På søndag er det 10 år siden, at den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blev myrdet på åben gade, 47 år gammel. Det var et religiøst-politisk motiveret mord, begået ved overskæring af halsen jævnfør den islamiske halal slagtemetode, for at advare Vesten mod at krænke islam. Den politiske korrekthed, som Theo van Gogh søgte at gøre op med i sine debatskabende film, har bredt sig efter hans død.
Theo van Gogh: filminstruktør og samfundsdebattør
Theo van Gogh var barnebarn af Vincent van Goghs bror, kunsthandleren Theo.
Han blev med sit engagement i samfundsdebatten og sine film, som han vandt flere filmpriser for, anset for at være en provokatør. Han forsvarede ytringsfriheden og var ikke bange for at behandle tabubelagte emner, mens han kritiserede den politiske korrekthed, det multikulturelle samfund og islam.
Han opfattede sig selv som landsbytossen, der siger de ting, som alle ved, men som ingen tør nævne. Han troede derfor ikke for alvor på, at nogen ville gøre ham fortræd, da han modtog trusler efter at have lavet kortfilmen Submission sammen med parlamentsmedlem Ayaan Hirsi Ali.
Ayaan Hirsi Ali skrev manuskriptet og lagde stemme til Submission, mens Theo van Gogh instruerede. Filmen handler om islams kvindeundertrykkelse. Man ser koranvers blive projekteret hen over en nøgen kvindekrop, hvilket mange muslimer betragtede som provokerende og blasfemisk. De efterfølgende trusler medførte, at Ayaan Hirsi Ali fik livvagter, mens Theo van Gogh ikke mente, at det var nødvendigt at få vagter selv.
Den sidste film, som Theo van Gogh arbejdede på, hed 06/05. Den handlede om det politiske mord på islamkritikeren Pim Fortuyn, der var blevet skudt kort før parlamentsvalget to år forinden.
Mordet på Theo van Gogh
Tidligt om morgenen den 2. november 2004 cyklede Theo van Gogh igennem Amsterdams gader på vej til arbejde. Han var igang med at finpudse de sidste detaljer til sin nye film 06/05. På en vej nær Oosterpark blev han standset af muslimen Mohammed Bouyeri, der skød ham med i alt otte skud.
De første skud faldt på afstand, mens de dræbende skud blev affyret på nært hold, mens Theo van Gogh lå såret på jorden og bad om nåde. Bouyeri forsøgte herefter at skære halsen over på van Gogh med en kniv, som han dernæst huggede dybt ind i van Goghs bryst. Med en anden kniv blev et langt trusselsbrev dolket til brystet.
Brevet indeholdt trusler imod vestlige lande, jøder og Ayaan Hirsi Ali, der ikke alene havde skrevet manuskriptet til den blasfemiske film Submission, men også havde forladt islam og var blevet en frafalden. Mohammed Bouyeri havde ved en tidligere lejlighed truet Geert Wilders i et åbent brev. I tiden efter mordet modtog Ayaan Hirsi Ali og Geert Wilders dødstrusler og måtte af politiet anbringes et sikkert sted.
Under flugten fra gerningsstedet skød Mohammed Bouyeri mod flere politifolk og forbipasserende, inden politiet skød ham i benet og fik ham arresteret. Dagen efter mordet anholdt politiet seks medlemmer af terrorcellen Hofsted Netværket, som Mohammed Bouyeri menes at have haft forbindelse til.
Mohammed Bouyeri er idømt livsvarigt fængsel. Under retssagen sagde han henvendt sig til Theo van Goghs efterladte mor: “Jeg føler ikke din smerte. Jeg har ingen sympati med dig. Jeg kan ikke have medfølelse med dig, fordi jeg tror, du er en ikke-troende.”
Bouyeri har forklaret, at han dræbte Theo van Gogh for at opfylde sin pligt som muslim. Han udtalte i 2007, at bevæbnet jihad var den eneste mulighed for muslimer i Holland, og at demokrati altid vil være i modstrid med islam, eftersom love ikke kan udstedes af mennesker, men kun af Allah.
Reaktioner på mordet
I tiden efter mordet var det hollandske samfund præget af spændinger. I parlamentet foreslog justitsminister Piet Hein Donner nu, at landets blasfemilovgivning skulle skærpes, hvorimod det liberale parti D66 mente, at blasfemilovene helt skulle afskaffes.
I Amsterdam havde kunstneren Chris Ripke på en gavl malet et billede indeholdende de bibelske ord ‘Du må ikke slå ihjel’ (Gij zult niet doden). Lederen af en nærliggende moské klagede til politiet, idet han kaldte maleriet for krænkende og racistisk. Politiet sørgede herefter for, at billedet blev fjernet ved sandblæsning. Da den lokale journalist Wim Nottroth i protest stillede sig i vejen, blev han arresteret. Siden blev skulpturen ‘Skriget’ (De Schreeuw) dog i 2007 opført i Oosterpark til minde om Theo van Gogh og som symbol på ytringsfriheden.
I Danmark spurgte man i TV2’s udsendelse ‘Dags Dato Special‘ den 10. november 2004 en gruppe veluddannede muslimske kvinder om deres reaktion på mordet i Holland. De var forargede over filmen Submission og gav udtryk for forståelse for mordet: “Det var også et forudsigeligt mord. Van Gogh og Ali havde selv været ude om det i filmen Submission om tvangsægteskaber og vold, hvor de groft udfordrer islamiske værdier. Og gør man det, må man være forberedt på det værste.”
