Miljøminister Kirsten Brosbøl har den seneste måned hårdnakket nægtet, at hun eller hendes embedsmænd i Miljøministeriet og Naturstyrelsen skulle have noget som helst medansvar for store oversvømmelser efter heftige regnskyl – senest i Vendsyssel i slutningen af oktober.
Temaet om ministeriets pure uskyld i oversvømmelser har ministeren flittigt luftet i en række artikler i dagspressen og senest i et skriftligt svar til Folketingets Miljøudvalg 26. november. Udvalgsmedlemmerne Pia Adelsteen (DF) og Henrik Høegh (V) havde bedt ministeren kommentere min artikel i Den Korte Avis 30. oktober med titlen: ”Ekspert: Miljøminister Kirsten Brosbøl udtaler sig i strid med sandheden”.
Ministerens svar til Folketingets Miljøudvalg står i skærende kontrast til, at Miljøministeriet og styrelser under ministeriet i mange år har vejledt kommunerne om at begrænse vedligeholdelsen af vandløb, så evnen til at bortlede vand forringes, og vandspejlet hæves.
”Ikke vores skyld”
I sit svar til Miljøudvalget skriver ministeren:
”Jeg vil indledningsvist slå fast, at Naturstyrelsen ikke bærer noget ansvar for oversvømmelserne i Nordjylland i sidste måned”.
Ministeren bestrider ikke, at den ændrede vedligeholdelse er stærkt medvirkende til oversvømmelserne. Men hun forsøger at holde Miljøministeriet ude af skudlinjen ved at fremhæve, ”at det ikke er Naturstyrelsen, der fastsætter vedligeholdelsesbestemmelser for vandløb. Det er en opgave for kommunerne, der er vandløbsmyndighed. Det er således kommunerne, som fastlægger vedligeholdelsesbestemmelser for de offentlige vandløb inden for rammerne af vandløbsloven”.
Ministeren forsøger endvidere at fraskrive sig alt ansvar i forbindelse med et såkaldt ”Inspirationsnotat” fra 2007 med en bemærkning om, at “det indeholder en lang række forhold, som kommunerne bør overveje og tage i betragtning, når regulativet skal udformes, herunder forhold vedrørende vedligeholdelsesbehov for vandløbet, men det dikterer ikke nogen bestemt fremgangsmåde”.
Selvfølgelig kan ministeriet ikke diktere noget i en vejledning. Men det fritager ikke ministeriet for pligten til at sikre, at ministeriets vejledning er seriøs og i overensstemmelse med loven.
Kommunerne bør notere sig ministerens erkendelse af, at ministeriet ingen instruktionsbeføjelser har over for kommunerne. Det bør de udnytte mere konstruktivt.
Men ministerens forsøg på at løbe fra ansvaret for ministeriets vejledning går naturligvis ikke! Ministeriet kan anstændigvis ikke først bombardere kommunerne med rådgivning og vejledning om at nedprioritere vandafledningen for bagefter at skyde hele skylden på kommunerne. Det holder hverken forvaltningsmæssigt eller moralsk – og forhåbentlig heller ikke politisk!
Miljøministeriet vejleder i strid med loven
Selv om ministeren nu pludselig prøver at udlægge ministeriets publikation som et uforpligtende inspirationspapir, så er realiteten dog en anden: Det drejer sig om en formaliseret vejledning om udarbejdelse af vandløbsregulativer, som Miljøministeriet (By- og Landskabsstyrelsen) har udsendt til kommunerne i deres egenskab af vandløbsmyndighed. Vejledningen bærer da også titlen “Udarbejdelse af vandløbsregulativer”. Den er fra 2007 og gælder stadig. Heri vejleder Miljøministeriet ganske håndfast kommunerne om, hvordan de skal udforme regulativerne.
Det har tidligere været fremme, at vejledningen opfordrer til ”så vidt muligt at undgå at vandløb grødebeskæres” subsidiært ”begrænse skæring til én gang årligt”. Virkningen heraf er dårligere afvanding og større risiko for oversvømmelser, hvilket er i lodret strid med Vandløbsloven.
I det følgende vises yderligere seks kommenterede eksempler (citater) fra vejledningen, hvor Miljøministeriet ikke respekterer Vandløbsloven:
1.
”Afledning af vand fra dyrkede marker og befæstede arealer, spildevand o. lign., er alle legale hensyn, hvis interesser skal søges tilgodeset”.
Kommentar:
Ifølge Vandløbsloven skal disse interesser ikke blot ”søges tilgodeset” – de skal tilstræbes sikret! Her nedprioriterer Miljøministeriet afvandingsfunktionen i strid med Vandløbsloven.
2.
”En række undersøgelser i fortrinsvis større vandløb viser, at udledning af overfladevand og spildevand normalt ikke er årsag til en hydraulisk belastning af vandløbene”.
