Da nye østeuropæiske lande i 2004 blev medlemmer af EU, beregnede Finansministeriet, at der i 2030 ville være 50.000 østarbejdere i Danmark.
Men det har nu vist sig at være helt forkert og alt for lavt sat.
Allerede tre år senere i 2007 var antallet nået op omkring 35.000.
Og det antal er nu mere end fordoblet. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen nåede tallet i 2013 op på 81.729. Det er næsten dobbelt så mange, som Finansministeriet i 2004 forudså ville være beskæftiget i Danmark i 2030.
Koster 600 millioner kroner om året
I det hele taget har Finansministeriet det med at regne forkert på østeuropæere.
Således meddelte finansminister Bjarne Corydon (S) kort før jul i et notat Folketingets beskæftigelsesudvalg, at østeuropæerne giver et årligt overskud til statskassen på 1,3 milliarder kroner.
Men i februar blev Corydon så nødt til at trække disse beregninger tilbage. Beregningerne var nemlig udelukkende baseret på skatteindbetalingerne fratrukket udgifterne til overførselsindkomster Man havde således helt glemt at medtage en række offentlige serviceudgifter såsom skoler og hospitaler.
Det ændrede billedet. Der blev lavet nye beregninger, hvor de offentlige serviceydelser indgår. De fremgår af et svar fra finansministeren til Folketinget.
Og det gav et helt andet tal. Nu nåede Finansministeriet frem til, at i stedet for et overskud til statskassen på 1,3 milliarder kroner, har statskassen nu et underskud på 600 millioner kroner årligt på østeuropæerne. Man siger dog, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed.
Thulesen Dahl: det underskud er større
Det kan dog ikke gøre det med de 600 millioner kroner, mener Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Han har peget på de udgifter arbejdsløsheden blandt danskerne fører med sig.
”Oven i det (udgifterne til serviceydelser, red.) skal man så huske, at beregningerne ikke tager højde for, at det koster det danske samfund penge, hver gang en dansker skal på dagpenge eller kontanthjælp, fordi han ikke kan få arbejde, da det pågældende job er gået til en østeuropæer,” påpeger Kristian Thulesen Dahl. (Ugebrevet)
Velfærdsstaten
I øjeblikket er det børnechecken til EU-borgerne, der er til diskussion.
Men en større og meget alvorligere sag truer.
Det drejer sig om dagpengereglerne. De er i øjeblikket skruet sådan sammen, at en østarbejder efter tilsammen 296 timers arbejde i Danmark kan rejse hjem med danske dagpenge for tre måneder.
De danske regler er imidlertid i lighed med de tilsvarende finske i strid med EU-retten, der forlanger, at dagpengene skal udbetales fra dag ét. EU-Kommissionen rasler i øjeblikket med sablen over for Finland, og Danmark står for tur.
Det kan blive en dyr fornøjelse for Danmark. Allerede i dag vokser gruppen af østeuropæere på dagpenge stærkt. Den var således i perioden 2008-12 vokset med cirka 878 procent, mens gruppen i beskæftigelse er vokset med 141 procent i samme periode. (Beskæftigelsesministeriet)
En måneds dagpenge svarer til 42.000 kroner i Polen
Ekstra Bladet havde i går regnet på, hvad det vil betyde for en polsk arbejder at kunne tage tre måneders danske dagpenge med hjem til Polen.
Avisen sammenligner den højeste dagpengesats i Danmark på 17.300 kroner om måneden med den tilsvarende polske, som er på 1.800 kroner. I 2013 lå den polske gennemsnitsløn på 6.500 kroner om måneden, hvilket er lidt under en tredjedel af højeste danske dagpengesats.
Ud fra prisniveauet i Polen har avisen regnet sig frem til, at en måneds dagpenge efter højeste danske dagpengesats svarer til 42.000 kroner i Warszawa.
Det danske dagpengesystem vil brænde sammen
Problemets kerne ligger i, at EU-reglerne er skruet sådan sammen, at man kan optjene dagpenge i Polen og så rejse til Danmark og få dem udbetalt efter de danske satser, som er ti gange højere end de polske.
Eneste krav vil være en dansk adresse, et job af blot en dags varighed og et frikort.
”Vores dagpengesystem vil brænde sammen,” siger den socialdemokratiske EU-kandidat Gunde Odgaard, der er sekretariatschef i Bygge- Anlægs- og Trækartellet under LO, til Ekstra Bladet.
”Der vil blive spekuleret i det. Man vil oprette firmaer i Danmark med det formål at udnytte reglerne. Vi vil se fiktive lønsedler, og vi hører allerede, at der foregår spekulation efter de nuværende regler. Det er et voldsomt og meget større problem end børnechecken”.
Kræver at Danmark støtter Finland
Som nævnt rasler EU-kommissionen med sablen og truer Finland, som har tilsvarende dagpengeregler som de danske, med et sagsanlæg.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) overvejer i øjeblikket, om Danmark skal støtte Finland, men vil ifølge Politiken ikke give nogen garanti.
Det er der utilfredshed med blandt de borgerlige partier, som kræver, at Danmark helhjertet går ind og støtter Finland.
”Finlands sag er vores sag. Bliver finnerne underkendt, gør vi også. Og så står vi med et stort finansieringsproblem herhjemme,” siger De Konservatives skatteordfører, Brian Mikkelsen, til Jyllands-Posten.
Han får opbakning fra både Dansk Folkeparti og Venstre.
