Fokus på disciplin.
Det er spændende at følge, hvordan den nye folkeskolereform kommer til at virke, særligt opgaven med at inkludere flere elever fra specialklasserne i de ”normale” klasser.
Det er derfor vigtigt, at man tilsyneladende vil lægge større vægt på de praktiske fag.
Det gjorde vi i mange år på Bavnebakkeskolen i Støvring og med stor succes gennem erhvervsklasse, værksteder med bl.a. metaldrejebænke og svejsekabine samt Danmarks første smedehus i en folkeskole. Rigtig mange skoletrætte elever fik en positiv skolegang og inspiration til at få en uddannelse. Det var inklusion i praksis.
Jeg har altid haft den holdning, at: ”Skolen skal være boglig, endda meget boglig, men ikke for alle.
Derfor skal skolen indrettes efter elevernes forskellighed”. Hvis man ikke gør det, vil kravet om at inkludere langt flere elever blive en fiasko.
Inklusion er imidlertid ikke et ukendt fænomen. For da jeg var ung lærer, gik langt de fleste elever i ”normale” klasser, og det er tankevækkende, at vi ikke kendte noget til den nu så udbredte diagnose, ADHD.
Men dengang var disciplin, dvs. ro og orden i timerne, et plusord, og eleverne var ikke nødsaget til at bruge høreværn i timerne. Forudsætningen for at inklusionen kan blive vellykket er selvfølgelig også, at der er ro og orden i timerne.
Der er en tæt sammenhæng mellem den manglende disciplin og arbejdsro i folkeskolen og det store antal tilfælde af ADHD, mobning, henvisning til specialundervisning og specialklasser, stress blandt lærerne og for den mangelfulde indlæring.
I 2008 fik vi på Bavnebakkeskolen i Støvring besøg af en journalist fra dagbladet Politiken. Besøget resulterede i nogle store artikler, bl.a. om disciplin med titlen: ”Sund pædagogik eller levn fra fortiden”.
Journalisten skrev, at vi på Bavnebakkeskolen lod elever feje skolegården, hvis de havde forladt skolen uden tilladelse. Pjækkede de, eller kom de ofte for sent, kom de til at sidde efter på eller ved mit kontor, hvor eleven så måtte lave lektier. Havde de svinet på gulvet, måtte de efterfølgende hjælpe rengøringsdamen med at gøre rent.
I samme artikel blev en lærer fra skolen citeret for, at det gav tryghed at vide, at man blev bakket op af ledelsen, så man bedre selv kunne handle med konsekvens.
Desuden gav det arbejdsro i timerne, når eleverne kender skolens regler og vidste, at det havde konsekvenser, hvis de bliver overtrådt. Journalisten mødte da også kun glade elever.
Der skal være faste og kendte rammer for elevernes opførsel. Så trives alle parter bedst.
Det gælder også elevernes sprogbrug og tiltaleformer, såvel indbyrdes som over for lærerne. Jeg plejede at sige til lærerne, at der skal være en sfære af ukrænkelighed eller menneskelig værdighed omkring dem, som ikke må overskrides. Der skal være en grænse for, hvad de skal stå model til.
Det var min erfaring gennem 44 år i folkeskolen og 29 år som skoleinspektør, at de allerfleste forældre var gode samarbejdspartnere, som bakkede skolens faste linje op. Vi fik mange elever fra andre skoler og kommuner jf. det frie skolevalg, ofte elever, der var blevet mobbet eller på anden måde havde haft problemer.
Fremgangsmåden med fast disciplin og konsekvens var helt i modstrid med holdningen hos diverse skrivebordsteoretikere, organisationsfolk og blandt mange politikere.
Det er tankevækkende, at lærerforeningens formand, Anders Bonde Christensen i forbindelse med folkeskolereformen ikke vil stille krav om mere disciplin i folkeskolen eller opfordre til at bruge de disciplinære midler, som anvises af ministeriet.
Derved svigter han i høj grad sine medlemmer. – Det er helt nødvendigt, at der sættes fokus på disciplin i folkeskolen, for disciplin er et plusord.
Arne Sloth Kristoffersen
Tidl. skoleinspektør på Bavnebakkeskolen i Støvring i 29 år. Hjemmeside: arnesk.dk
