”Jeg har undervist flere hundrede studerende om året. De senere år er der begyndt at gå noget galt.” Sådan skriver Steen Laugesen Hansen, universitetslektor med mere end 25 års undervisningserfaring. Han anbefaler at luge ud blandt umotiverede og fagligt svage studerende. Efter hans vurdering optages der omkring en tredjedel på universitetet, som ikke burde gå der, og som derfor trækker det faglige niveau ned og dermed forringer hele uddannelsen (Den Korte Avis 7. januar og Berlingske 10. januar).
Jeg har selv undervist cirka 100 gymnasieelever hvert år gennem 16 år. Og ligesom mange af mine kolleger kan også jeg skrive under på, at der de senere år er begyndt at gå noget helt galt i det danske uddannelsessystem.
Politikernes ansvar
Vi gymnasielektorer oplever samme situation som på universitetet.
Alt efter hvor ”heldig” man er med sine forskellige klasser (såvel type af studieretning som selve klassernes sammensætning) kan vi hver eneste dag gå fra den ene yderlighed til den anden, når vi går fra lokale til lokale.
Der er stadig en stor gruppe vældigt dygtige og motiverede elever, men gruppen af fagligt svage og demotiverede elever har været støt stigende.
Sådan har det været siden taxametersystemet og skolernes selveje blev indført af politikerne i 2007.
Alt sammen på grund af politikernes prioritering er danske gymnasieelever og universitetsstuderende i dag kunder i uddannelsessystemets profitable virksomheder.
Det er enten eleverne eller jer
Dermed er rollen for undervisere både i gymnasieskolen og på universitetet også markant ændret.
Mange af os har holdt faglig stand i en række år, og har forsøgt at råbe politikerne op. Men når vi får direkte besked på at sætte eleverne (kunderne) i centrum, bliver det umuligt at fastholde den samme høje, faglige fane.
Det får man ikke andet end bøvl ud af: Sure elever, som simpelthen ikke magter de faglige krav, og så ikke mindst færre penge på virksomhedens bundlinje.
Jeg har sågar oplevet udmeldinger som: ”Det er enten eleverne eller jer!”, dvs. får vi ikke elever nok igennem systemet, tager kunderne deres penge med et andet sted hen, og vi undervisere risikerer i sidste ende at stå uden arbejde i den pågældende virksomhed.
Kvantitet ikke det samme som kvalitet
Uddannelsesminister Morten Østergaard ser nu ud til langt om længe at forstå, at der skal gøres noget.
Han har nedsat et såkaldt kvalitetsudvalg, der skal kigge nærmere på taxametersystemet på universiteterne. Han erkender, at fordi der kvantitativt er kommet flere studerende betyder det ikke automatisk, at de kvalitativt bliver bedre uddannet.
Nej, tværtimod. På gymnasieniveau har jeg oplevet en del klasser gennem årene, hvor de få virkeligt dygtige elever druknede i ugidelighed, Facebook og manglende kvalifikationer blandt klassekammeraterne.
Fra lærested til værested
I dag bliver de gymnasieelever, som tidligere blev anset for at være helt almindelige gennemsnitselever, kaldttalenter. Nogle gange går de i såkaldte masterclasses. Men de flotte ord dækker over en generel dalende faglighed og ofte manglende sult efter viden blandt en stor del af vores unge.
Det meste af min og mine kollegers forberedelsestid bruges i dag på at udtænke kreative ideer til, hvordan eleverne kan motiveres og aktiveres i timerne – det tidligere høje, faglige fokus er ikke længere pejlemærket. Nogle gange er undervisningen ren beskæftigelsesterapi, indtil taxameterpengene ligger forsvarligt på kistebunden i Gymnasieskolen ⅍.
Som lektor på Ørestad Gymnasium Per Helmer Hansen formulerer det: Gymnasiet er for mange unge i dag blevet et værested i stedet for et lærested. Det er ikke så underligt, at samme adfærd ser ud til at fortsætte blandt ca. en tredjedel af de studerende på universitetet.
