Dobbelt statsborgerskab er på vej: Hvor vil loyaliteten ligge?

Regeringen har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger om at indføre dobbelt statsborgerskab. Forhandlingerne starter i morgen tirsdag. Alle partier på nær Dansk Folkeparti er som udgangspunkt positivt stemt over for ideen.

 

Tidligere er man gået den modsatte vej og har forsøgt at begrænse antallet af personer, der kunne have både dansk og udenlandsk statsborgerskab. Danskere bosat i udlandet har derfor som hovedregel mistet deres indfødsret, hvis de blev statsborgere i et andet land.

 

 

På samme måde har udlændinge bosat i Danmark været tvunget til at opgive deres statsborgerskab for at kunne få et dansk.

 

 

I S-SF-R-regeringsgrundlaget fra 2011 slog de tre partier imidlertid fast, at: ”Danmark er et moderne samfund i en international verden. Derfor skal det være muligt at have dobbelt statsborgerskab”.

 

 

På den baggrund nedsatte regeringen i 2012 en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på praksis i de lande, som allerede har indført dobbelt statsborgerskab, vurdere fordele og ulemper, herunder de økonomiske konsekvenser for Danmark, og endelig opstille forskellige modeller, som politikerne kunne vælge imellem.

 

 

På baggrund af arbejdsgruppens konklusioner ønsker regeringen at indføre fuld adgang til dobbelt statsborgerskab. Justitsminister Karen Hækkerup siger:

 

 

”Rapporten viser, at der er en række fordele ved at indføre dobbelt statsborgerskab i Danmark. (…) Regeringen vil derfor arbejde for, at der skabes adgang til, at den bredest mulige kreds af ansøgere får mulighed for at opnå dobbelt statsborgerskab (…)”.

 

Fordele og ulemper ved dobbelt statsborgerskab

Læs også
Svindelsagerne mod Britta Nielsen, store virksomheder og Asmaas mand undergraver tilliden i det danske samfund

I rapporten fra Justitsministeriets arbejdsgruppe nævnes og diskuteres en række ofte fremførte fordele og ulemper ved at indføre dobbelt statsborgerskab.

 

 

Blandt fordelene nævnes blandt andet, at den øgede internationalisering gør, at flere tager arbejde i et andet land end dér, hvor de er født, og at manglende statsborgerskab kan mindske deres muligheder for at deltage i samfundslivet og gøre deres indflydelse gældende.

 

 

På samme måde stilles mange ifølge rapporten økonomisk ringere end statsborgere. Man understreger imidlertid i den forbindelse, at adgang til velfærdsydelser i en dansk sammenhæng ikke i nævneværdig grad afhænger af dansk statsborgerskab.

 

 

Med på plussiden nævnes også, at det i visse tilfælde kan være lettere at udvise personer, der har begået alvorlig kriminalitet, hvis de har dobbelt statsborgerskab.

 

 

Læs også
Forhandlingerne om nye regler for dansk statsborgerskab, bør skele til en opsigtsvækkende sag fra Tyskland

Blandt ulemperne ved at ændre den gældende lovgivning står der, at loyaliteten over for Danmark kan risikere at blive mindre.

 

 

Men der bliver også fremhævet andre kritikpunkter: Hvor har en person med dobbelt statsborgerskab valgret? Hvilke af de to lande skal yde diplomatisk bistand? Hvor har man værnepligt? Svarene beskrives som stort set uproblematiske, da rettighederne betinges af, i hvilket land man har bopæl. Værnepligt aftjenes som udgangspunkt kun i ét land.

 

 

De indvandrere, der er blevet danske statsborgere, vil få mulighed for at generhverve deres oprindelige statsborgerskab.

 

Og efterkommere med udenlandsk statsborgerskab vil få adgang til at supplere med et dansk.

 

Hvis der er mange, der benytter disse muligheder, vil det koste penge.

Et skøn lyder på ekstra administrative udgifter på omkring 16 millioner kroner årligt de første år efter en lovændring, hvor der i en overgangsperiode forventes ekstra mange ansøgninger.

Læs også
Kvinde ville være hjælpsom, men dummede sig i den grad – det blev udnyttet af to romaer

 

Venstre støtter regeringen

Regeringen ønsker at indføre fuld adgang til dobbelt statsborgerskab – altså både for udlændinge og danske statsborgere. Kravene for at opnå dansk statsborgerskab ændres ikke.

