Karakterkrav i matematik og dansk
Den uafhængige tænketank DEA har fremlagt en række anbefalinger, som skal gøre ungdomsuddannelserne bedre både for de unge selv og for arbejdsmarkedet. Formentlig gælder det også for de videregående uddannelser.
En af disse anbefalinger er et karakterkrav på 4 i dansk og matematik fra folkeskolen for optagelse på de gymnasiale uddannelser.
Folketingets forligspartier er allerede blevet enige om, at ansøgere til erhvervsuddannelserne skal have 2 i dansk og matematik.
Partiernes holdning til karakterkrav til gymnasiet
Men det har indtil nu ikke været muligt, at blive enige om adgangskravet til de gymnasiale uddannelser.
Regeringspartierne ønsker, at karakterkravet skal være det samme til gymnasiet som til erhvervsuddannelserne.
Dansk Folkeparti og Liberal Alliance taler for et gennemsnit af fagene i folkeskolen på 7.
De Konservative ønsker et adgangskrav på mellem 4 og 7.
Venstre har hidtil lurepasset men melder nu ud, at man kan støtte forslaget fra DEA om 4 i dansk og matematik.
Partiet mener, at det vil være et godt kompromis mellem regeringen og Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Det vil styrke det faglige niveau, mindske fraværet og få flere til at vælge den rigtige uddannelse, hedder det fra Venstre.
Det er ønsketænkning.
Venstres forslag løser slet ikke problemerne
Der er i dag store problemer på ungdomsuddannelserne. Over 70 procent kommer ind på en gymnasial uddannelse. Det betyder at antallet af elever på erhvervsuddannelserne er faldende. Desuden betyder det, at mange gymnasieelever ikke har forudsætningerne. Samlet set falder det faglige niveau på ungdomsuddannelserne.
Hvis man vil have, at adgangen til de forskellige ungdomsuddannelser fortsætter nogenlunde uændret, og at der fortsat optages mange elever i gymnasiet, der hverken er egnede eller motiverede for en boglig uddannelse, er det regeringens forslag eller forslaget fra DEA og Venstre, man skal støtte.
Det har hele tiden været svært at tage regeringens forslag om 2 i dansk og matematik alvorligt – så kunne man i virkeligheden lige så godt lade være med at stille et karakterkrav.
Og et krav om 4 er kun minimalt bedre. Det sender et så godt som uhørligt signal og vil slet ikke være nok til afgørende at ændre søgningsmønstret eller hæve det faglige niveau i gymnasiet. Hvorfor det skulle føre til mindre fravær er uklart.
I øjeblikket er det cirka 10 procent af de elever, der optages i gymnasiet, der har under 4. Hvis man indfører et karakterkrav på 4, vil en stor del af disse blive optaget alligevel, fordi de kan søge optagelse på grundlag af en konkret vurdering foretaget af et gymnasiums leder.
I øjeblikket er det sådan, at gymnasierne optager hen ved halvdelen af sådanne ansøgere, og der er ingen grund til at formode, at det ikke fortsat vil ske. Dertil er karakterkravet på 4 alt for beskedent, og gymnasiernes interesse i at få flere taxameterelever vil være uændret.
Karakterkrav i to fag er ikke nok
Hertil kommer, at et karakterkrav i dansk og matematik vil skævvride elevernes arbejde og det faglige niveau i de øvrige fag i folkeskolens øverste klasser, fordi eleverne vil koncentrere sig om de to fag, som er afgørende for, om de kan optages i gymnasiet.
Dansk og matematik er vigtige, men det er fremmedsprog, historie, geografi, fysik og de øvrige boglige fag også for forberedelsen til optagelse i gymnasiet.
Hvis ønsket er, at betydeligt flere af folkeskolens elever skal søge erhvervsuddannelserne og samtidig at hæve det faglige niveau i de gymnasiale uddannelser, er man nødt til at have et væsentligt højere karakterkrav end 4.
Karakteren 4 er kun er én karakter over den ny karakterskalas beståkarakter. Denne karakter for bestået er uforståeligt lav. Og den er et godt stykke under det krav, man stillede tidligere, da gymnasiet endnu kunne opretholde et højt fagligt niveau.
Et karakterkrav på 7 i gennemsnit af alle fag
For at undgå skævvridningen mellem fagene i folkeskolen, bør karakterkravet derfor være et gennemsnit af alle folkeskolens boglige fag.
Et karakterkrav på 7 vil sende et meget kraftigt signal til folkeskolen, dens elever og disses forældre.
Det vil på en helt anden måde skabe motivation hos eleverne og forståelse for behovet for en større indsats og dermed sikre, at de elever, der optages i gymnasiet, har den nødvendige ballast i de boglige fag til et gennemføre gymnasiet på et højt fagligt niveau.
Det vil føre til et højere fagligt niveau ikke bare i gymnasiet, men også i de videregående uddannelser.
