I denne uge tager jeg, på opfordring, fat på æstetik og økonomi, når man udskifter vinduer i ældre huse. Det er ofte sprossede vinduer.
Sprossede vinduer er vinduer, der er opdelt i mindre felter med vinduessprosser. Et sprosset vindue kan være opdelt i større eller mindre glasfelter, fra bondehusvinduer til småsprossede palævinduer. Vinduer med opsprosning ses både med “rigtige” gennemgående vinduessprosser og med sprosser, der er indlagt i en energirude i kombination med pålagte sprosser.
Det er så fristende at købe såkaldte “sprossevinduer”, når de ses billigt i annoncerne. Vinduerne har godt nok sprosser, men det har intet at gøre med de vinduer man forsøger at efterligne.
Foruden at være grimt, er det spild af penge. Langs de mange kanter fosser varmen ud. Vinduerne fremstilles af træ med en ringe kvalitet. De nedbrydes hurtigt, og så skal man til det igen.
Der tilbydes mange forskellige løsninger, lige fra “sprossefupvinduer”, over termoglas med skjulte “sprosser” monteret mellem glassene, hele glas med pålimede sprosser, til den klassiske løsning, hvor man vælger en forsatsramme, for at opnå varmebesparelserne.
Ved at sætte sig en smule ind i problematikken kan mange penge spares ved at sammenholde varmetab, vedligeholdelse og salgsværdi, den dag huset skal sælges.
Mange gamle vinduer er fremstillet af “rigtigt” træ. De kan ved vedligeholdelse holde i over 100 år.
Der er sund fornuft og økonomi i, at istandsætte egnede gamle vinduer, selv om de ved første øjekast ser forfærdelige ud.
Æstetikken får du gratis med.
Se stor grafik her:
(Klik for stort billede)
Det var lidt om ældre vinduer.
Næste udgivelse vil handle om moderne vinduesløsninger. Her vil jeg prøve at chokere dig med nogle utraditionelle konstruktioner, der piller ved din grundholdning om “hvordan et vindue skal se ud”.
God fornøjelse, Jesper Staun, Arkitekt, cand.arch.
Læsere kan stille spørgsmål til brevkassen på: [email protected]
