Terrorgruppen Boko Harams bortførelse af omkring 300 skolepiger har vakt international bevågenhed, men under overfladen gemmer der sig en langt større forbrydelse: 700.000 bliver holdt som slaver i Nigeria.
Nigerias manglende prioritering af tilfangetagne piger
Da omkring 300 skolepiger natten til den 15. april blev bortført i byen Chibok i det nordøstlige Nigeria af Boko Haram, spredte nyheden sig hurtigt, og desperate forældre kørte på motorcykler ind i skovene for at optage forfølgelsen.
De blev standset af landsbyboere, der iskoldt fortalte dem, at medmindre de vendte om, ville terroristerne skyde dem.
Myndighederne har forsøgt at neddysse omtalen af bortførelsen. Man påstod, at de fleste af pigerne var blevet reddet fri af forsvarsstyrker. I de følgende uger underdrev de antallet af bortførte piger.
En årsag kunne være, at terroristerne har truet med at henrette pigerne. En anden teori lyder, at myndighedernes passivitet skyldtes, at det drejer sig om fattige piger. De folkelige protester mod myndighedernes tilsyneladende passivitet har taget til de seneste uger.
Amnesty International hævder nu, at den nigerianske hær kendte til angrebet på pigekostskolen fire timer inden angrebet, uden at de foretog sig noget. De militære forlægninger i Damboa og Maiduguri skulle være blevet advaret af flere omgange af sikkerhedsfolk og lokale myndighedspersoner. Hæren svarer hertil, at de først fik besked, da angrebet var igang. De gik til angreb på terroristerne og tilkaldte forstærkning.
Der skulle gå næsten tre uger, inden myndighederne accepterede hjælp fra udlandet, og i den mellemliggende tid har terroristerne kunnet sprede sig med de bortførte piger i de vidtstrakte skove i det nordøstlige Nigeria og i nabolandene Chad og Cameroun, hvor flere piger skal være blevet solgt til en pris af knap 70 kr.
Udenlandsk interesse presser myndighederne til handling
Nigeria oplever en spirende økonomisk vækst. Landet var den 7.-9. maj for første gang vært for det indflydelsesrige World Economic Forum. Her var deltagelse af regeringsledere, direktører for multinationale koncerner, ledende finansfolk og udviklingseksperter fra mere end 80 lande.
Nigeria håber, at det afholdte møde vil udmønte sig i øgede investeringer i landet. Op til mødets afholdelse var der bekymring for, hvorvidt de nigerianske myndigheder kunne garantere deltagernes sikkerhed, og landets jævnlige terrorangreb påkaldte sig opmærksomhed – særligt bortførelserne i Chibok.
Dette pressede myndighederne til at bede USA, Storbritannien, Frankrig og Kina om hjælp til at finde de bortførte skolepiger fra Chibok. Landene har alle accepteret opfordringen, og USA vil sende specialstyrker til landet for at finde pigerne.
Tale af Boko Harams leder
Boko Harams leder Abubakar Shekau udtalte sig den 5. maj på baggrund af kidnapningen i en 57 minutter lang video (oversættelse fra det nigerianske nyhedsmedie Sahara Reporters):
”Vi vil holde jer som slaver (…) Jeg vil bortgifte en pige på 12 år; jeg vil gøre det samme med en 9-årig pige, lige som det blev gjort med min moder Aisha, profetens kone. (…) Brødre, skær halsen af de vantro, brødre, I bør fange slaver (…) Jeg er den, der fangede jeres piger, og jeg vil sælge dem på markedet. Jeg har mit eget marked for salg af mennesker; det er ejeren, der befalede mig at sælge dem. Ja, jeg vil sælge pigerne, jeg sælger pigerne, som Allah sagde (…) Jeg vil have, at I skal vide, at der er slaveri indenfor islam. Lad jer ikke narre af FN, der ikke er noget værd; jeg kalder dem absurditetens FN ledet af Ban Ki-Moon. Hvordan kan det være andet, når I påstår, at der ikke findes slaver? Hvorfor slagter I høns? Hvad er der galt i, at nogen siger, at der er slaver? Er døtre af slaver ikke slaver? Det er Koranen, der sagde det (…) Der er slaver indenfor islam; I burde vide det. Profeten Muhammed tog selv slaver under slaget ved Badr. Han dræbte mange, og derfor vil jeg selv dræbe”.
Slaveri i Nigeria
Hvor er de slavemarkeder, som Abubakar Shekau nævner? Ville det ikke være en opgave for det internationale samfund at få dette afdækket?
Når USA ankommer til Nigeria med specialtropper, burde de i forbindelse med eftersøgningen af pigerne fra Chibok lede efter disse markeder for salg af mennesker, så også andre slaver kan blive frigivet.