Kommentar:
Dette er indlysende forkert: Selvfølgelig udgør udledning af overfladevand og spildevand en hydraulisk belastning af vandløbene. Her bagatelliserer ministeriet betydningen af afvandingsfunktionen. Det er i strid med Vandløbsloven.
3.
”Vandløbenes evne til at aflede vand er ikke en størrelse, der kan betragtes isoleret. Enhver bestemmelse i regulativet skal udformes, så den ikke hindrer, at målsætningen kan opfyldes, og sikre at, den eksisterende natur- og miljøkvalitet ikke forringes.
Hvis målsætningen ikke er opfyldt, og det helt eller delvist skyldes den praktiserede vandløbsvedligeholdelse, er afvejningen med henblik på at tilgodese afvandingsforholdene begrænset til et valg mellem forskellige metoder, der alle fører til, at vedligeholdelsen ikke hindrer opfyldelse af målsætningen.”
Kommentar:
I lodret strid med Vandløbsloven vender Miljøministeriet her prioriteringen på hovedet, idet opfyldelse af ”natur- og miljø-målsætningen” prioriteres højere end vandafledningsevnen. Uanset holdninger i ministeriets embedsværk, skal loven overholdes!
Vandløbsloven prioriterer afvandingshensynet øverst. Først herefter prioriteres et supplerende hensyn til miljømæssige krav til vandløbskvaliteten.
Miljøministeriet vejleder altså i strid med Vandløbslovens formålsparagraf.
4.
”Vandløbsmyndigheden skal i processen have fokus på ikke at give brugerne urealistiske forventninger til den opnåelige afvandingskvalitet – regulativer giver ikke garanti mod periodiske oversvømmelser af de vandløbsnære arealer”.
Kommentar:
Her vejleder Miljøministeriet tendentiøst og uden hjemmel, når kommunerne direkte advares imod at give ”urealistiske forventninger til afvanding”, hvad det så måtte være. Det ville være mere relevant at advare kommunerne mod at give urealistiske forventninger til visse vandløbs målopfyldelse, idet målsætningerne for mange vandløb er totalt urealistiske! Og hvorfor understreges det, at regulativer ikke er garanti mod oversvømmelser? Hvorfor understreges ikke, at regulativer heller ikke er en garanti for målopfyldelse? Formuleringen strider mod Vandløbslovens bogstav og intention til ugunst for afvandingsformålet, der i Vandløbsloven er prioriteret som hovedformålet.
5.
”I afdækningen er det vigtigt også at have øje for de ”problemfrie” områder, idet afvandingen af disse områder måske overstiger brugernes faktuelle behov.”
Kommentar:
Her lægger Miljøministeriet reelt op til, at ”problemfrie” områder skal have begrænset afvandingen, så de ikke længere er ”problemfrie”, men vil få flere oversvømmelser. Det er i lodret strid med Vandløbslovens hovedformål.
6.
”I år med store vandføringer samt i en kold vinterperiode med ”isskuring” af vandløbsbunden vil dimensionen forventeligt være større end efter en mild vinter uden store tøbrudshændelser. Den sidstnævnte naturlige hændelse skal kunne forekomme, uden at der efter regulativet skal iværksættes en opgravning”.
Kommentar:
Her anbefaler Miljøministeriet, at regulativerne udformes, så vandløbsdimensionen kan reduceres gennem passivitet. Det er i strid med ånd og bogstav i Vandløbsloven.
Miljøministeren må vågne op
Så vidt eksemplerne. Der kunne fremdrages mange flere. For det er en kendsgerning, at Vandløbsloven bliver manipuleret og misfortolket i Miljøministeriet – herunder ikke mindst i Naturstyrelsen.
Miljøminister Kirsten Brosbøl må gøre sin stilling klar: Enten må hun stå til ansvar for de vejledninger og retningslinjer, hendes ministerium udsender, eller også må hun smide dem i papirkurven, så kommunerne bliver fri for løs snak og tendentiøs vejledning, som ministeriet, når det kommer til stykket, alligevel ikke vil stå ved.
Ministeren kan ikke overleve ved bare at løbe fra ansvaret. Ej heller ved at stille sig op som skydeskive, fordi hun – helt misforstået – prøver at forsvare en forvaltning, der ikke kan forsvares og slet ikke fortjener det.
Poul Vejby-Sørensen, cand. agro.