Andre truede personer
Theo van Gogh var lettere at slå ihjel end Ayaan Hirsi Ali, eftersom hun var omgivet af livvagter, mens han havde afslået deres beskyttelse.
I det brev, som Mohammed Bouyeri dolkede ind i Theo van Goghs bryst, lod morderen hende forstå, at hun skulle dræbes. Parlamentets sikkerhedsfolk flyttede hende derfor mellem forskellige hemmelige adresser i Holland og USA i de kommende måneder. I april 2006 blev hun dømt til at forlade den hemmelige adresse, hvor hun boede, fordi naboerne klagede over, at de følte sig utrygge. Hun bor nu i USA.
Geert Wilders var tidligere blevet truet af Mohammed Bouyeri. Hans vedholdende kritik af islam har medført, at han konstant er omgivet af livvagter.
I 2008 vakte det stor opstandelse, at han lavede den korte videofilm Fitna om den islamiske terrors rod i koranen. Regeringen prøvede at overtale ham til ikke at udgive filmen, og de lagde afstand til det færdige produkt. Dagen efter, at filmen blev lagt på internettet, fjernede LiveLeak den midlertidigt fra deres server, fordi de havde modtaget trusler mod deres medarbejdere. Al Qaeda udstedte en fatwa mod Geert Wilders, og flere imamer opfordrede muslimer til at halshugge ham. Det øgede trusselsniveau førte til skærpede sikkerhedsforanstaltninger, og Geert Wilders måtte sågar bo i en fængselscelle i en længere periode for at være beskyttet.
Mange andre er i de senere år blevet truet på livet, fordi de angiveligt har krænket islam. Her kan blandt andre nævnes den danske muhammedtegner Kurt Westergaard, historikeren Lars Hedegaard, den svenske kunstner Lars Vilks og den franske filosof Robert Redeker.
De nyder dog ikke samme brede støtte i de vestlige befolkninger, som Salman Rushdie gjorde, da han udgav De Sataniske Vers i 1988.
Noget har ændret sig.
Islamkritiske ytringer opfattes nu som unødvendige provokationer, og islamkritikeren er nærmest selv ude om det, hvis der tilstøder ham noget, for han kunne jo bare have ladet være. Den politiske korrekthed medfører en voldsparathed hos nogle selverklærede antiracister og antifascister, som det eksempelvis kommer til udtryk i forbindelse med udstillingen af Dan Parks billeder.
Halshugninger som et terror middel, der sanktioneres i islam
Drabet på Theo van Gogh var virkningsfuldt, idet muslimer flere år senere har kunnet bruge drabet som en advarsel til islamkritikere, der opfordres til at tage ved lære af, hvad der skete for van Gogh. Også andre vesterlændinge er blevet halshugget af muslimer.
I 2002 blev den israelsk-amerikanske journalist Daniel Pearl henrettet af Al Qaeda i Pakistan. Henrettelsen blev filmet. Man ser Pearl kritisere USA, hvorefter halshugningen finder sted, og gidseltageren advarer om, at de vil gentage deres henrettelser, indtil alle fanger på Guantanamo basen bliver frigivet.
Den britiske soldat Lee Rigby blev i 2013 kørt ned og halshugget på åben gade, hvorefter Michael Debolajo, stadig med knivene i sine blodige hænder, roligt gik hen til et kamera og advarede den britiske befolkning.
I de seneste måneder har Islamisk Stat videofilmet halshugningen af flere vesterlændinge og lagt det meste af henrettelsen ud på internettet. Man ser offeret på knæ foran tilslørede jihadkrigere, mens han bebrejder sin regerings engagement imod Islamis Stat. Jihadisterne læser dernæst op fra en erklæring, der lovpriser islam og angriber Vesten. Dernæst fører de kniven mod gidslets hals, og i næste klip ses det afhuggede hoved. Hvor modbydelige disse videoklip end er, så er de meget effektfulde.
Flere terrorgrupper og islamiske lærde finder belæg for halshugninger i koranens vers 47:4 (Ellen Wulffs oversættelse):
“Når I møder dem, der er vantro, så giv dem hug over halsen!”. Også koranvers 8:12 nævner halshugninger: ” Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!”.
Også den kendte fortælling om profeten Muhammeds ordre til massehenrettelse af flere hundrede jødiske qurayza mænd ved halshugning giver denne henrettelsesform en særlig status, eftersom profetens gerninger betragtes som et eksempel til efterfølgelse.
Terroristerne spredte i 1970’erne og 1980’erne skræk ved at kapre civile fly, i 1980’erne og 1990’erne blev bilbomber populære, og palæstinensiske terrorister brugte selvmordsbomber i 1990’erne. Med vore dages halshugninger er terroristerne gået tilbage til rødderne i den islamiske bevægelse.
På 10 års dagen for mordet på Theo van Gogh afholder Trykkefrihedsselskabet på søndag en konference på Christiansborg for at belyse udviklingen og gøre status over ytringsfrihedens kår i dag. Der vil være indlæg af Daniel Pipes, Robert Redeker, Geert Wilders, Kurt Westergaard, Lars Vilks og Lars Hedegaard.
Læs her om de bøger Kirsten Valeur har skrevet og oversat:
http://www.saxo.com/dk/hvide-svin_gerald-pichon_haeftet_9788793142046
http://www.saxo.com/dk/slaveriet-indenfor-islam_kirsten-valeur_haeftet_9788791107382