I den forbindelse er de 300 piger kun toppen af isbjerget – der er ifølge Walk Free omkring 700.000 slaver i Nigeria i dag. Heri ligger et langt større problem, der i høj grad fortjener omverdenens opmærksomhed. Her er to fotografier fra slavemarkeder,
Historisk set har Hausalandet og Borno ved Chad søen i det nordøstlige Nigeria, hvor den islamiske terrorgruppe Boko Haram holder til, været gammelt islamisk område, der tjente godt på at ligge ved nogle af karavanevejene nordpå.
Slaver blev fanget inde på det afrikanske kontinent og drevet nordpå gennem Saharas enorme ørkenområder til de nordafrikanske kystbyer, hvor muslimske slavehandlere købte slaver på markederne. På foto’et fra 1890 kan man se hvordan.
Kun få overlevede den lange march i karavanerne.
I 1800-tallet indgik det nordlige Nigeria i Sokoto kalifatet, der var et af de mægtigste riger syd for Sahara. Slaveri var en vigtig del af samfundsøkonomien, idet slaverne arbejdede i plantagerne og opdyrkede jorden.
Slaveri i den islamiske verden
Mere end 17 millioner afrikanere er gennem årene blevet taget som slaver i den muslimske verden. Særligt 1800-tallet var et ulykkeligt århundrede for Afrika. Det islamiske slaveri på kontinentet havde stået på siden 600-tallet, men i 1800-tallet kulminerede muslimernes skruppelløse udbytning af de afrikanske folkeslag.
Landsbyer blev brændt, folk blev slået ihjel, forrådskamre blev ødelagt, og de tilfangetagne slaver blev sendt ud på lange karavanevandringer, som kun 10-20% overlevede. Mandlige slaver blev kastreret under primitive forhold, og kun få overlevede operationen. Flere europæiske opdagelsesrejsende har berettet om områder, der på få år ændrede sig og blev lagt fuldstændigt øde.
For europæerne betød 1800-tallet et moralsk opgør med slaveriet, der nu blev anset for at være uforeneligt med kristne værdier. Slaveriet blev forbudt i den vestlige verden og man lagde forgæves pres på den islamiske verden for også at ophæve slaveriet her. Således også i Nigeria ved Sokoto kalifatets opløsning i 1903, hvor Storbritannien overtog magten og med flere initiativer forsøgte at få slaveriet afskaffet, inden landet i 1960 blev selvstændigt.
En væsentlig årsag til, at slaveriet stadig trives i den islamiske verden er, at islams hellige skrifter billiger slaveri. Ifølge flere koranvers har Allah ikke begunstiget slaven med de samme evner og muligheder som dennes frie herre, og det er ikke moralsk forkert at have sex med sine slaver. Da Koranen er Allahs ufejlbarlige ord af evig gyldighed, betragtes det som helligbrøde at ville afskaffe det, som Allah billiger.
En anden grundstamme i den islamiske ideologi er hadith’erne, der fortæller om Muhammeds liv og gerninger. Han betragtes som et fuldkomment menneske, en rollemodel til alle tider; han er et eksempel til efterlevelse. Det er på denne baggrund, at man skal se de tre følgende kendte historier om Muhammeds gerninger:
I år 624 kulminerede konflikten mellem Muhammeds folk i Medina og hans opponenter fra quraysh stammen i Mekka med et stort væbnet slag. Hæren fra Mekka var tre gange større end Muhammeds hær, der alligevel formåede at vinde slaget. Sejren styrkede Muhammeds magtpostition som leder og gjorde hans folk frygtet på den arabiske halvø. De lokale stammer turde ikke andet end at slutte sig til Muhammeds folk, og islams ekspansion kunne nu begynde.
Muhammeds folk angreb i 627 den jødisk stamme qurayza. De henrettede mændene på systematisk vis ved, at de fra geledder (de var 600-900 mænd) skulle træde frem foran en massegrav, hvor de blev halshugget. Muhammeds folk fordelte kvinderne og børnene iblandt sig; de solgte nogle af dem og tog de smukkeste kvinder som sexslaver.
I 629 overvandt Muhammed den jødiske khaybar stamme, der fremover skulle betale tributter til muslimerne. Deres kvinder og børn blev taget som slaver.
Med sådanne grundfortællinger har muslimer i 1400 år kunnet hente moralsk støtte i den islamiske ideologi til at udføre angreb. Som eksempelvis Boko Harams leder, der refererede til Allah og til Muhammeds slag ved Badr i sin video tale. Og fundamentalister, der bruger kampråbet “Allahu akbar!”, der betyder: “Allah er størst!”, ved terrorangreb.
Bogen Slaveriet indenfor islam beskriver forholdene nærmere.