 

 

Venstre var tidligere imod dobbelt statsborgerskab. Men nu er partiet for.

 

I et debatindlæg i Berlingske Tidende (20/3) sammenligner indfødsretsordfører Jan. E. Jørgensen dobbelt statsborgerskab med, at man godt kan have to børn og elske dem lige højt. Han mener, at det passer til et moderne samfund:

 

 

”Verden er rodet – eller broget om man vil – og dobbelt statsborgerskab forholder sig til virkeligheden i en globaliseret verden”.

 

Læs også
Hun mistede sin mobiltelefon og blev glad, da en ‘venlig’ udlænding ville hjælpe – det endte i et sandt mareridt

 

Socialdemokratiet har ligesom Venstre tidligere haft betænkeligheder, men ændrede holdning efter valget i 2011, hvor Det Radikale Venstre pressede på for at få indførelse af dobbelt statsborgerskab skrevet ind som et mål i regeringsgrundlaget.

 

 

Dansk Folkeparti er omvendt kritisk over for ideen. Værdiordfører Pia Kjærsgaard siger: ”Vi går ind for, at man er statsborger i det land, man tilhører. Det er man med sit hjerte og med hud, hår og sjæl. Og man er ikke statsborger i to lande, understreger hun” (DR).

 

Konservative ønsker en begrænset model

Det Konservative Folkeparti ønsker dog kun, at dobbelt statsborgerskab skal være muligt for borgere fra EU, USA, Canada, Australien og New Zealand (DR).

 

 

Altså en begrænsning i forhold til den model, regeringspartierne og Venstre støtter.

 

Læs også
Video: De havde taget en hjemløs hund i pleje, men den ville hele tiden væk – så fulgte de efter den og mødte et rørende syn

 

I arbejdsrapporten fra Justitsministeriet peges på flere forskellige modeller for, hvoraf en minder om forslaget fra De Konservative.

 

 

Arbejdsgruppens forslag

Den første model, som arbejdsgruppen beskriver, er den, regeringen foretrækker. Den giver mulighed for, at alle udlændinge såvel som danskere kan have både et fremmed og et dansk statsborgerskab. Modellen kendes for eksempel fra Storbritannien, Grækenland og Belgien og findes i 20 ud af 27 EU-lande.

 

 

I den anden model forbeholdes dobbelt statsborgerskab til statsborgere i de nordiske lande. Spanien har et lignende arrangement med spansktalende lande.

 

 

Den tredje model åbner for dobbelt statsborgerskab for personer med statsborgerskab i et NATO-land, som det kendes fra Letland. På den måde kan også borgere fra eksempelvis USA og Tyrkiet kombinere deres statsborgerskab med et dansk på linie med danskere bosat i de to lande.

 

 

Den model minder om det konservative forslag, hvor dog også Australien og New Zealand er taget med. I rapporten står der, at der er fare for, at modellen kan være i konflikt med den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

 

 

Endelig opererer man i Justitsministeriets rapport med en model, som kendes fra Tyskland, hvor kun danske statsborgere kan få dobbelt statsborgerskab, og med en model, hvor dobbelt statsborgerskab er en mulighed for særlige, udvalgte lande.

 

Glæde blandt mange udlandsdanskere

Modstanderne af forslaget mener, at statsborgerskab er uløseligt forbundet med kun ét land. Det er led i en udvikling, der styrker det multikulturelle samfund og svækker nationalstaterne.

 

Omvendt er mange udlandsdanskere glade for, at de nu får mulighed for at få dobbelt statsborgerskab.

 

 

Foreningen Danes Worldwide, der repræsenterer 250.000 udlandsdanskere, bakker op om fuld adgang til dobbelt statsborgerskab og ser frem til, at ordningen bliver indført.

 

 

Fuld adgang til dobbelt statsborgerskab kræver imidlertid, at Danmark opsiger hele eller dele af Europarådets
konvention af 6. maj 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret og værnepligt
for personer med dobbelt statsborgerret. En ændring af lovgivningen vil derfor først kunne træde i kraft tidligst et år efter, at konventionerne er blevet opsagt.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…