Ministerens svar:
Folketingets Miljøudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01366
Den 26. november 2014
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 30. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål
nr. 54 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia
Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 54 (alm. del)
Vil ministeren kommentere artiklen ”Ekspert: Miljøminister Kirsten Brosbøl
udtaler sig i strid med sandheden” skrevet af Poul Vejby-Sørensen i Den Korte
Avis den 30. oktober 2014? I den forbindelse ønskes ministerens kommentar
til hver af de i artiklen fremhævede punkter.
https://denkorteavis.dk/2014/ekspert-miljominister-kirsten-brosbol-udtaler-sigistrid-
med-sandheden/
Svar
Jeg vil indledningsvist slå fast, at Naturstyrelsen ikke bærer noget ansvar for
oversvømmelserne i Nordjylland i sidste måned. I artiklen fremhæves bl.a., at
Naturstyrelsen har lukket ned for afløbsmulighederne gennem reduceret
vedligeholdelse af vandløb. Til det kan jeg oplyse, at det ikke er Naturstyrelsen, der
fastsætter vedligeholdelsesbestemmelser for vandløb. Det er en opgave for
kommunerne, der er vandløbsmyndighed. Det er således kommunerne, som
fastlægger vedligeholdelsesbestemmelser for de offentlige vandløb inden for
rammerne af vandløbsloven. I forhold til de fremhævede kritikpunkter i artiklen
kan jeg oplyse følgende:
Ad Miljøministeren nægter ansvar
Det fremgår af artiklen, at jeg forsøger at fralægge mig ansvaret for
oversvømmelserne bl.a. ved henvisning til vandplanerne. At vandplanerne
fremhæves skyldes formentlig, at det i forbindelse med vandplanerne har været på
tale, at Miljøministeriet skulle pålægge kommunerne at gennemføre ændret
vedligeholdelse på vandløbsstrækninger. Virkemidlet ændret vedligeholdelse
indgår imidlertid ikke som virkemiddel i vandplanerne.
Ad Her kommer dokumentationen punkt for punkt
I artiklen fremhæves, at Miljøministeriet gennem sine vejledninger og andre
publikationer bærer ansvaret for de massive oversvømmelser. I forhold til de
såkaldte dokumentationspunkter 1-7 kan følgende oplyses:
”Inspirationsnotatet” fra 2007 er udarbejdet til inspiration og vejledning for
vandløbsmyndighederne i forbindelse med deres arbejde med udarbejdelse af
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
vandløbsregulativer. Notatet indeholder en lang række forhold, som kommunerne
bør overveje og tage i betragtning, når regulativet skal udformes, herunder forhold
vedrørende vedligeholdelsesbehov for vandløbet, men det dikterer ikke nogen
bestemt fremgangsmåde.
I forhold til den tekniske anvisning nr. 19 kan det oplyses, at denne er udarbejdet
af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) nu DCE. Anvisningen vedrører en række
metoder til at vurdere effekten af konkrete reetablerede vådområder, som er
gennemført som led i vandmiljøplanerne, og hvor formålet med projekterne var at
gøre vandløbsnære arealer våde med henblik at kunne fjerne kvælstof. Punkt 2-5 i
artiklen vedrører alle beskrivelser i forhold til genopretning af vådområder.
I forhold til Faglig rapport nr. 625 fra DMU 2007 er der tale om et fagligt
udredningsarbejde fra en række forskningsinstitutioner omkring virkemidler til
udmøntning af vandrammedirektivet, som var bestilt af Virkemiddeludvalg 1, og
som indgik som fagligt grundlag for den tidligere regerings aftale om Grøn Vækst,
hvor det blev besluttet at anvende ændret vandløbsvedligeholdelse som
virkemiddel i vandplaner. Det skal i den forbindelse bemærkes, at pr. 1. januar
2007 blev DMU en del af Aarhus Universitet og var herefter ikke længere
forskningsinstitution under Miljøministeriet.
Ad Forvaltning i strid med vandløbsloven
Vandløbslovens formål er at tilstræbe at sikre, at vandløb kan benyttes til
afledning af vand. Dette skal ske under hensyntagen til miljømæssige krav til
vandløbskvaliteten. Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der har
ansvaret for at administrere vandløbsloven således, at der ved planlægning af
foranstaltninger til at sikre afvanding foretages en konkret afvejning mellem
hensyn til afvanding og miljø. Denne afvejning skal afspejles i de
vedligeholdelsesbestemmelser, som kommunerne skal fastsætte for offentlige
vandløb, og som fremgår af regulativet for de enkelte vandløb.
Ad Uden Folketingets vidende
Naturstyrelsens vejledning omkring vedligeholdelse af vandløb er udarbejdet med
udgangspunkt i vandløbslovens formål. Der kan bl.a. henvises til vejledning om
grødeskæring i vandløb (juli, 2008), som indeholder forslag til, hvordan
grødeskæring kan udformes og gennemføres for i højere grad at bidrage til at
opfylde de fastsatte målsætninger for vandløbene, samtidig med at der skabes en
forbedret afvanding af arealerne langs vandløbene. Denne vejledning skal ikke
forveksles med vejledning eller beskrivelser, der vedrører genopretning af
vådområder, hvor formålet netop er at gøre arealer våde med henblik på at fjerne
kvælstof.
Det er Folketinget, der har besluttet, at det er kommunerne, der er
vandløbsmyndighed, og det er min opfattelse, at kommunerne generelt overholder
deres vedligeholdelsespligt i henhold til regulativerne.
Kirsten Brosbøl / Mads Leth-Petersen
