Dompap – juvelen på foderbrættet

Dompaphan. Foto: Svend Nørgaard

Dompaphannen hører med sin smukke metalgrå overside og rosenrøde farvede bug og sorte kalot til en af de mest dekorative fugle i den danske natur. Dompap er en kraftig finke med et kort sort kegleformet næb, der er super velegnet til at knække hårde frøskaller og bide kødfulde bær i stykker med.

 

I flugten kan iagttages et hvidt vingebånd og en tydelig hvid overgump. Den gamle hun har den samme masketegning som hannen, det røde bryst er erstattet af gråbrun og ryggen er beigegrå. Ungfuglene ligner hunnerne, dog uden den sorte kalot.

 

Foto: Michael Hultmann

 Par for livet

Dompapper danner par for livet og man ser dem følges ad parvis over alt. Reden, som består af tørre kviste, er harmonisk bygget og indvendig foret med rodtrevler, lav, hår m.v. Den bygges skjult 2 til 3 m. oppe i mindre graner eller andet stedsegrønt. Hunnen ruger, men begge forældre deltager i opfostringen af ungerne.

 

Foto: Michael Hultmann

 Domprovst

Dompappen er den mest runde finke i Danmark. Med sine ca. 17 cm. er den blandt de store finker. En anekdote om dompappen er, at den i gamle dage blev holdt som burfugl pga. dens skønhed og fordi kunne oplæres til at fløjte melodier…

 

Artsnavnet Dompap kommer fra det tyske Dompape, da hannens dragt minder om tyske domprovsters kappe og kalot.

 

Dompappen er udbredt i det meste af Europa. Den invandrede til Danmark, da man startede på at dyrke nåletræer og bliver i 1932 for første gang observeret på Sjælland. Den foretrækker at bygge sin rede og overnatte i tætte nåletræer. Arten yngler over hele landet, hvor der er blandet skov.

 

Dompaphun. Foto: Svend Nørgaard

 Hunnen først til fodderbrættet

Om vinteren ses dompappen i småflokke i hele landet, ikke mindst i haverne, hvor den smæsker sig i løvtræernes knopper og bær. I yngletiden tages også insekter. Dompappen indfinder sig ofte på foderbrættet om vinteren, når føden er knap.

 

Læs også
Gribskov Kommune kaldes Nordsjællands perle – få en guide her

Typisk vil det være hunnen, der føre an til foderbrættet for at blive fulgt af den lidt mere sky han. Er man opmærksom kan man hører deres lidt sørgmodige ret lave fløjtende kald, ofte et godt stykke tid før de indfinder sig på foderbrættet.

 

Hør dens sang her:

 

 

WWW.STORMSVALEN.COM

Af Aage og Karin Kabbelgaard, Stormsvalen.com Naturbutik, Nødebovejen 89.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…