I nogle kommuner er op mod hver tredje i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet, mens det i andre kommuner er godt hver tiende. Selv blandt kommuner med samme sociale og økonomiske rammevilkår er der markante forskelle. Der er stort potentiale for, at kommunerne kan blive bedre ved at bruge de redskaber, der virker i den lokale beskæftigelsespolitik, siger forsker.
Uden for arbejdsmarkedet
Over 800.000 danskere i den arbejdsdygtige alder er uden for arbejdsmarkedet på f.eks. dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob, efterløn og sygedagpenge. Imidlertid er der store forskelle på hvor mange der er på offentlig forsørgelse i hver enkelt kommune. Mens der i Gentofte kun er 11 pct. af de 16-64-årige, som er på offentlig forsørgelse, er det hele 35 pct. på Lolland. Og selv om rammevilkår på en række sociale, demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske faktorer betyder meget for kommunernes resultater, er der også forskelle blandt kommuner med samme rammevilkår. Det viser nye notater for alle kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater fra DA.
Kommunale forskelle
Et eksempel på de kommunale forskelle er Rebild og Mariagerfjord. To nordjyske nabokommuner, der har samme rammevilkår. I Rebild var 19 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse i 2012, alt imens det var 24 pct. i Mariagerfjord.
Samtidig er Rebild den kommune i landet hvor de ledige hurtigst kommer ud af ledighed. I gennemsnit varede et ledighedsforløb 113 dage i Rebild i 2012, hvor det f.eks. varede 125 dage i Mariagerfjord og helt op til over 160 dage i de kommuner, hvor ledighedsforløbene inkl. tid brugt på aktivering varede længst i 2012.
Hurtig sagsbehandling
I Rebild forklarer formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Klaus Anker Hansen (A), at de har arbejdet målrettet på at sætte hurtigt ind i forhold til ledighed og sygedagpenge.
”Vores mål og strategi er klart, at vi gør det, der virker. Vi har styrket indsatsen og øget bemandingen, så vi kan sætte ind med en hurtig sagsbehandling. Det har gjort, at vi får borgerne hurtigere gennem systemet og ind på arbejdsmarkedet igen,” siger Klaus Anker Hansen.
Samtidig har Rebild Kommune haft stor succes med jobrotation og korte løntilskudsstillinger à tre måneders varighed, hvilket også har været medvirkende til at reducere andelen på offentlig forsørgelse og få ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Mariagerfjord Kommune, Finn Cilleborg (A), forklarer, at kommunen har forbedret sig siden 2012.
Sætte ind hurtigt
”Vi gør rigtig meget og tager fat på de områder, hvor der er udfordringer. Vi er overhovedet ikke uenige i, at man skal bruge de redskaber, der virker. Udgangspunktet for os er at sætte ind så hurtigt som muligt. Men selv om vi har samme rammevilkår, er der forskel på kommunerne. Rebild ligger tættere på Aalborg end Mariagerfjord, og det betyder meget. Vores ledige søger også job i Aalborg, men der er forskel på at have 5-10 km til arbejde og 50-60 km. Men når det er sagt, er folk ikke bange for at søge job, hvor de skal køre længere til arbejde,” siger Finn Cilleborg.
Finn Cilleborg påpeger, at flere af udfordringerne på beskæftigelsesområdet skyldes, at nogle ledige mangler de basale kompetencer fra folkeskolen.
”Vi er nødt til at give læse- og skrive-kurser inden vi kan sætte ind med uddannelsesforløb til ledige. Det er en kindhest til skolevæsenet, for når kompetencerne ikke er i orden fra folkeskolen, følger udfordringerne med videre, og det påvirker beskæftigelsespolitikken,” siger han.
Kommunerne skal gøre det, der virker
Jacob Nielsen Arendt er forskningsleder ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, og han råder kommunerne til at bruge de redskaber, som man ved virker i beskæftigelsesindsatsen for at få færre på offentlig forsørgelse.
”Kommunerne bør basere beskæftigelsespolitikken på det, der beviseligt virker. Nogle kommuner er langt fremme i skoene, mens andre sakker bagefter. Der er stort potentiale for at kommunerne kan blive bedre, selv når man ser på kommuner med samme rammevilkår. Rammevilkårene har en overordnet betydning for hvordan kommunerne klarer sig, men der er bestemt også et stort råderum for kommunerne, hvor deres beskæftigelsespolitiske indsats kan gøre en forskel,” siger Jacob Nielsen Arendt.
Stort spillerum
Han peger på, at der er et stort spillerum i forhold de redskaber, som kommunerne kan anvende.
”Der er god evidens for at f.eks. hyppige og tidlige samtaleforløb får dagpengemodtagere hurtigere i beskæftigelse. Samtidig er samtalerne ikke et særligt dyrt redskab i beskæftigelsespolitikken. Omvendt er mange typer af uddannelsesaktivering dyre og flere af dem har ingen effekt,” siger han.
Tusindevis af kroner i forskel
Kommunernes beskæftigelsespolitiske resultater kan også mærkes på økonomien. I Rebild er udgifterne til offentlig forsørgelse 12.700 kr. pr. indbygger i den erhvervsaktive alder. I Mariagerfjord koster offentlig forsørgelse 17.000 kr. pr. borger i den erhvervsaktive alder.
Klaus Anker Hansen forklarer, at det kan betale sig at investere i beskæftigelsespolitikken og sætte hurtigt og aktivt ind med indsatser og sagsbehandling.
”I 2012 tjente vi 11 mio. kr. på en effektiv beskæftigelsespolitik, og det gavner kommunekassen. Vi læner os op af det, der virker og sagt med lidt nordjysk beskedenhed, så har det jo givet succes,” siger han.
Beskæftigelsespolitikken
Ifølge Jacob Nielsen Arendt har beskæftigelsespolitikken stor betydning for kommunekassen.
”Det har kæmpestore konsekvenser både økonomisk og socialt, når nogle kommuner har op til 25-30 pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet. Det har en voldsom økonomisk betydning, for bloktilskuddet kompenserer ikke alle kommuner fuldt ud, hvilket gør at kommunerne må reducere på andre områder, f.eks. på børn, unge og ældre. Omvendt kan en effektiv beskæftigelsespolitik også mærkes i kommunekassen,” siger han.
Artiklen er fra Agenda.dk, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening
