Det vakte både forundring og forargelse, da direktøren for Fyns Politi, Poul Løhde, ved årsskiftet offentliggjorde, at han havde ansat islamisten Asmaa Abdol-Hamid som brobygger mellem politiet og den hårde kerne af indvandrere i fortrinsvis Vollsmose-ghettoen.
”Asmaa Abdol-Hamid var for rabiat for Enhedslisten. Nu er hun ansat ved Fyns Politi,” skrev vi den 6. januar.
”Som at sætte ræven til at vogte gæs,” sagde medlem af Odense Byråd, Pernille Bendixen (DF) dengang til Den Korte Avis
”Ansættelsen af Asmaa Abdol-Hamid svarer til, at politiet ansætter en ledende rocker til at bekæmpe rockerkriminalitet,” supplerede tidligere medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Enhedslisten, Jaleh Tavakoli.
”Asmaa trækker i den helt forkerte retning. Det er et overgreb mod alle danskere (uanset tro), at hun skal stå som et forbillede, når der skal bygges bro mellem forskellige kulturer,” skrev Suzanne Bjerrehuus på sin facebook, medens Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, uden held forsøgte at få justitsminister Morten Bødskov (S) til at gribe ind.
Asmaas brobyggeri blev fejret i Vollsmose
Bortset fra stormen på skadestuen på Odense Universitetshospital i august 2012, hvor mellem 60 og 70 arabere hærgede skadestuen, havde det år været rimeligt roligt i Vollsmose. Der var kun de sædvanlige småsammenstød.
Billedet har imidlertid ændret sig, siden Asmaa Abdol-Hamid efter årsskiftet startede sit brobyggeri, og i øjeblikket tegner 2013 til at blive et af de mest urolige i Vollsmose i mange år.
Udviklingen fremgår klart af de millionudgifter, Odense Kommune hvert år har til anbringelse af unge primært fra Vollsmose i sikrede døgninstitutioner.
I 2012 beløb de samlede udgifter sig til 8.977.120 kroner. I maj måned i år budgetterede kommunen med 13,8 millioner kroner til formålet for hele 2013, men skønner nu, at de samlede udgifter til anbringelse af unge i sikrede døgninstitutioner i år vil løbe op i små 17 millioner kroner.
Eller næsten dobbelt så meget som i 2012.
Oprindelig blev Asmaa Abdol-Hamid ansat for en to måneders periode, men da den udløb i februar, blev ansættelsen forlænget til at vare året ud.
”Jeg skal skabe kontakt mellem politiet og borgere med anden etnisk baggrund,” forklarede Asmaa Abdol-Hamid i Fyens Stiftstidende.
Den første rigtige nærkontakt blev skabt den 6. marts, hvor en politipatrulje måtte tilkalde forstærkning, efter at den var blevet omringet af omkring 20 stenkastende indvandreunge, som blandt andet morede sig med hoppe på politibilens motorhjelm.
Kontakt mellem Vollsmose og forretningsdrivende i Odense
Herefter er det gået slag i slag med blandt andet etableringen af en slagkraftig indvandrebande, Black Army, som siden i sommer har udvidet sit territorium til Odense, hvor banden nu terroriserer de forretningsdrivende med krav om beskyttelsespenge.
Internt i bydelen har volden i år nået et hidtil uset omfang og en råhed, der har rystet hele landet og skabt masser af kontakt mellem politiet og retsvæsenet på den ene side og bydelens kriminelle beboere på den anden.
Men vist nok en helt anden kontakt end den, der var meningen med Asmaa Abdol-Hamids ansættelse.
Frier fik skåret et øre af, og hundelufter blev slået til invalid
Således opstod der blandt andet kontakt til politiet den 14. marts, hvor en uheldig frier blev kidnappet og tortureret af den udkårnes tre brødre og deres svoger.
Under torturen, der udover bank med blandet andet en hammer også omfattede knivstik og slag i hovedet med en flaske, der knustes, blev ofret smidt på jorden og fik det ene øre skåret af, hvorpå den ene af hans voldsmænd tissede på ham.
Den 23. maj blev en 59-årig hundelufter brutalt overfaldet på stisystemet ved Vollsmose, hvor i øvrigt næsten ingen efterhånden tør bevæge sig.
Det var tre unge, der stod bag det uprovokerede overfald, hvor den sagesløse hundelufter blandt andet blev sparket i hovedet og efterladt i bevidstløs tilstand. Han er i dag totalt invalid og ude af stand til at klare sig selv. Han skal blandt andet have hjælp til at spise og kan ikke huske, hvad der er sket med ham.
Har indført udvidet zoneforbud
Situationen i Vollsmose er nu generelt så alvorlig, at politiet siden den 29. oktober har oprettet udvidet zoneforbud på1000 meteromkring bebyggelsen Bøgeparken i et forsøg på at dæmpe urolighederne i bydelen.
