Venstre er fortsat Danmarks suverænt største parti. Men som den politiske situation udvikler sig, er det ikke Lars Løkke Rasmussen, der er en største trussel mod Helle Thorning-Schmidts chancer ved næste valg.
Truslen kommer nu nok så meget fra Kristian Thulesen Dahl.
Dansk Folkeparti er tidens vinder i meningsmålingerne. Partiet henter mange stemmer blandt traditionelle socialdemokrater. Og sidst, men ikke mindst: De økonomiske og politiske tendenser peger Thulesen Dahls vej.
Han ligner nu mere og mere Thornings fjende nummer ét.
Et stemningsskifte
I regeringens første to år bevægede vælgerne sig i stimer fra Thornings røde blok til Løkkes Venstre. Det var der specielt to grunde til:
Den ene var Thornings løftebrud, som undergravede hendes troværdighed.
Den anden var en ændring i vælgernes holdning til økonomien. Stadig flere midtervælgere blev overbeviste om, at det var nødvendigt at styrke den private økonomi: bedre konkurrenceevne for virksomhederne, lavere skatter, strammere offentlige ydelser, opbremsning i det offentlige forbrug.
Det fik en masse vælgere til at søge mod Venstre. En hel del af dem er blevet hos partiet. Men dets tilslutning er ikke længere oppe på den tredjedel af vælgerne, som det fik, da det gik højest.
Det skyldes et vist skifte i den økonomiske og politiske stemning.
Nulvækst eller udgiftsstop
For Thorning er der en god og en dårlig nyhed i dette skifte:
Den gode nyhed for hende er, at nogle af midtervælgerne nu er blevet mindre tilbøjelige til at følge Løkke hele vejen.
Der begynder at vise sig små positive tegn i økonomien, og er det så ligefrem nødvendigt, at vi skal have nulvækst i det offentlige, spørger de sig.
Thorning søger at udnytte dette ved at fremstille Venstres nulvækst, som om den betyder store nedskæringer på det offentlige.
Det får nu Venstre til at omdøbe ”nulvækst” til ”udgiftsstop” for at understrege, at de offentlige udgifter skal følge udviklingen i priser og lønninger. Det offentlige forbrug skal ikke skæres ned, men fastfryses.
Det er imidlertid en hård kamp for partiet. Både fordi påstanden om nedskæringer gentages ofte, og fordi en del vælgere er hurtige til at konkludere, at nu går det vist lidt bedre, og så behøver vi vel ikke at tage så hårdt fat.
Hvordan denne kamp om den økonomiske politik forløber frem mod valget, er stadig åbent. Men i øjeblikket må Venstre slås mod den skepsis, som debatten om nulvækst har skabt hos nogle midtervælgere.
Den dårlige nyhed for Thorning
Men her kommer så den dårlige nyhed for Thorning: De vælgere, der på det seneste har bevæget sig væk fra Løkke, går ikke til hende og rød blok. De går til Thulesen Dahl.
I de første meningsmålinger efter sommer har rød blok intet hentet af blå bloks store forspring. Afstanden er den samme som før – bare sådan at flere af blå bloks stemmer går til Dansk Folkeparti. Mange af disse vælgere tilhørte vel at mærke engang Socialdemokraterne.
Økonomi
Det er udtryk for to ting, som må gøre Thorning temmelig bekymret.
De midtervælgere, som har støttet Løkkes stramme økonomiske kurs, men som nu er fristet til at slå lidt af på den, går ikke til Thorning. De går til Thulesen Dahl.
Det gør de ikke mindst, fordi de fortsat er mest trygge ved at give Løkke ansvaret for økonomien. De ved, at Dansk Folkepartis stemmer er en garanti for dette – og så håber de på, at Thulesen Dahl kan bløde lidt op på Løkke.
Værdipolitik
Men Dansk Folkepartis fremgang skyldes ikke kun ændringer i den økonomiske stemning. Den skyldes lige så meget, at værdipolitikken igen er rykket frem i vælgernes bevidsthed.
I den seneste tid har der været en stribe sager i medierne, der har med udlændingepolitik, indvandring og islam at gøre: Bandekriminalitet. Hellige krigere i Syrien. ”Æresvold”. Halalkød. Stormoskeer med islamistisk finansiering. En censor, der ikke vil give hånd til piger.
Disse sager aktiverer vælgernes engagement i værdidebatten.
Deres holdninger, med stor opbakning til en stram linje i udlændingepolitikken, er forblevet de samme Men emnet har for en tid været rykket længere ned på dagsordenen, fordi økonomien fyldte så meget. Nu rykker det op igen, og det gavner Dansk Folkeparti.
Samtidig synes partiet paradoksalt nok at vinde på, at det i en periode har talt en hel del om andet end værdipolitik. Altså først og fremmest økonomien.
I slutningen af VKO-perioden sporede man hos nogle vælgere en vis træthed over, at det blev ”for meget” med de værdipolitiske markeringer. Den reaktion er i dag forsvundet.
Han løber med stemmerne
Hvis blå blok vinder valget, bliver det selvfølgelig Løkke, der løber med Thornings statsministerpost. Men i øjeblikket er det mest Thulesen Dahl, der løber med hendes stemmer.
Det gør ham til hendes fjende nummer ét netop nu.
