget lever op til forestillingen om en asylansøger som et menneske, der i desperation er flygtet fra død og forfølgelse.

 

De præges ikke af den dybe, betingelsesløse taknemmelighed, som man vil forvente af mennesker, der via asylsystemet får beskyttelse mod en frygtelig skæbne. Nogle asylansøgere er hurtige til at stille krav til forholdene i det land, de kommer til.

Læs også
Stramninger var hårdt påkrævet: På blot fire år har asylansøgere kostet samfundet over tretten milliarder kroner

 

Det skaber stærke reaktioner i befolkningen.

 

Helt forskellige forestillinger

Forleden kunne Jyllands-Posten berette om familien Al Rifai fra Damaskus. Faderen var før krigen tøjfabrikant, og familien var velstående. Borgerkrigen gik imidlertid hårdt ud over forretningen, og forholdene blev generelt usikre. Derfor valgte de at rejse fra Syrien.

 

Tilsyneladende har familien ikke befundet sig i livsfare eller været udsat for personlig forfølgelse. Men forholdene var blevet så ubehagelige, at de søgte en bedre fremtid andetsteds.

 

De kom til Sverige. Ikke som hårdt trængte mennesker, der var glade for bare at komme i sikkerhed. Men som en familie, der forventede en ny og bedre tilværelse.

 

De blev skuffede over de forhold, som de mødte i asylsystemet. Som moderen siger til Jyllands-Posten: ”Der var kommet alt for mange flygtninge til Sverige til, at de kunne behandle alle godt.”

 

Læs også
Ny debat eksploderer: Asylansøgere kan lyve, som det passer dem, uden at blive straffet

Derfor skyndte de sig til Danmark og søgte asyl her. De blev placeret på Sønderborg Kaserne, hvor der er investeret store summer i at gøre lokaliteterne meget mere komfortable end dengang, da kasernen husede danske sergentelever.

 

Familien glædede sig. Men ak, så hørte de budskabet om, at regeringen nu vil indføre en opholdstilladelse på kun et år i første omgang. Og nu fortryder de, at de tog til Danmark.

 

Der synes at være et meget stærkt misforhold mellem, hvad en sådan familie kræver af det danske samfund, og hvad danskerne mener, at asyl skal gå ud på.

 

Krævende asylansøgere

De færreste danskere er indstillet på en tilstrømning af syrere, som ikke har været i akut fare, som straks begynder at stille krav til, hvad Danmark skal tilbyde dem, og som går efter at slå sig permanent ned her.

 

Problemerne med krævende asylansøgere er velkendte i andre europæiske lande.

 

I Sverige har man flere gange oplevet protester fra asylansøgere. Over maden i asylcentrene, over for lidt plads, over at centeret lå for isoleret og andet.

Læs også
Frem mod valget må partierne tage klart stilling til det helt store spørgsmål i asylpolitikken

 

I Italien vakte det for nylig opsigt, da 40 asylansøgere lavede en protestaktion. Begrundelse: De fik serveret for meget pasta! De protesterende, hvoraf de fleste var afrikanere, krævede at få serveret deres hjemlands mad. (Den Korte Avis har skrevet om det).

 

Asylsystemet skal være en nødhjælp. Det skal ikke være et springbræt til i bredere almindelighed at forbedre sine levevilkår – under store samfundsmæssige omkostninger for modtagerlandet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…