Absurd debat: Hvor meget alkohol må der være i en alkoholfri øl?

Engang i 1965 gik den store varmekedel på bryggeriet Neptun i stykker, det normale arbejde med at lave sodavand og brygge øl kunne ikke gennemføres.

 

Jeg var dengang truckfører på bryggeriet og blev helt filosofisk ved at se på den besynderlige opgave, som nogle af medarbejderne var blevet sat til: De skulle fjerne rust fra rustfrie øldåser. Der blev kun skuret rust af udenpå, inden der skulle tappes øl på. Dåser med indhold skulle eksporteres til nogle arabiske lande. Alkoholfri øl naturligvis.

 

Vi tænkte ikke over det på bryggeriet

Men hvordan er det nu med rustfri og alkoholfri? Vi kunne jo dengang se, at de rustfrie dåser rustede. Det var en elendig dåseproduktion, dåserne holdt ikke det, som var blevet lovet.

 

Vi tænkte dengang ikke over indholdet eller vidste i hvert fald ikke, om den alkoholfrie øl, som blev sendt til det, der dengang hed mohamedanske lande, nu også var helt uden alkohol. Og hvis den ikke var, tænkte vi heller ikke over, om de stakkels mennesker nu uvidende forbrød sig mod deres religion, der forbyder dem at drikke alkohol.

 

For vi troede, at når noget var fra fri for noget, ja så var det 100 procent fri for det. Rustfri betyder vel ’som ikke kan ruste’, og alkoholfri betyder vel ’som ikke indeholder alkohol’. Det gik vi da ud fra. Det gjorde muslimerne, der købte og drak øllet nok også. Og når børnene skal have svinefri mad i børnehaven, regner de fleste vel med, at maden ikke indeholder svinekød eller svinefedt.

 

”Feriefri” og ”fragtfri” betyder noget helt andet

Når noget er frit for noget, ja så er det for den normale, måske naive sprogbruger så helt uden dette stof eller helt uden denne virkning.

 

Hvis der om blommer eller kirsebær i reklamen siges, at de er stenfri, ja så er de uden sten. Ellers kan man klage eller få pengene igen. Når en kylling er salmonellafri, ja så indeholder den ikke salmonellabakterier. Når børnehavens mad er svinefri, ja så er der ikke svinefedt i isen.

 

Når man tænker lidt over sprogbrugen, ved man godt, at denne argumentation ikke altid holder. Der findes ord med –fri, som er helt anderledes.

 

Når en periode er feriefri, så er den ikke fri for ferie, men det er tværtimod en periode, hvor man kortvarigt holder ferie og derfor ikke arbejder en periode.

 

Læs også
TV2 lægger op til fuldstændig naive forestillinger om at gøre somaliske kvinder til en del af det danske samfund

Når en vare er fragtfri, er den ikke uden fragt, men uden leveringsudgifter for køberen, fordi fragten betales af afsenderen.

 

Sundhedsministeren

Men det er vel undtagelsen? Måske ikke. Nu hørte man før jul, at vores sundhedsminister vil fremme sundheden ved at ændre de nuværende bestemmelser for alkoholindhold af alkoholfri øl!

 

Som det er nu, er det tilladt at have op til 0,1 procent alkohol i alkoholfrit øl. Det burde, mener vores altid smilende minister, være tilladt at have 0,5 procent alkohol. For, som hun siger:

 

”Ser vi på landene omkring os, er der et langt større udbud af øl med lave alkoholprocenter, og der er flere, som drikker dem i stedet for almindelige øl. Som sundhedsminister kunne jeg godt tænke mig, at de muligheder også var her i Danmark, og det er nærliggende at tro, at der er en sammenhæng med betegnelsen for alkoholfri øl.”

 

Tidlig aprilsnar

Man skulle tro, at det var løgn. Man skulle tro, at det var oppositionen, der gennem en af deres spindoktorer havde udsendt en tidlig aprilsnar i ministerens navn. For en mere korrekt betegnelse ville selvfølgelig være alkoholsvag øl (eller måske i stedet alkoholfattig eller alkohol-let øl).

 

Læs også
Hvorfor taler vi dansk? Om reformationen og sproget

Her burde selv en minister, der aldrig har færdiggjort sin uddannelse, kunne vælge et af de foreslåede udtryk eller måske endda selv komme på et endnu bedre, bare det er et, der ikke fordrejer virkeligheden, men gengiver den.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…