I går kom to nye PISA-rapporter, hvor 15-årige danske skoleelever sammenlignes med eleverne i 43 andre lande.
Den ene rapport drejer sig om elevernes evne til problemløsning. Det vil sige deres formåen, når det gælder om at løse et konkret problem som for eksempel, hvordan man finder den korteste vej til et bestemt mål.
Den anden rapport (Pisa Etnisk) drejer sig om, hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig i den danske skole. Her drejer det sig specifikt om deres evner i matematik.
Begge rapporter er en falliterklæring for Danmark. Den sættes i relief af, at vi har et af verdens dyreste skolesystemer.
Der er en række konkrete årsager til miseren. Men bagved ligger der et mere grundlæggende problem, der drejer sig om den mentalitet, som præger den danske skole og væsentlige dele af det danske samfund.
Hvis man skal sætte det på kort formel: De politisk korrekte har ødelagt skolesystemet.
Problemløsning
Vi har gået og bildt os ind, at problemløsning er noget, som danske skoleelever er vældig skrappe til. Måske er de ikke så stive i de faglige kundskaber, men de er til gengæld kreative og gode til at samarbejde om at løse problemer. Sådan har det fortrøstningsfulde budskab lydt.
Glem det. De meget omtalte TV-programmer om ”9.z mod Kina” gav allerede en klar fornemmelse af, at dette var en dansk livsløgn. De kinesiske elever var faktisk bedre til at samarbejde om at løse problemer. Denne deprimerende kendsgerning bliver nu understreget af PISA.
De danske elever klarer sig kun middelmådigt i problemløsning.
Har været sagt i årevis
Læren af dette er ret klar: Hvis man ikke har stærke faglige kundskaber, bliver man ikke blandt de bedste i problemløsning. Det er godt med sociale kvalifikationer, men de gør det ikke alene.
Den politisk korrekte ånd, som har hvilet over det danske skolesystem, har haft alt for lidt respekt for faglige krav, faglige kundskaber og dokumenterede faglige resultater (tests).
Kritiske røster har i årevis gjort opmærksom på dette. Men den politiske korrekthed har haft alt for stærkt tag i lærere, skoledere og embedsmænd, og det har smittet af på debatklimaet og på de politiske beslutningstagere. De Radikale og venstrefløjen repræsenterer den ekstreme udgave af denne mentalitet.
Selv erhvervsorganisationer som DI og Dansk Erhverv har deltaget i den moderigtige dyrkelse af de sociale kvalifikationer på bekostning af den faglige skarphed.
Nu får vi smækket.
Disciplin
Efterhånden er det dog ved at dæmre nogle steder, at den danske skole har brug for en kraftig faglig oprustning. Det siver også igennem i målsætningerne for den nye folkeskolereform.
Men meget af det vil ikke nå længere end til hensigtserklæringerne. Af en simpel grund: Man bliver ikke fagligt dygtig, når en stor del af undervisningen drukner i elevernes larm, ligegyldighed og tant og fjas på Facebook i timerne.
Den største barriere for fremskridt i den danske folkeskole er i dag manglen på disciplin.
Men disciplin er et fyord blandt de politisk korrekte. Det er ikke et ord, som skolelærere, skoleledere og embedsmænd i Undervisningsministeriet har lyst til at bruge.
Forældrene
Det politiske forlig om folkeskolen gav et parodisk eksempel på dette. I stedet for klare krav til disciplin bliver det hele druknet i en rigtig gang embedsmands-tågesnak, der kun tjener et formål: at undgå kontante initiativer til at styrke disciplinen. For eksempel i form af sanktioner i skolen.
De politisk korrekte kredse i skole og politik har her kunnet spille sammen med en del forældres uvilje til at lægge sig ud med deres børn ved at stramme kravene til deres indsats. Behovet for den gode stemning i familien har vejet tungere.
Det er psykologisk forståeligt, men har dybt problematiske konsekvenser.
Skole svigter indvandrerelever
Undersøgelsen af matematikkundskaber hos elever med indvandrerbaggrund er endnu mere deprimerende. Første- og andengenerationsindvandrere klarer sig dårligere, end de tidligere har gjort.
Det er den tørre kendsgerning efter mange års orgier af snak, rådgivning og projekter for at styrke integrationen. Integrationen i skolen er reelt brudt sammen.
Skolens generelle dårligdomme er medvirkende til dette. De fleste indvandrerelever, især fra ikke-vestlige lande, har brug for faste faglige rammer og disciplin.
De har svært ved at begå sig i dansk lal, hvor alt for meget er overladt til, hvad eleven lige selv kunne tænke sig. Og de kommer aldrig videre, hvis der ikke er tilstrækkelig ro i klassen til, at de kan begynde at få fat i nogle faglige pointer.
Parallelsamfund
Men indvandrerelevernes ringe resultater skyldes langt fra kun skolen. Dybest set er problemet, at mange af dem kommer fra familier, som har meget dårlige forudsætninger for at klare sig i det danske samfund, og som lever i parallelsamfund med ringe kontakt til danskere.
De hører og taler alt for lidt dansk i det daglige. Fra starten er de sproglige tabere, og dermed er de også dømt til at blive faglige tabere. Samtidig bliver mange af dem opdraget til fjendtlige holdninger over for det danske samfunds værdier og normer.
Problemet er særlig stort for drengene, som ikke kan finde ud af at leve op til de danske spilleregler, og som derfor forsøger at hævde sig på andre måder – og det er altså ikke ved at være dygtige i skolen.
Dette er resultatet af en fuldkommen hovedløs indvandringspolitik, der importerer en stadigt voksende underklasse af kulturelt fremmedgjorte eller fjendtlige personer med et elendigt udgangspunkt for uddannelse.
Der er heldigvis en del undtagelser i form af unge med indvandrerbaggrund, som klarer sig imponerende. Men det generelle billede ser skidt ud.
Ingen rationel begrundelse
Den indvandringspolitik, som grundlagde problemerne i 1990’erne og nu får dem til at vokse igen, har ikke nogen rationel begrundelse. Den skyldes den stærke drift til at være politisk korrekt, som præger centrale kredse.
Den findes ikke kun blandt radikale og røde. Også visse borgerlige kredse, herunder erhvervsfolk, er præget af den. De fører indvandringsdebat på børnehavestadiet – for eksempel ved konsekvent at blande debatten om højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft sammen med debatten om den brede ikke-vestlige indvandring.
Den danske skoles store problemer skyldes ikke bare skolen. Den har baggrund i den generelle samfundsudvikling. Og denne samfundsudvikling er i høj grad præget af en skæv mentalitet.
Politisk korrekthed ødelægger skolesystemet.