Kræftens Bekæmpelse: Alt for mange kræftpatient har mange forskellige læger

Leif Vestergaard Pedersen (Foto: KB)
Krav om sammenhæng og ansvarlighed i sygehusvæsenet
Et af Kræftens Bekæmpelses største udfordringer er lige nu er at få sat skub i en udvikling af det danske sygehusvæsen, så ansvaret for patienten sættes højere end hensynet til systemet. Kræftens Bekæmpelse arbejder intenst på, at der bliver indført en ansvarlighedsreform i sundhedsvæsenet.

 

– Vores bud på en ansvarlighedsreform indeholder tre elementer: Læge med ansvar for patienten igennem hele sygdomsforløbet, at patienten har let og hurtig adgang til egne data, og at man har en personlig behandlingsplan, siger Leif Vestergaard Pedersen

 

Aldrig før er så mange kræftpatienter blevet udredt og behandlet, som sygehusvæsenet formår at gøre i disse år. Man har i den grad reageret effektivt på politikernes krav om hurtige resultater som eksempelvis kortere indlæggelsestider og høj produktivitet.

 

– Det er rigtig godt, men bagsiden af medaljen er, at vi er i gang med at udvikle et sundhedsvæsen, hvor patienten oplever, at det er systemet, der behandler patienten. Vi skal have genetableret princippet om, at hospitalslægen har sine egne patienter, som han eller hun har ansvaret for, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen.

 

Leif Vestergaard Pedersen henviser blandt andet til foreningens Barometerundersøgelse fra 2013. Der svarede 43 pct., at de ikke havde oplevet én bestemt læge have ansvaret for deres behandling på hospitalet, mens en anden Barometerundersøgelse fra 2001 viste, at 20 pct. af kræftpatienterne eller deres pårørende havde oplevet, at de selv stod med en del af ansvaret for at holde styr på, at der blev henvist og indkaldt til undersøgelser og behandlinger hurtigt og korrekt.

 

 

 

– Jeg bliver ked af det, hver gang jeg møder eller hører om patienter, der er blevet sendt fra den ene undersøgelse til den anden på forskellige sygehuse, eller hvor patienten er blevet tabt mellem to stole, fordi ingen har overblikket eller ansvaret. Det kan ingen være tjent med, også selv om alle regler er blevet fulgt, siger Leif Vestergaard Pedersen.

 

– Har vi i stedet et system, hvor lægen har sine ’egne’ patienter, ved man som patient og pårørende, hvem vi kan gå til, hvis vi har spørgsmål, og lægen kan følge med i, hvordan det går de patienter, han/hun har ansvaret for, også selv om patienten er sendt videre til et andet sygehus, siger han.

Tre elementer i en ansvarlighedsreform

Kræftens Bekæmpelses bud på en ansvarlighedsreform indeholder rent faktisk kun tre elementer: Læge med ansvar for patienten igennem hele sygehusforløbet, at patienten har let og hurtig adgang til egne data, og at man har en personlig behandlingsplan.

 

– Udenlandske resultater viser, at det dur. Den faglige kvalitet øges, hvilket har stor betydning for patientsikkerheden. Og det skaber øget tilfredshed hos patienterne, fastslår Leif Vestergaard Pedersen.

 ’Hvordan vil du gerne selv behandles?’

Leif Vestergaard Pedersen udtaler, at det ikke koster bunker af tid og penge at indføre en ’ansvarlighedsreform’ i sundhedsvæsenet. Det, som i stedet skal til, er en holdnings- og kulturændring blandt sundhedspersonalet.

 

– Det behøver ikke at være så svært. For hvis man som personale og ledelse, i alt hvad man foretager sig, spørger sig selv: ’Ville jeg acceptere den behandling, hvis det var mit barn/mand eller mor?’ Har vi den tilgang til arbejdet, får vi et sygehusvæsen, der hænger sammen og som ikke lader patienter i stikken, siger Leif Vestergaard Pedersen.

 

Læs også
Danmark har markant fremgang i overlevelse efter kræft
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…