Denne dybt kriminelle bebyggelse kender Asma Abdol-Hamid alt til. Her har hun i sin tid været beboerformand i Bøgeparken.
Zoneforbuddet omfatter i øjeblikket otte kriminelle og håndhæves hver dag af et stort antal politifolk til ingen verdens nytte. Som vi tidligere har beskrevet her i avisen, hvor det var lykkedes os at få kontakt til fire af de otte hårde kriminelle, så synes de at overtræde zoneforbuddet, som det passer dem.
Det koster fem hundrede kroner at overtræde zoneforbuddet. Efter tre overtrædelser straffes de med fængsel i en uge, men det ser de stort på. Den ene af dem hævdede således, at han på den konto havde været i fængsel tre gange.
Bad justitsministeren om at få mere politi til Odense
Set fra Rådhuset i Odense er situationen i Vollsmose nu så desperat, at byrådet i september krævede mere politi til Vollsmose.
Således skrev kommunen i en pressemeddelelse 20. september:
”De seneste ugers eskalerende ballade og uro i Vollsmose får nu Odense Kommune til at bede justitsminister Morten Bødskov (S) om mere politi i Vollsmose, indtil problemerne er løst. Det er nødvendigt, at politiet kan nedkæmpe kriminaliteten for at kommunen kan tage det lange seje træk med at bryde fødekæden til det kriminelle miljø,” hedder blandt andet i pressemeddelelsen, der giver følgende beskrivelse af forholdene i bydelen, hvor der bor små 10.000 mennesker:
”Pakker, der ikke kan bringes ud, brændte scootere, flaskekast mod politiet og chikane af brandvæsen, der ikke tør køre ind og løse deres opgaver. Det har været hverdag i Vollsmose de senere uger, hvor balladen er eskaleret. Tusindvis af almindelige borgere kan ikke leve et roligt og trygt liv i deres bydel,” skriver altså Odense Kommune til justitsminister Morten Bødskov.
Men henvendelsen var forgæves. Politidirektør Poul Løhde erklærede, at han havde mandskab nok.
Han havde jo trods alt Asmaa Abdol-Hamid, og hun har på sin vis gjort det strålende. Sandheden er, at der aldrig har der været så meget politi i Vollsmose som nu. Kronen på værket kom tirsdag den 26. november.
Fyns Politi måtte have assistance udefra
Grupper i Vollsmose rasede, da det blev besluttet, at digteren Yahya Hassan skulle afholde et arrangement i bydelen. Den unge digter har som bekendt fornærmet både islam og muslimer i Danmark, og den slags ser man ikke på med milde øjne ude i Vollsmose.
Efter en del genvordigheder, hvor Fyns Politi blandt andet havde frarådet at afholde arrangementet i bydelen, blev det tirsdag den 26. november gennemført under stort politiopbud på den lokale H.C. Andersen Skole.
I alt 200 kampklæde betjente troppede op. Blandt dem en deling på 40 mand fra Sydøstjyllands Politi, der var tilkaldt som forstærkning.
Takket være den massive indsats lykkedes det politiet at sætte sig så hårdt på bydelen, at kun en enkelt gruppe på omkring 20 indvandrere nåede så tæt på skolen, at de kunne angribe. Men de blev drevet tilbage mod Bøgeparken af delingen fra Sydøstjyllands Politi.
Tidligere har Ahmed Akkari besøgt Vollsmose. Akkari er tidligere islamist, og han pustede i sin tid kraftigt til urolighederne i forbindelse med Muhammed-tegningerne, men nu gør han sig til talsmand for en anden holdning og forsvarer ytringsfrihed. Da han kom med det budskab på et møde i bydelen den 30. september i år, blev han overdænget med sten.
Hvordan synes du selv, det går Asmaa?
I forbindelse med Asmaa Abdol-Hamids ansættelse ved Fyns Politi som brobygger og kontaktformidler mellem de kriminelle indvandrere og politiet, udtalte lederen af lokalpolitiet i Odense, Ebbe Krogsgaard, blandt andet til Fyens Stiftstidende:
”Vi kan have problemer med at forstå hinanden. Vi har mange ansatte i politiet, som ikke har kendskab til, hvordan borgere med anden etnisk baggrund reagerer.”
Guderne må vide, hvad Asmaa har fortalt dem om, ”hvordan borgere med anden etnisk baggrund reagerer”. Det synes i hvert fald ikke at have bidraget til at skabe fred i Vollsmose. Tværtimod har kriminalitet og konfrontationer floreret.
Man får uundgåeligt den tanke, at Asmaa Abdol-Hamid med sine radikale synspunkter ikke er en del af løsningen, men en del af problemet.
Hun bidrager ikke til muslimske indvandreres integration i det danske samfund, men snarere til, at de vender sig mod dette samfunds værdier.
Det vil hun givetvis ikke indrømme. Men som tingene har udviklet sig i Vollsmose, må man stille spørgsmålet: ”Hvordan synes du egentlig selv, at det går, Asmaa?”
